Da menstruationen stoppede, blev Susanne overrasket over sin egen reaktion

Hvor pokker er min menstruation egentligt blevet af, kommer jeg en søndag i sofaen til at spørge mig selv om.

Min menstruation har ellers været ret snorlige de sidste mange år – også selvom jeg har været i perimenopause, har den været en pålidelig makker 5-7 dage hver eneste måned. Den er blevet voldsommere i sit udtryk de seneste år – og nogle gange gik der kun uger imellem. Men nu har den åbenbart valgt at slå op med mig, for ifølge den app, som jeg i årevis har brugt hver måned til at tracke min menstruation, er det over to måneder siden, at jeg sidst havde brug for tampax og bind.

Først griner min partner og jeg af det, for jeg har gået og bandet over, at den er blevet ved, selv om jeg er over 50 år. Jeg taler med mine veninder og kolleger om, at nu er der tilføjet endnu et kapitel til det at blive ældre – der har været hjernetåge, hjertebanken, ømme led og tørre slimhinder – og nu er der så tørke i menstruationen.

Men nu, hvor den måske har været der for sidste gang, bliver jeg ramt af sorg, som var det en partner, der have slået op med mig.

Jeg joker lidt med, at jeg åbenbart er ved at blive en mand, for min kvindelighed bliver i den grad udfordret af dette nye menneske, som jeg er på vej til at blive, en gold kvinde uden cyklus og østrogen.

Shit! Den følelse havde jeg overhovedet ikke set komme. Men det er faktisk ikke helt unormalt. Sanne Gottlieb er sygeplejerske og specialist i kvinders overgangsalder. Hun er 56 år og havde sin sidste menstruation som 45-årig. Jeg har ringet til hende for at få tips til, hvad jeg kan gøre.

Hun er, som jeg selv fra en generation af kvinder, hvor menstruation bare var et vilkår.

– Vi talte ikke om, hvordan man havde menstruation. Det var bare noget, man havde en gang om måneden. Der var ikke nuancer, eller at man kunne have så ondt, at man ikke kunne noget. Retrospektivt kan jeg se, at jeg har været hårdt ramt, for jeg havde mange smerter og var ekstremt humørpåvirket, især i den sidste halvdel af min cyklus. Men det, troede jeg jo bare, var normalt. Jeg lå med håndklæder mellem benene om natten, fordi jeg blødte så meget, at det hele sejlede, når jeg rejste mig op om morgenen.

– Vi fik heller aldrig at vide, at man kunne bløde så meget, at man skulle have jerntilskud, eller at voldsomme smerter kunne være endometriose. Når du havde menstruation, skulle du bare suck it up. Vi talte også enormt grimt om vores menstruation – vi kaldte det ’at have mit lort’.

– I dag værdsætter vi kvindekroppen på en anden måde, og jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen kvinder, der vil tale sådan om deres menstruation i dag. Men hvis man kigger kulturelt, har kvindekroppen generelt haft en lille og meget negativ plads i samfundet, hvis vi tænker kvinders sundhed. Den var ingen prioritering, den blev talt ned til, og vi talte oveni købet os selv ned. Det gør vi ikke i dag, siger Sanne Gottlieb.

Angsten for at bløde igennem

Damemave hed det hos mine veninder og mig, fordi vores maver altid svulmede op, når det var den tid på måneden. Og det er da mærkeligt, at noget, der er så naturlig en del af mit liv som kvinde, i mange år har været en kæmpestor irritation. Der var angsten for at bløde igennem, så jeg havde altid både tampax og bind på – og ak og ve, hvis den pludseligt kom uforberedt en dag, så både trusser og bukser blev våde af blod, så måtte jeg binde den langærmede rundt om livet for at skjule miseren. Jeg skulle hele tiden bekymre mig, om min menstruation ville komme, når jeg var på festival eller badeferie. Så jeg valgte i en ung alder at lukke ned for den ellers naturlige del af mit kvindeliv ved at spise p-piller – uden at jeg følte mig mindre kvindelig af den grund.

LÆS OGSÅ

Philip er læge: Det ville jeg ønske, kvinder vidste om overgangsalder

Praktiserende læge Philip Vensby møder mange kvinder i sin praksis, som kommer med symptomer, der kan tyde på, at de nærmer sig overgangsalderen. Han har udarbejdet en liste med gode råd til, hvad du kan gøre, inden du sidder overfor lægen, så du kan få den allerbedste hjælp.

Ifølge Sanne Gottlieb er vores menstruation koblet op på mange af de ting, som sker i vores liv som kvinde – for eksempel at få børn, ufrivillige aborter eller frivillige aborter, eller smerter.

– I dag snakker vi meget mere om menstruation, overgangsalder og kvindeliv, og det betyder, at vi bliver mere bevidste om den funktion, som menstruationen også har. At vi skal nå nogle ting, hvis vi gerne vil have børn. Vi skal indrette vores liv anderledes omkring menstruationen, især hvis man er hårdt ramt. Vi giver os selv mere plads til at sige, at vi ikke har det så godt i de dage, hvor vi menstruerer, for den kan være enormt invaliderende.

– Menstruation fylder meget i et kvindeliv, og når den så stopper, kan jeg godt forstå, at der er nogle kvinder, som oplever en sorg, for der er en identitet, som forandres, der er et før og et efter.

Ny identitet

Jeg har også selv ladet min menstruation påvirke mit liv. Der har været perioder, hvor jeg var lykkelig, når den kom, fordi jeg var nervøs for, om kondomet var gået i stykker. Andre gange blev jeg ked af det, fordi vi prøvede at få et barn mere.

For Sanne Gottlieb gik hun i perimenopause allerede som 38-årig. Men menstruationen var fuldstændig regelmæssig, indtil hun var 44, hvor den stoppede fra den ene dag til den anden.

– Jeg har fundet ud af, at menstruation kan stoppe, hvis man er udsat for et traume. Og min kæreste, som jeg var enormt glad for, gik fra mig i den måned, så jeg havde min sidste cyklus med ham. Det var så symbolsk, fordi jeg ville så gerne have haft et barn med ham. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at nu var den dør lukket. Det var universet, og det var meningen, at jeg ikke skulle have børn med ham. Nu startede en ny identitet. Nu var jeg single. Nu var jeg uden blødning. Jeg var sådan set fri.

– Men jeg havde det også sådan, at det kan da ikke passe, at jeg holder op med at menstruere. Jeg ved ikke, om sorg er det rigtige ord. Det var mere en følelse af, at min kvindelighed blev ramt på en måde. Jeg følte pludselig, at shit, nu er jeg jo egentlig gammel – eller biologisk gammel.

– Det var heller ikke så sexet, at jeg ikke havde menstruation. Hvis jeg skulle møde en mand, ville jeg ikke kunne få et barn med ham. Jeg ville ikke være fertil. Og det udfordrede min kvindelighed og min selvopfattelse på det tidspunkt. Mit selvbillede ændrede sig. ”Du kan ikke sige, at du er en ung pige længere. Det er du fandme ikke, når du ikke har en menstruation. Du er nødt til at acceptere, at nu er du i overgangsalderen”. Det betyder noget andet – også i forhold til de forandringer, der kommer til at ske med min krop, psyke og med mit liv.

– Og så kan du vende det til, at der er noget empowering i, at du ikke er afhængig af at tænke din cyklus ind i dit liv længere.

Hvad er det for en empowerment, jeg kan give mig selv?

– Du er nødt til at lægge noget fra dig. Du skal ikke have flere børn. Det løb er kørt. Du skal ikke have en partner, der gerne vil have børn. Det løb er kørt. Men du skal heller ikke sidde på en arbejdsplads og finde dig i at have det dårligt. Du får nogle andre ressourcer, og du kan frigøre noget energi til nogle andre ting. Du skal bruge færre penge på hygiejneprodukter. De penge kan du bruge på spa-ophold. Nu er det tid til at få massage, uden at du skal være nervøs for, om du har husket din tampax.

– Så der kommer en frihed, og vi skal ikke undervurdere den fysiske impact, det at bløde har på vores psyke og vores praktik. Jeg synes, det har været skønt ikke at skulle være nervøs for at bløde i hele sengen om natten. Eller at gå med bind for den sags skyld, siger Sanne Gottlieb.

Dorthe Snejbjerg, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik, genkender, at det kan være sorgfuldt, når menstruationen stopper - og dét handler jo især om, at du ikke længere kan reproducere dig selv og få børn, fortæller hun og fortsætter:

– Til gengæld er der virkelig mange, der også oplever mange positive effekter. De kan slippe for prævention og stærke hormoner. Hvis man har døjet meget PMS, er det heller ikke så udtalt længere. Nogle kan være meget negativt påvirket af deres egne hormoner og deres cyklus, og de vil kunne mærke en positiv effekt, hvor de er mere stabile. Men generelt vil de fleste opleve en større selvkærlighed, de bliver mere reflekterende, de hviler i sig selv og sætter ofte tempoet lidt ned.

Bliver det nu evigt efterår?

Der har været meget fokus på cyklus og dens forskellige årstider de seneste år. ALT for damerne havde ligefrem en miniserie med titlen ”Cyklusrevolutionen”, der gjorde os opmærksomme på, at vi oplevede både forår, sommer, efterår og vinter i vores månedlige cyklus – en viden, vi kunne bruge til at planlægge livet efter, fordi den kunne fortælle noget om, hvornår vores energi peakede og var i bund. Men oplever jeg så aldrig sommer igen nu, hvor min cyklus er slut, spørger jeg nervøst Sanne Gottlieb.

– Når der ikke er en cyklus, der svinger, så bliver det lidt mere fladt. Jeg plejer at sige, at det er lidt mere leverpostej for linsen. Det kører jævnt, der er ikke mange udsving, og du bliver mere rolig.

Dorthe Snejberg forklarer, at når vores cyklus stopper, og hormonproduktionen går i stå, vil mange opleve, at energien og overskuddet bliver mindre. Men det kan også hænge sammen med, at vi i både perimenopausen og menopausen kan have andre fysiske eller psykiske symptomer.

– Mange oplever fx, at de sover dårligt, og vi ved, at mangel på søvn betyder, at man bliver lidt mere flad, og overskuddet er i bund.

Ifølge Dorthe Snejbjerg kan vi dog heldigvis gøre noget selv.

– Livsstil kommer til at betyde endnu mere nu, fordi kroppen er presset i overgangsalderen. Så kost, motion og søvn bliver vigtigt for, hvordan du kommer igennem den her fase, som endda bliver lidt mere utaknemmelig, fordi stofskiftet også ændrer sig, så mange oplever vægtøgning og træthed. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at holde fast i en god livsstil; at få rørt sig, spist fornuftigt og sovet.

– Og så skal du være klar på, at du nok ikke kan byde dig selv helt det samme, som du kunne engang. Du skal være lidt mere selvkærlig og passe på dig selv for at stå lidt bedre i denne fase. Og så anbefaler jeg, at du tilegner dig rigtig meget viden, for jo mere du ved om denne fase, jo mere empowerment giver det i forhold til at forstå, hvad der sker.

Oprør mod de gamle mønstre

Sanne Gottlieb forklarer, at der også kan være psykologiske faktorer, som spiller ind, når østrogenproduktionen går i stå.

– Der findes masser af data på, hvad østrogen gør i kroppen. Udover at østrogen er det hormon, der gør, at du er fertil og har en cyklus, så har det også den funktion, at du tilsidesætter dig selv, at du passer på dine børn, og at du er omsorgsgiver. Når du ikke producerer østrogen mere i samme mængder, så mister du lidt af den omsorgsfølelse. Så handler det mere om dig. Det sker også ofte, at en kvinde i slutningen af 40'erne begynder at overveje, om hun vil skilles.

Det sidste kan jeg faktisk genkende. Jeg vil ikke skilles, men jeg har inden for de seneste år gjort lidt oprør i de mønstre, som vi har derhjemme. Mental load har været i fuldt flor, og jeg har gladelig påtaget mig rollen som mor og hustru, der fik alt til at glide, hvad enten det var i forhold til aftensmad eller booking af rejser. Sådan er det ikke (så meget) længere. Nu er fokus på mig selv – og hvordan jeg kan få det bedre.

– Jeg kunne godt forestille mig, at kritiske røster ville mene, at vi skal holde op med at grave mere i vores egne navler, og behøver I nu også at snakke om sorg forbundet med ikke at menstruere? Men vi har ikke accepteret billedet af den magiske kvindekrop, og kvinden er jo tættest på sig selv. Når man ikke producerer hormoner, og man ikke bløder, og man både fysisk og psykisk forandrer sig, kan man sagtens tænke, hvad fanden sker der? Spørger Sanne Gottlieb.

– Og der vil jeg bruge jeg ordet rite, altså overgang. Alle overgange kan være kriser, fordi der er en del af ens identitet, man skal slippe. Og det kan der godt være en sorg forbundet med, samtidig med en følelse af nysgerrighed eller frihed, fordi det er en ny overgang, du går ind i nu.

– Hvis vi kigger på kvinderne tidligere, snakkede de ikke om det. Der blev kvindekroppen pakket væk. Nu har vi en generation af kvinder, som snakker rigtig meget om kvindekroppen. Og det, synes jeg faktisk, er positivt. Og så skal du vende det om; hvor er det dog fedt, at du kan have sex, når du har lyst, og du skal endda ikke være bange for at blive gravid. Det er et kapitel, der er overstået, afslutter Sanne Gottlieb.

Mens jeg en dag plukker de sorte hår, der er dukket op i mit ansigt (endnu en del af transitionen fra omsorgsfuld østrogenproducerende kvinde til selvcentreret maskulin dame), tænker jeg på Sanne Gottlieb og Dorthe Snejbjergs ord.

Måske er det okay at være fri for tampax og PMS-humørsvingninger. Jeg hviler i mig selv på en helt anden og skønnere måde, end da jeg var 21 og 31. Jeg er 53 år, kan danse med veninderne, lige når jeg vil, og ligge i dobbeltsengen med min mand en hel weekend, hvis vi har lyst. Det er da ikke spor tosset … Og så lige dér, hvor jeg hiver et sort overskægshår ud, drypper det mellem mine ben – og menstruationen er tilbage.

Goddammit!

LÆS OGSÅ

Vanvittig andel af kvinder er betydeligt påvirket af overgangsalderen, siger forsker

Resultaterne af en ny undersøgelse af danske kvinders overgangsalder er netop udkommet. Undersøgelsen er den første og største af sin slags herhjemme, og tallene har overrasket forskerne bag.