Sandie Westh: ”Jeg vil hellere tale om, hvilken ressource de døde kan være for os”

Sandie Westh har haft sorgen tæt på mange gange i sit 37-årige liv. I 2021 mistede hun sin datter, Vilma, som døde blot 55 minutter, efter Sandie havde født hende. Og i 2007 blev hendes søster, Jannie, slået ihjel.

Nu er hun aktuel med en bog om sorgen, ”Når mørket ruller ind”, der udkommer 2. maj. Bogen er resultatet af de dagbøger, som hun skrev, da hun mistede Janni, og da hun mistede Vilma.

Sandies mission er, at vi skal tale mere om sorgen. At det ikke er noget, man skal gennemgå alene, men at det er noget, vi kan bruge hinanden til at komme igennem. Og at vi skal forstå, at sorg ikke forsvinder, men også eksisterer, når man er lykkelig.

Sabrina kyssede Johann godnat. 10 timer senere var han død

Sabrina Søgaard var lykkelig og forelsket. Et par år forinden havde hun mødt Johann Nielsen, og kort efter flyttede de sammen. De drømte om bryllup, nyt hus og børn. Men så blev Johann syg med influenza, og alt blev vendt op og ned.

Hjemme hos Sandie, hendes mand, Mikkel, og søn, Walther, bliver der også talt åbent og ærligt om sorg, og både Vilma og Jannie taler de om hver eneste dag. Det fortæller hun om i denne uges ALT for damerne nr. 18.

”Jeg vil meget hellere tale om, hvilken ressource de døde kan være for os. Vilma kan for eksempel være en, Walther kan fortælle de ting, han ikke har lyst til at fortælle mor om. Det kan hans moster også være. Det er vigtigt at huske de mennesker for mere end blot, at de er døde. Jeg synes, det er vildt vigtigt, at børn forholder sig til døden, men ikke blot at de er døde – også at de var levende. At Vilma er hans storesøster uanset hvad. Det er slet ikke så højtideligt for os at tale om, fordi vi har gennemgået så meget fucked up shit de sidste fire år. Så vi taler faktisk om det hver dag. Der er nogle dage, der er værre end andre, men det vigtigste for os er, at vi er bange sammen – at vi ikke er bange hver for sig,” forklarer Sandie.

Lykken kan have sorte pletter

Sandie er i dag gravid med parrets tredje barn. En graviditet, der rummer mange tanker og følelser – både frygt og lykke. Da Sandie fandt ud af, at hun var gravid denne gang, blev hun lykkelig af at se de to streger. De første, hun ringede til, var hendes forældre for at fortælle nyheden. Men straks derefter kom sorgen over ikke at kunne ringe og fortælle sin storesøster om de gode nyheder. Lykken kan have sorte pletter på den måde, forklarer hun. Jo flere ting man oplever gennem et liv, jo flere sorte pletter får lykken.

”For mig er lykke et filosofisk spørgsmål. Hvad er lykke, og hvad gør mig lykkelig? Der er jo intet menneske, der kan være lykkelig hele tiden. Jeg kan godt tillade mig selv at være momentant lykkelig. Når jeg ser, at vores barn er levende i min mave, er jeg lykkelig,” slår hun fast.

Anette Toftgaard skreg i bilen efter et lægebesøg: ”Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre”

Anette Toftgaard fik konstateret brystkræft i begge sine bryster, og derfor blev de fjernet. Men beslutningen om, hvorvidt de efterfølgende skulle rekonstrueres eller ej, var sværere, end hun havde regnet med.

I efteråret holdt Mikkel og Sandie en stor bryllupsfest på Bornholm. De ville fejre livet – og lykken. De blev gift kort tid efter, de fik Vilma, og lovede hinanden, at de ville holde en kæmpe fest, når de igen kunne trække vejret.

”Vi ville fejre alle de mennesker, som trak os igennem sorgen. Gennem det første vanvittige halve år, efter Vilma døde. Der var vores venner der bare for os. Når jeg tænker tilbage på den periode, bliver jeg faktisk ret lykkelig, fordi det betyder, at vi har og havde en masse mennesker, der elsker og elskede os. Jeg var lykkelig, da vi holdt den fest på Bornholm. Jeg var sindssygt rørt over at se alle de mennesker, der sidste gang havde været sammen til Vilmas begravelse. At de stod der igen. Men det betød ikke, at jeg ikke tænkte undervejs, at hvad nu hvis Vilma havde været der. Og hvad ville jeg så helst have: Festen eller min datter? Det er ikke et valg, jeg har. Jeg forstår, hvor sygt det lyder, men det er, sådan jeg har det. Og det er okay.”

Derfor er Sandie taknemmelig. Taknemmelig for Mikkel, for Walther, for sin familie og venner og for livet. Men sorgen eksisterer der hele tiden, og med denne graviditet er det noget, hun jævnligt bliver konfronteret med.

”Men på en eller anden måde insisterer det der skide lys jo bare på at skinne igennem, og det er jo en ret vidunderlig del af livet,” afslutter Sandie Westh.

Læs hele artiklen i denne uges ALT for damerne uge 18.