Maria Lucia: "I dag er sorgen en trofast følgesvend"

Sanger og skuespiller Maria Lucia mistede sin far, da hun var 25 år. Han døde pludseligt af en blodprop som 56-årig.

I kølvandet på sin fars død, oplevede Maria Lucia en enorm vrede. En vrede over, at hendes far skulle dø så ung. Lang tid før hun oplevede at miste sine bedsteforældre. 

– Det overraskede mig meget, at jeg var så enormt vred på en måde, jeg ikke havde oplevet før. Jeg gik nærmest og var vred på ældre mennesker, for hvorfor skulle de leve, når min far ikke skulle. Det var den forkerte rækkefølge, siger hun i denne uges ALT for damerne (uge 8). 

Gradvist over tid begyndte hun at mærke, at sorgen fik en anden plads. Den ændrede form, så den ikke længere var altopslugende. 

– I dag er sorgen en tro følgesvend. Jeg kan stadig græde, når jeg tænker på det, men ikke hele tiden. Der er stadig en vrede i mig, som jeg mangler at få forløst, men det ser jeg som en del af den menneskelige rejse, hvor nye ting dukker op undervejs – noget, jeg ikke altid kan forbinde, og som jeg ikke ved, om hænger sammen med min sorg eller stammer fra tidligere i livet. Jeg ville gerne kunne give et enkelt svar på, at sorgen nu har fundet sin plads og ligger stille, men jeg tror på, at vi som mennesker er i konstant udvikling.

Tro mod sig selv

Maria Lucia blev mor for fem år siden, og hun kan mærke, at hun er blevet langt bedre til at lytte til sig selv, efter hun er blevet mor. Og ved at mærke efter, oplever Maria, at hun bedre kan give det bedste af sig selv. 

– Jeg har fundet ud af, at jeg giver det meste af mig selv ved at være tro mod mig selv, også selvom det ikke altid passer ind. Når man følger sine egne signaler, kan man komme til at støde nogen, men jeg gider ikke længere lade som om, at alt er godt, hvis ikke det er det. Har jeg en mening, giver jeg den til kende – det gjorde jeg ikke altid før, men gør jeg det ikke, kan jeg mærke, at det æder mig op og gør mig til en dårligere version af mig selv, også på scenen, siger Maria, som oplever en befrielse ved at være mere ligeglad, selvom det indimellem skaber problemer. 

– Vi lever i fællesskaber, og man behøver ikke altid at sige sin mening, bare fordi man har én. Jeg har bevidst valgt ikke at dele mine holdninger på Facebook eller i tv. Dem holder jeg til det private rum med mine venner og min familie, og det handler om at passe på mig selv og bevare roen. Det er let at havne i en negativ mediestorm, og jeg vil hellere bruge min energi på det, jeg lever af i det offentlige rum: min stemme og mit skuespil.

Læs hele interviewet med Maria Lucia i denne uges ALT for damerne, hvor hun også fortæller om mødet med sin mand, samt om at blive mor.

LÆS OGSÅ

Anne Hjernøe bryder sig ikke om vendingen "jeg kondolerer", når nogen har mistet – og opfordrer til at sige noget andet

Hun ved, at det kan være svært at række ud til nogen i sorg, fordi man ofte frygter at sige noget forkert.