Disse fem ting fortryder vi mest ved livets slutning
Hvad tænker vi på, når vi ved, at livet nærmer sig sin afslutning? Det ved sygeplejersken, hospitalspræsten og psykologen meget om, og her er der livsvisdom at hente.
Sygeplejerske Bronnie Ware har talt med mange mennesker, der ved, at livet snart er slut, og i bogen "The Top Five Regrets of the Dying" opsummerer hun, hvad fællesnævnerne er.
Det handler om at udtrykke sine følelser, ikke være så optaget af andres forventninger og fokusere på det, der giver glæde i livet.
– Det er ikke usædvanligt at tænke på, at man burde have sat mere pris på hverdagen. Det er måske en kliché, men det er sådan, vi mennesker er, og vi ændrer os, når sygdom og kriser rammer. Det er heller ikke sjældent, jeg hører, at kærligheden til de nærmeste bliver endnu stærkere, efter man er blevet rask fra alvorlig sygdom, siger Maria Lorentzen-Spydevold.
Hun er præst ved hospitalet i Østfold i Norge og arbejder i et tværfagligt palliativt team ved center for lindrende behandling.
Meget at lære
Hun kan genkende sig selv i de tanker, de døende har. Det er ikke usædvanligt at tænke på, at man burde have sat mere pris på hverdagen og ikke have brugt så meget tid på at bekymre sig og ikke fokuseret så meget på arbejdet.
– Vi har alle meget at lære af dette. Det er ikke så dumt at tænke over, hvordan vi bruger vores tid og energi. Så mærk efter, hvilke mennesker og ting i livet, der giver dig glæde. Når alt kommer til alt, er det de små ting i livet, der betyder noget. Og den, der har alvorlig sygdom, vil mærke dette. At kunne spise et måltid uden at få kvalme, at hygge sig med dem, man holder af, og måske få lov at leve til barnebarnets konfirmation.
Det er sådanne ting, der betyder noget, når livet nærmer sig slutningen.
(artiklen fortsætter under faktaboksen)
Livsændringer
Annonse
Heidi Wittrup Djup er psykolog ved Klinik for krisepsykologi, og hun har mange års erfaring i sit arbejde med kriser og sorg, samt omsorg for pårørende og efterladte. Hun genkender de fem punkter Bronnie Ware opsummerer i sin bog, både fra sit professionelle og private liv.
– Punkterne handler overordnet set om, hvilke valg man har truffet i livet, og hvordan man har prioriteret sin tid. At fremhæve relationer, familie og venskaber samt værdien af at leve autentiske liv er ofte gennemgående temaer, siger hun.
Mennesker, der gennemgår større omvæltninger i livet som ulykker og kriser, kan også opgøre tilsvarende status for deres liv.
– Det er vigtigt at fokusere på betydningen af at leve her og nu. Ingen af os ved, hvad morgendagen bringer.
I tråd med egne ønsker
Heidi Wittrup Djup mener, det er vigtigt, at vi forholder os aktivt til vores egne liv, og at vi har et bevidst forhold til vores værdier og mål.
Indimellem bør vi spørge os selv, om vi bruger tiden i tråd med egne ønsker, og om vi omgiver os med de mennesker, vi sætter højest, og som vil os det godt. Har vi noget usagt eller uafklaret i vores relationer, og tror vi, at de valg, vi træffer i dag, vil holde i fremtiden?
– Selvom det kan være bevidstgørende at blive mindet om, hvad døende mennesker fortryder, er jeg optaget af, at det at fortryde livet og fortiden også kan være usundt. Når vi ser tilbage på fortiden, sidder vi med facit og kan evaluere udfaldet, og hvorvidt beslutningerne og prioriteringerne dengang var rigtige. Men det, vi ofte glemmer, er, hvorfor vi tog valgene, og hvilke forudsætninger vi havde for eventuelt at prioritere anderledes. Måske var kravene store, friheden begrænset, eller valgmulighederne få.
– I stedet for at fortryde, må vi nogle gange minde os selv om, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, tilgive os selv for vores fejl eller forsone os med, at vi ikke vidste - eller kunne - gøre bedre, siger Heidi Wittrup Djup.
Denne artikel er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
