-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
Jesper Theilgaard fylder 70 i dag: "Har ingen planer om at stoppe"
Den tidligere DR-meteorolog Jesper Theilgaard, der i næsten 30 år var et kendt ansigt på tv-skærmen, fylder i dag rundt.
I dag fylder meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard 70 år. I næsten 30 år var han et kendt ansigt på Danmarks Radios vejrudsendelser, hvor hans rolige stemme og klare formidling gjorde ham til en af landets mest populære meteorologer. I dag er han en markant stemme i klimadebatten – og han har ingen planer om at stoppe foreløbigt.
— Der er ikke nogen grund til at stoppe sin karriere, hvis der er noget at rive i – og jeg har ikke tænkt mig at stoppe, siger Jesper Theilgaard til HER&NU og fortsætter:
— Der har været rigeligt at se til, siden jeg forlod DR for otte år siden. Men det er stadig vigtigt at formidle klimastof på en ordentlig måde.
Artiklen fortsætter under videoen:
Interessen for naturvidenskab begyndte tidligt for Jesper.
— Jeg har fra barns ben været interesseret i vejret og astronomi. Jeg kunne i princippet være blevet astronom, men det blev meteorologi – og det har jeg bestemt ikke fortrudt, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Ruben Søltoft klar til nyt værtsjob på TV 2
Jesper blev uddannet meteorolog i 1978 og arbejdede 28 år på DR, hvor han dækkede dramatiske vejrhændelser som orkanens rasen i december 1999, der kostede syv mennesker livet og, de store oversvømmelser i 2011. Han havde dog ikke forventet, at karrieren ville gøre ham så kendt.
— Jeg havde måske ikke set det komme, at jeg ville blive et så kendt ansigt, men jeg kunne godt mærke at folk interesserede sig for, hvem jeg var. I dag bliver jeg jo genkendt på gaden, så man skal være bevidst om, at når man går ind i sådan et job, at anonymiteten forsvinder. Det er livsforandrende, siger Jesper.
Selvom vejret og klimaet har fyldt det meste af Theilgaards liv, har musik også altid været en vigtig del af Jespers hverdag.
— Jeg arbejder en del med musik, og det har jeg altid gjort. Jeg læste faktisk musik på universitetet, mens jeg uddannede mig til meteorolog, og jeg synger stadig meget i kor, fortæller han.
Jesper nævner til slut, at han fejrer fødselsdagen hjemme i dag med dem, der nu måtte komme, men planlægger en større fest for familie og venner, som de holder på lørdag.