Sæt hamsterhjulet på pause: 7 unikke oplevelser, der tager tempoet ud af dit liv
Naturen er et fantastisk tilflugtssted, når livet stresser, og tankerne løber løbsk. En ridetur i skoven og en koncert under åben himmel kan vække sanserne til live. Her er en række oplevelser til dig, der drømmer om mere ro, nærvær og tid til bare at være til.
Sponsoreret af:Visit Sydsjælland & Møn
#1 Naturekspedition på hesteryg
Det eneste, du kan høre, er lyden af bølger, der skyller ind over stranden, og
hestens rolige skridt i sandet. På den naturskønne halvø Feddet kan du tage på
guidede rideture langs kysten med Guldhest. De islandske heste skridter både
gennem sand, skov og ud over de åbne hedelandskaber, og hestenes vuggende
bevægelser gør underværker for et nervesystem på overarbejde. Her glider
hverdagsstress og tankemylder helt automatisk i baggrunden og erstattes af ro.
Uanset om du er erfaren rytter eller nybegynder, kan du få en helt unik
naturoplevelse med Guldhest.
#2 Teselskab i det gamle orangeri
Når kulden bider lidt i kinderne, er Paradehusets tesalon det perfekte sted at
søge indenfor. Duften af nybrygget te møder dig allerede i døren, og alt det
grønne omslutter dig som en varm krammer på en kølig efterårsdag. Slå dig ned
ved et af de smukke mosaikborde, og tag dig tid til at lade øjnene vandre. Over
på de små plateauer med smukt arrangerede blomster i krukker. På paraden af
forskellige duftpelargonier i vindueskarmen, og på de mange eksotiske træer og
planter, som kryber, klatrer og rejser sig op ad alting i det betagende gamle
orangeri. Her er en helt særlig fredfyldt atmosfære, som øjeblikkeligt
forplanter sig til kroppen. I orangericafeen kan du nyde en klassisk english
afternoon tea med små fingersandwiches, scones med lemoncurd, kage og
naturligvis en god kop te eller kaffe. Paradehuset er et helt særligt åndehul,
man får lyst til at vende tilbage til igen og igen.
Paradehuset.Frame & Work
#3 Gourmetmad på den lille kro
Der er en del måltider, der går i glemmebogen i løbet af et
langt liv – og så er der dem, man mindes krystalklart, fordi alt fra
smagssammensætninger til vinparring og service var lige i øjet. Præcis sådan en
oplevelse venter forude på Rønnede Kro. De smukke krostuer fra 1825 sætter
scenen, og de små, lækre retter bliver serveret ved bordet i en lind strøm. Krabbe
med aspargescreme, vagtel med kantareller og en peach melba symfoni med grillet
fersken, hindbærsorbet og mascarpone. Menuen tager udgangspunkt i årstidens
tilgængelige råvarer, og grøntsagerne er høstet i kroens egen køkkenhave, som
de deler med michelinrestauranten Hotel Frederiksminde i Præstø. Her er det
eneste, du skal spekulere på at nyde hver eneste mundfuld.
Foto: Anders Husa og Frame & Work
#4 Reflektionskoncert blandt trækronerne
Forestil dig at stå i toppen af Skovtårnet en
septemberaften, mens mørket falder på, og 200 små lamper lyser den dunkle skov
op. Her, højt hævet over træernes kroner, inviterer musikeren Noah Rosanes til
refleksionskoncert – en aften, hvor musikken, naturen og stilheden smelter
sammen.
Med trådløse hovedtelefoner lukkes du ind i et intimt
univers, hvor melodierne skaber plads til eftertænksomhed og ro. Langt væk fra
hverdagens støj. Som gæst får du endda mulighed for at dele dine egne
refleksioner anonymt, som senere bliver en del af et interaktivt AI-kunstværk i
orangeriet på Camp Adventure. Alle andre dage i løbet af året er der også masser at komme efter på Camp Adventure. Foruden en tur til toppen af Skovtårnet kan du også klatre i trætoppene, glampe i en mongolsk yurt og spise lækker mad i street food markedet.
Foto: Noah Rosane
#5 Fossiljagt i Faxe Kalkbrud
Faxe Kalkbrud er et sted, der får tiden til at stå stille. Her åbner landskabet
sig i et dramatisk hvidt sceneri, hvor historiens vingesus åbenbarer sig lige
for øjnene af dig. Med en hammer og mejsel i hånden, og geomuseet KALKs naturguider
til at vise vej, kan du gå på opdagelse efter massevis af fossiler, der alle er
små vidnesbyrd fra dengang, Danmark var dækket af et tropisk hav for millioner
af år siden. Fossiljagt er ikke en sprint, men et maraton. Man skal være
tålmodig og tage sig god tid, hvis man skal finde de store skatte. Det er en
fantastisk pause væk fra skærmen og de massive informationsstrømme, vi
bombarderes med i hverdagen.
#6 Lysfestival i slotsparken
I efterårsferien forvandles Gisselfeld Kloster til et
eventyrligt lysunivers, når lyskunstneren Morten Lind sætter naturen i scene
med sine drømmeagtige installationer. Når mørket falder på, vandrer du gennem
lysende naturrum og tableauer, hvor fantasien får frit spil, og klostrets
historiske bygninger lyser op på fortryllende vis. Lyset akkompagneres af stemningsfuld
musik, børnene kan tage på skattejagt i parken, i orangeriet Paradehuset kan du
gå på opdagelse blandt planter og brugskunst, og som højdepunkt venter et
spektakulært lasershow, der kaster lys over efterårsnatten. Natur, kunst og fordybelse
smelter sammen til lysfestivalen ”Light in nature”.
Når efteråret gør sit indtog, er det altid med et betagende flammehav til
følge. Der er intet, der kan få pulsen til at styrtdykke som en gåtur i en
smuk, efterårsklædt skov. I Hesede Skov finder du masser af skovstier, skovsøer
og kuperet terræn, som stammer tilbage fra den seneste istid. Det er den dybe
kløft, Svenskekløften, et af de mest synlige beviser på. Tag dig god tid til at
studere det bløde lys, som finder vej gennem grenene. Kig op i trækronerne,
stop op og kig på de små krible-krable-dyr i skovbunden, saml kogler og
kastanjer, som kan blive til søde tændstiksdyr, når I kommer hjem.
Weekendophold: 3 luksuriøse overnatningsmuligheder i Faxe
Få det hele med – tag et par overnatninger, og udforsk de
naturskønne områder Feddet og Gisselfeld, der omringer Faxe.
Luksushytter På Feddet Strand Resort bor du midt i naturen, men omringet af luksus. Resortet
ligger midt i et enestående naturområde med skov, strand og fjord lige uden for
døren – perfekt til vandreture, cykling eller en rolig stund ved vandkanten. Feriehytterne
er topmoderne og har privat spa.
Skovhotel Et ophold på The Woodland Lodge føles som at være gæst i en hemmelig oase.
Lodgen ligger midt i Gisselfelds kuperede skove, som er formet af den seneste
istid. Her støder du højst af alt på et egern i skovbunden eller en spætte
foroven.
Glamping Der venter et natureventyr af helt særlig kaliber hos Camp Adventure. Her kan
du falde i søvn under stjernehimlen, høre skovens dyr pusle lige uden for
teltdugen og stadig ligge blødt og varmt under dynen. De store mongolske yurter
er opvarmede hele året, og der er sauna med søudsigt.