Føler du dig som hverken introvert eller ekstrovert? Så er du måske otrovert

"Er du introvert eller ekstrovert?" 

Det er et spørgsmål, der efterhånden dukker op i mange sammenhænge. 

På daten. Til jobsamtalen. I vennegruppen. På sociale medier. 

Selvom de to personlighedstyper blev introduceret af Carl Gustav Jung helt tilbage i 1921, så har klassificeringen stadig stor betydning i dag. 

Introverte karakteriseres ved, at de holder af at fordybe sig, de elsker alenetid og lader op i eget selskab. De er ikke til smalltalk og store forsamlinger, og de kan bedre lidt at lytte end at tale. 

Ekstroverte får derimod energi af at være sammen med andre mennesker. De slapper bedst af i andres selskab, har ikke noget imod at tage ordet og tale højt, og de har ikke det store behov for alenetid. 

De to typer skal dog ses som et spektrum, man kan placere sig mellem, så man sjældent er udelukkende det ene eller det andet. 

Men sidste år blev endnu en personlighedstype introduceret, som henvender sig til mennesker, der har svært ved at placere sig selv på introvert/ekstrovert-skalaen. 

Otrovert. 

Det var den amerikanske psykiater Rami Kaminski, der introducerede begrebet i 2025. 

– Dem der føler, de ikke hører til, hører til her, lyder det på forsiden af hjemmesiden "The Otherness Institute", som Kaminski står bag. 

– Otroverte er empatiske og venlige og har ingen problemer med at skabe tætte relationer. Faktisk er der ingen tydelig forskel fra et velfungerende menneske. Forskellen ligger i den manglende evne til at høre til, står der videre. 

Hvad siger en dansk forsker til det?

Jesper Dammeyer, som forsker i blandt andet social- og personlighedspsykologi på Københavns Universitet, mener, at Kaminskis begreb kan være relevant at kigge på – men han forklarer, at det også er uafklaret, hvorvidt det er en personlighedstype, som faktisk findes.

– Der er som sådan ikke en ny personlighedstype, Kaminski finder. Det skal mere forstås som et bud på en specifik sammensætning af træk. Jeg er ikke så overbevist om, at forskningen bag er særligt stærk. Men det er en fin beskrivelse af sociale kompetencer, som rækker ud over den simple forståelse af at være introvert eller ekstrovert. Det kan altid været hjælpsomt til at forstå sig selv 

Jesper Dammeyer peger på, at "otrovert" handler om en reflekteret og intelligent måde at være social på. 

– Det bygger på bevidst at være en outsider og overveje, hvad man får ud af sociale sammenhænge og de dybe samtaler. På den måde er det en mere intelligent og beregnende måde at være social på, kan man også sige.

På den måde adskiller otroverte sig ved, at de er sociale på en anden måde, end hvis man er social for at have det sjovt og får glæde ud af at være sammen med andre mennesker, forklarer han. 

Hvordan hænger det så sammen med at være introvert og ekstrovert?

Når det kommer til den klassiske introvert vs. ekstrovert, så påpeger Jesper Dammeyer, at de fleste af os ligger midt imellem.

– Vi er både i stand til at være sociale og ikke at være det. Det er ligesom fra naturens hånd et nødvendigt træk, vi skal have. For at fremme menneskers overlevelse, så skal vi både kunne indgå i grupper, men vi skal også kunne være alene. Og det kan vi alle sammen. Så er der selvfølgelig nogle, der placerer sig mere ekstremt, og for dem kan der så være nogle udfordringer.

LÆS OGSÅ

Mange kvinder lider i stilhed på jobbet af frygt for at blive dømt eller nedgjort

Undersøgelse viser, at kvinder med endometriose skjuler den egentlige årsag til at sygemelde sig - ofte af frygt for at blive misforstået, dømt eller nedgjort. Ny vejledning vil bryde tabuet.

Skal man så prøve at forstå, hvordan "otrovert" placerer sig i forhold til de klassiske typer som introvert og ekstrovert, så skal man forstå, at den distinktion blot forholder sig til ét af i alt fem overordnede personlighedstræk – det, der hedder "ekstroversion", i den såkaldte "femfaktormodel", som en bred vifte af forskere anvender. 

Ved blot at snakke om introvert og ekstrovert forsimpler man det træk, forklarer han. 

– Ekstroversion dækker over mere end at være social. Den dækker også over, om man er meget aktiv, har meget energi, godt kan lide spænding, og så også det at få energi af at være sammen med andre mennesker. 

Han forklarer, at der er flere forskellige måder, man kan være social på, og det er her, otrovert-begrebet giver god mening. 

– Det taler ind i, at man godt kan være social på andre måder end ved at være meget aktiv og engageret med en masse mennesker. Man kan sagtens være social, hvor det er mere selektivt og måske også mere baseret på dybe samtaler med den enkelte, end at gå meget til fest, for at stille det meget karikeret op. Og det giver sådan set god mening at bryde det lidt op, så det der indadvendt-udadvendt ikke bliver forstået på sådan en simpel måde.

Omvendt forsimpler man det også, hvis man kun vurderer menneskers sociale karaktertræk indenfor ekstroversion. 

Ekstroversion er nemlig ikke det eneste træk, der har betydning for, hvordan vi agerer i sociale sammenhænge. Venlighed er eksempelvis et andet vigtigt personlighedstræk, som blandt andet forklarer, om vi har tendens til at samarbejde eller være egoistiske i sociale sammenhænge. 

Derfor kan det give god mening at introducere et begreb som otrovert, der samler en række vigtige egenskaber på tværs af de fem forskellige træk, der alle spiller ind i, hvordan man er, og hvordan ens sociale egenskaber er. 

– Det handler også om, hvordan vores forskellige karaktertræk spiller sammen. For eksempel nævner Kaminskis teori også noget som følelsesmæssig intelligens, altså blandt andet hvor gode vi er til at bruge følelser i sociale sammenhænge. Kan vi aflæse andres følelser korrekt og forstå, hvordan vi skal reagere på dem på en hensigtsmæssig måde. Personlighedstrækket samvittighedsfuldhed spiller også ind på, hvordan vi er sociale. Det handler blandt andet om, hvor meget vi er fokuserede på at følge regler og gøre det rigtige. Så det er lige så meget samspillet mellem forskellige individuelle forskelle og personlighedstræk, som afgør vores sociale liv. 

Hvorfor er vi så interesserede i, om vi er introverte eller ekstroverte?

Jesper Dammeyer fremhæver også den store interesse, der de seneste år har været i, hvorvidt man er introvert eller ekstrovert, særligt på sociale medier. 

Han har også et bud på, hvorfor det er tilfældet. 

– Der sker nogle samfundsmæssige ændringer, som for eksempel sociale medier og samfundets udvikling generelt, der måske gør nogle bestemte sammensætninger af træk mere betydningsfulde, end de har været tidligere. 

Netop de ting er noget, som ifølge Jesper Dammeyer formentlig er en af grundene til, at et begreb som otrovert er dukket op, og at det er noget, Kaminski har tænkt ind i det. 

– I gamle dage skulle man kunne mødes på gadekæret. I dag skal man kunne noget mere, både på arbejde og via sociale medier. Der er større krav til dine sociale kompetencer, og også til at regulere din sociale aktivitet i forskellige sammenhænge. Så på en måde bliver det mere betydningsfuldt. Og det er jo muligvis rigtigt. 

– Måske er otrovert bare er et bud på en personlighedstype, eller en kultivering eller fremmelse af nogle bestemte dele af træk, som er egnet til nogle af de krav, der er. 

LÆS OGSÅ

Til sidst blev hendes ord til lov: Tobias levede tre år i et voldeligt forhold

Det var først, da han fik fysiske symptomer, at han indså, at noget var galt. I tre år blev Tobias langsomt nedbrudt i et psykisk voldeligt forhold, og først på krisecentret følte han sig set af de ligesindede mænd på hans etage. I dag er kampen endnu ikke slut for ham.