Ekspert om opsigtsvækkende fund om demens: Sådan forebygger du sygdommen
Nogle menneskers hjerner fungerer helt normalt - på trods af at de har en demenssygdom. Her er de bedste måder at opbygge hjernens modstandskraft.
Jo mere du bruger og aktiverer din hjerne, desto større reservekapacitet får den. Den reserve, du opbygger, vil derefter beskytte dig mod svækkede funktioner, når det handler om at tænke, planlægge og huske ting.
Forskere har set, at personer, der har stimuleret hjernen meget i løbet af livet, også rammes af demens senere end andre. Undersøgelser af hjernen har også vist, at personer, der har tydelige tegn på demens i hjernen, ikke altid viser nogen symptomer på sygdommen.
– Hjernen har en enorm reservekapacitet. Hvis der sker noget i hjernen, vil der dannes nye nervetråde, og nervecellerne begynder at bevæge sig i nye baner, siger Ingmar Skoog, som er læge og professor i psykiatri ved universitetet i Göteborg.
Han leder også den store H70-undersøgelse, hvor han har studeret helbredet hos 70-årige født i begyndelsen af 1900-tallet og sammenlignet dem med 70-årige født op til fyrre år senere.
Ingmar Skoog fortæller, at omtrent en fjerdedel af de 70-årige i hans undersøgelse havde tegn på alzheimer, som er den mest almindelige demenssygdom.
– Men de viste ingen symptomer på sygdommen. De var fuldstændig raske. Vi fulgte dem i godt fem år, og kun seks procent udviklede demens.
– Teorien er, at sygdommen kan ses i hjernen længe før, den bryder ud. Øger man hjernens reservekapacitet, udsætter man også symptomerne til fremtiden, siger han.
Han tilføjer, at man ikke kan påvirke selve sygdommen, kun hjernens muligheder for at tilpasse sig den.
– Der findes dem, som mener, at vi kan forebygge 45 til 50 procent af al demenssygdom. Sammenligner man fx, hvor mange der blev ramt i 1980 sammenlignet med 2010, har 85-årige i dag 40 procent lavere risiko for at få demens. Det betyder, at denne forandring ikke beror på generne, men at vi lever sundere nu, og at de, der bliver gamle i dag, har større reserver i hjernen, siger Ingmar Skoog.
Opbyg hjernens modstandskraft
Annonse
Så hvordan opbygger man hjernens modstandskraft mod demens?
Når det gælder hjernetræning, skal man sigte på at gøre noget, der er intellektuelt udfordrende, i det mindste et par gange om ugen.
– At lytte til musik stimulerer hjernen, ligesom at læse bøger, gå i teater, gå på kurser og spille spil af forskellige slags. Det er også vigtigt med alsidig træning. Man skal gøre mange forskellige ting, der holder hjernen i gang. Hver gang du bruger hjernen, øges blodgennemstrømningen i den, og det er godt for dine blodårer. Også fysisk træning øger blodgennemstrømningen i hjernen, siger Ingmar Skoog.
Noget andet, der sker, når hjernen får lov at arbejde, er, at man stimulerer nervefibre og nerveceller, og hvordan de samarbejder med hinanden i forskellige dele af hjernen.
Mød andre mennesker
– Søvn er også meget vigtig. Det er, når vi sover, at hjernen renser skadelige stoffer væk, samtidig med at minderne sorteres. Man skal også sørge for at møde andre mennesker. Vi træner faktisk hjernen, når vi omgås andre, fordi vi bruger flere af vores sanser.
Vi skal bl.a. huske ansigter og navne, navigere i en samtale, stille spørgsmål og være opmærksomme på sociale signaler – og alt dette på samme tid.
– Derimod skal man undgå at ryge og drikke store mængder alkohol. Et glas vin nu og da synes at være ok, men drikker man to flasker vin om ugen eller mere, får man skadelige langtidseffekter på hjernen. Hold også kontrol over blodtryk, kolesterol, blodsukker og hjerteflimmer, siger Ingmar Skoog.
Han påpeger, at hjernen også har brug for hvile og restitution. Ligesom når man træner kroppen for meget, kan man også træne hjernen for meget. Derfor skal man ikke glemme nødvendigheden af total afkobling.
Men selvom man gør alt rigtigt, er der ingen garanti for, at man ikke vil blive ramt af demens på et tidspunkt i livet.
Annonse
– Men det påvirker muligheden for at trække et vinderlod i livets lotteri, siger Ingmar Skoog.
Trepunktsraket til bedre hjernehelse
Selvom du ikke har et intellektuelt stimulerende job eller en doktorgrad, kan du fremme den kognitive reserve ved at stimulere din hjerne på andre måder. Jo tidligere du begynder, desto større buffer får hjernen mod aldersrelaterede hukommelsesproblemer - men det er aldrig for sent at begynde!
Følg disse tre regler for at få en effektiv mental stimulering, anbefaler Ingmar Skoog, læge og professor i psykiatri.
Prøv noget, du aldrig har prøvet før ved at forlade din komfortzone. Selvom du er dårlig til det, skaber du nye neurale netværk i hjernen, hver gang du prøver noget nyt og får ny viden.
Udfordr dig selv. Hvis du lærer et nyt sprog, så forsøg at starte en samtale med en person, der har sproget som modersmål. Hvis du plejer at løbe, så prøv at svømme eller danse i stedet. Læser du oftest krimier, prøv poesi.
Variér din hjernetræning. Hvis du kun løser krydsord, så prøv sudoku eller besøg et såkaldt escape room, hvor man skal forsøge at komme ud ved at finde ledetråde. Variationen gør, at forskellige dele af din hjerne kommer på arbejde, og som bonus får hjernen motion.
Denne artikel er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
