Katrine Memborg med sin datter i en karousel

Kommunalvalgslogik i børne(have)højde: Katrines datter har et enkelt råd

Kommunalvalget nærmer sig, og lygtepælene er blev indtaget af politikere med diverse slogans. Det fik Katrine Memborg til at tale fællesskab og demokrati i absolut børne(have)højde med hendes datter, hvor hun forsøgte at forklare hende, hvorfor de der “kedelige mennesker”, som hun kalder dem, har overtaget plakatpladsen fra Cirkus Arena.

alt.dk logo

Valgplakaterne kæmper om de bedste og højeste lygtepæle - her i provinsen er særligt pladsen omkring rundkørsler tæt på Slottet i høj kurs. Minimumsafstand i forhold til fortov og cykelsti er glemt for en stund.Halvdårlige og alt, alt for nære billeder af godtfolk, der ganske akavet forsøger at imitere det, de tror, vælgerne tror, deres bogstav står for. De mest oplagte og ligegyldige slogans, som ingen – uanset politisk ståsted  – kan være uenig i, skriger os op i hovedet, men gør os ikke klogere.

Pludselig er I der. Hvem er I? Hvad vil I? Hvad kan I? Og hvor fanden har I været de sidste små fire år? 

Kommunalvalget er lige om hjørnet. Og jeg freaking elsker det! Det minder mig om min barndom. Om min far, der var aktiv i lokalpolitik og ofte forsøgte at gøre mig klogere på højre, venstre og partiernes farver – imponerende nok helt uden at farve mig. Om min mor, der i mere end 30 år var valgtilforordnet og udleverede stemmesedler og Marianne-bolsjer til forventningsfulde borgere – og hjalp til med at hive gardinet til side for de ældste pensionister og svagtseende. Og så talte hun stemmer sammen til langt ud på natten. For det skulle jo stemme!

Jeg husker, jeg var stolt. Det var noget, man var dengang. 

I dag har jeg så brugt en god times tid i selskab med min datter på at tale fællesskab og demokrati i absolut børne(have)højde – og har forsøgt at forklare hende, hvorfor de der “kedelige mennesker”, som hun kalder dem, har overtaget plakatpladsen fra Cirkus Arena.

– Det minder dog alligevel meget om et cirkus. Bare for voksne, fortæller jeg og fortsætter:

– Det hedder et valg, og det er her, borgmesteren og hele hans hof måske bliver udskiftet – og en anden skal bestemme i vores lille by…

Til det svarer hun: 

– Så det er en slags konkurrence? Jeg vælger den flotteste og den klogeste.

– God plan. Men det er jo ikke til at vide, hvem der er klogest ud fra et billede, synes du?, spørger jeg.

– Næ… alle kan jo snyde og lade som om – det er jeg smaddergod til, faktisk. Ellers så bare vælg ham, der er borgmester nu, for så bliver byen jo ved med at være god! Er han flot?

Frida, kommende vælger