Er du bange for naturen - så er du ikke alene
Biofobi, som er frygt for naturen, er et voksende problem, og det bliver stadig mere almindeligt at finde det ubehageligt at opholde sig i skoven og i naturen. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres ved det.
Mørke skove, behårede edderkopper og hylende ulve skræmmer, og flere og flere kan ikke lide at slentre væk fra byens beton. Fænomenet kaldes biofobi og er ved at blive et voksende problem i takt med, at vi rykker ind i byerne.
– Biofobi kan på længere sigt få alvorlige konsekvenser for samfundet, siger forsker Johan Kjellberg Jensen.
Frygten biofobi er ganske vist ingen officiel diagnose, og der findes ingen behandling. Men ifølge en undersøgelse fra Lunds Universitet er der tegn på, at stadig flere er så bange, at de endda hader at have kontakt med dyr og natur.
Føler afstand til naturen
Selvom vores selvbillede som entusiastiske naturmennesker stadig i høj grad stemmer, har alle ikke et positivt forhold til at vandre i skoven.
– Der kan være en dissonans mellem, hvad vi tror, og hvordan det faktisk er, siger Johan Kjellberg Jensen.
Ud fra internationale forskningsresultater har svenske og japanske forskere lavet en sammenfatning for at finde ud af, hvorfor mennesker føler en afstand til naturen.
Ifølge Johan Kjellberg Jensen, som er tilknyttet Center for miljø- og klimavidenskab ved Lunds Universitet, handler det om flere faktorer. Påfaldende vigtig er barndommen. Her viser det sig, at børn med forældre, der gerne tager familien ud i skoven og naturen, har som voksne en mere naturlig og ukompliceret holdning til at være udendørs.
– Urbaniseringen ligesom forældrenes afventende indstilling kan føre til, at børn synes, at naturen er noget farligt, hvilket er særligt relevant i dag, fordi flere og flere vokser op i byerne, siger Johan Kjellberg Jensen.
Fænomenet er ikke noget nyt, siden 70'erne har man konstateret, at mennesker i stigende grad føler sig afkoblet fra naturen.
Annonce
Et flertal, omkring 75 procent af Europas befolkning, bor i byer, samfund eller forstæder, og den voksende afstand til skov og natur er ikke noget at trække på skuldrene af.
Naturen er vigtig for vores sundhed
Samtidig med at vores afstand til naturen øges, viser forskning, at netop naturen er vigtig for os fra flere aspekter, ikke mindst for vores sundhed. Børn og voksne har det mærkbart bedre af at tilbringe tid i naturen, det mindsker stress og styrker vores immunsystem og påvirker desuden skolepræstationerne positivt.
– For at kunne vende trenden må vi forstå mere af årsagerne til biofobi, siger Johan Kjellberg Jensen. Det handler om at øge både viden og kontakten med naturen og at mindske konfliktfladerne mellem menneske og natur.
At tale åbent om sin modvilje mod natur er usædvanligt. Petra Werner kunne man kalde for biofob efter en opvækst med en alt for intensivt naturentusiastisk mor. Hjemmet var en myldrende samlingsplads for alle slags små og store kryb, endda en hugorm.
– Som ung var det insekter, der var skrækken, nu er jeg også meget bange i skoven. Natur er fint på afstand, som gennem en bilrude eller på film, men ellers bare besværligt, og selvom jeg elsker vilde dyr, vil jeg ikke have dem tæt på mig, siger Petra Werner, der bor i Stockholm.
Logisk at visse ting i naturen skræmmer
Al naturskræk er heller ikke ulogisk. At være bange for flåter er vel snarere fornuftigt, og at sørge for at holde sig langt væk fra bjørne i blåbærskoven er også klogt. Derimod ser det ud til, at skræmmende væsener i folketroen, som fx trolde har mistet grebet om menneskers skrækfantasier.
Mediernes rapporter og beskrivelser af naturen kan også skræmme og hæmme. I takt med klimaforandringerne og menneskets intensive udbredelse mindskes levestederne for mange vilde dyr, som så kommer tættere på og kan blive truende, ja endda livsfarlige, i jagten på mad.
– Den, der ikke har så mange egne oplevelser af naturen, har måske brug for information om, at for eksempel de bjørne, der angriber mennesker i Japan, er en anden type underart af bjørn end den, der findes i Sverige, og angrebene er alligevel sjældne, siger Johan Kjellberg Jensen. Mange gange er mennesker betydeligt mere bange, end hvad der er berettiget.
Annonce
Noget vi ikke må glemme er, hvor vigtig naturen er for hele vores eksistens. Det handler om de såkaldte økosystemer, som ren luft, vand, bestøvning og meget andet, der gør det muligt for os mennesker at eksistere, takket være dyr og natur.
Se ukrudtet mellem brostenene
I et demokrati er der ifølge Johan Kjellberg Jensen brug for bred, folkelig støtte for at værne om vores økosystemer. Biofobi og en voksende, negativ indstilling kan påvirke interessen og viljen til nødvendigt klimaarbejde og naturpleje, men der findes ingen enkel løsning.
– Vi har høje ambitioner om at styrke den biologiske mangfoldighed. Samtidig ser vi, hvordan de grønne områder mindskes i de største byer, så der er en forskel mellem ambition og udførelse.
– Vi har brug for at blive mindet om, at vi er omgivet af dyr og natur stort set overalt, og det gælder om at åbne øjnene og lægge mærke til detaljer, som byduerne eller ukrudtet mellem brostenene – det er ikke kun blomstrende enge, der er 'rigtig natur'.
– Så jeg synes, at det er vigtigt at se på naturen som en helhed. Jeg kan for eksempel bedre lide de store vidder, end jeg kan lide at blive bidt af myg, siger Johan Kjellberg Jensen.
Denne artikel er publiceret første gang hos Hemtrevligt.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.
