Mads Mikkelsen iført et blåt jakkesæt. Han får taget portrætbillede
Premiere på "Den sidste viking" Mads Mikkelsen

Kæmpe nyhed! Mads Mikkelsen i fint selskab med Leonardo DiCaprio 

Endnu engang drager den danske stjerneskuespiller til Hollywood – denne gang i selskab med Martin Scorsese.

logo herognu HER&NU HN

Der er igen international medvind til et af Danmarks største filmnavne, for Mads Mikkelsen er på vej mod Hollywood for at indtage en rolle i Martin Scorseses næste storfilm "What Happens at Night". 

Det skriver flere amerikanske medier Deadline og The Wrap.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Der er lagt op til rendyrket stjernedrys af skuespillere. Mikkelsen får nemlig selskab af blandt andre Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence og Patricia Clarkson. 

Flere store navne forventes tilføjet castet i de kommende måneder, men endnu holder produktionen kortene tæt ind til kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Leonardo DiCaprio i filmen 'The Wolf of Wall Street'.
Leonardo DiCaprio i filmen "The Wolf of Wall Street".

Handlingen baserer sig på romanen ”What Happens at Night”, og filmen følger et amerikansk ægtepar spillet af DiCaprio og Lawrence, der rejser til en lille europæisk by for at adoptere et barn. Her udvikler historien sig hurtigt i en mere mystisk og dragende retning. 

Martin Scorsese står bag nogle af filmhistoriens mest ikoniske værker, heriblandt "Goodfellas", "The Wolf of Wall Street", "Taxi Driver", "The Departed", "Shutter Island" og "Killers of the Flower Moon". 

Nu føjer han endnu et ambitiøst projekt til sin karriere og denne gang med dansk deltagelse på rollelisten.