-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
Sebastian Kleins store fortrydelse: Kom for sent til sin fars død
Sebastian Klein ville holde sin far i hånden på dødlejet, men han nåede det ikke.
Efter kort tids kræftsygdom sov Jesper Klein tilbage i 2011 ind på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Desværre uden sin søn ved sin side.
Artiklen fortsætter under videoen:
I DR-podcasten ”Døde forældres klub” fortæller Sebastian Klein, som nu er 53 år, at han lige akkurat kom for sent. Han havde netop besøgt sin far og rådført sig med personalet, inden han kørte hjem for at lave mad til sine børn. De kunne dog ikke svare på, om hans fars død var nært forestående. Men han var knap trådt ind ad døren derhjemme, før han fik opkaldet med beskeden om, at ”det er nu”.
– Jeg kører alt, hvad jeg kan, for at komme derud. For at være der. For det betyder noget, det der med, at han... Jeg skal være der, når han dør, fortæller han i podcasten.
Ariklen fortsætter under billedet:
Fra bilen ringede han til sin kusine, der bor nær Diakonissestiftelsen, og hun skyndte sig derover.
– Hun ringer til mig undervejs og siger: ”Du skal skynde dig, Sebastian. Det er nu. Du skal skynde dig”, og hun græder. Jeg kører alt, hvad jeg kan. Og jeg kommer fem minutter for sent. Og det kommer jeg mig aldrig over. At han ikke kunne være der og holde sin far i hånden, er umuligt at slippe.
– Det betød noget for mig, og det vil for altid martre mig. Fordi det er ikke kun for hans skyld. Det er i virkeligheden også for ens egen skyld, at man vil være der, når han forsvinder, så man får en eller anden ro i sjælen.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.