Jeg mødte som ung en jævnaldrende pige, som jeg blev virkelig gode venner med. 

Vi havde meget tilfælles, elskede at rejse og opleve, dyrkede sport og talte fantastisk sammen. Venskabet stod på i mange år, og i den periode havde jeg en del kærester, mens hun desværre havde svært ved den slags. 

LÆS OGSÅ

Trine drømte om et liv på landet - det viste sig at blive et helvede

Da Bo og jeg en forblæst efterårssøndag så det landsted, der skulle blive vores og vores venners fremtidige hjem, tænkte jeg, at det var en drøm, der nu gik i opfyldelse. Hvad jeg ikke vidste den dag var, at det i stedet skulle blive begyndelsen på mit livs mareridt.

Da vi var i starten af 30'erne mødte hun dog på en rejse en fyr, som hun blev meget glad for. Han er udlænding, men flyttede sammen med hende hertil Danmark, hvor han fik sig et godt job, og de stiftede familie.

Desværre synes jeg, at det ændrede hende. Fra at være frisindet, åben og skæg, blev hun alvorlig og meget underlagt hans syn på livet. De levede meget traditionelt, og jeg var ikke den eneste veninde, der langsomt forsvandt ud af hendes omgangskreds.

Tiden gik, jeg havde også selv stiftet familie, men jeg savnede hende. Jeg skrev derfor til hende for et halvt års tid siden, og vi to mødtes og havde en virkelig dejlig dag, hvor alt føltes som før, og vi aftalte, at vi ville ses igen.

Jeg forstod det som, at vi igen skulle ses på tomandshånd, men da hun kontaktede mig, var det med en invitation til, at min mand og jeg skulle komme hjem og spise hos dem. 

Vi takkede dermed ja til aften, der ikke blev hyggelig. Hendes mand styrede selskabet og var meget glad for at høre på sig selv, mens min veninde var tavs og heller ikke virkede til at have det specielt hyggeligt. Hun har da heller ikke siden taget initiativ til at ses, så egentlig ligger det vel i kortene, at vi igen bare lader venskabet glide ud. 

LÆS OGSÅ

Hvorfor i alverden har vi tilladt FIAT 500-lignende køretøjer på vores cykelstier?

Susanne Knutzen føler, at hun sætter liv og lemmer på spil hver dag, når hun stiger op på sin hvide jernhest. Cykelstierne er nemlig blevet indtaget af, hvad der ligner monstertrucks.

Men jeg savner det venskab, som jeg følte genopstod den eftermiddag, vi havde sammen. På den anden side så orker jeg flere parmiddage med hendes selvoptagede mand. 

Det samme gælder for min egen mand, der har sagt, at det var første og sidste gang, han deltog i løjerne. 

Så kan jeg tillade mig at tage kontakt og lige ud foreslå hende, at det kun er os to, der ses? Eller vil det være upassende?

Vibeke Dorph råder til at foreslå, at de skal ses på tomandshånd

Gamle venner, kan vi jo aldrig få nye af, så selvfølgelig skal du gøre, hvad du kan, for at du og din veninde får mulighed for at dyrke jeres venskab i ro og fred. At hun også har den samme lyst, tyder alt jo på: I to havde en dejlig dag sammen, hun ville også gerne se dig igen, men så blev det hele spoleret af en dødssyg parmiddag.

Her kan jeg ikke lade være med at tænke, at hendes dominerende mand har haft en finger med i spillet, og at hun derfor har følt sig nødsaget til også at inddrage ham og din mand i selskabelighederne.

Det gik så ikke særlig godt, men jeg har faktisk et forslag til, hvordan I løser sagerne, så du og din veninde igen kan få lov til at nyde jeres venskab på tomandshånd. 

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

”Rivalisering er godt romanstof!”

Det lå ikke lige for, at Michael Holbek skulle skrive en roman om porcelæn. Men da han dykkede ned i historien – og især: personerne – bag to af de mest ikoniske, danske stel, var historien så interessant, at det nu bliver til ikke bare en, men to romaner under serienavnet ”Den blå ild”. Første bind hedder "Den blå ild – Rivalerne" og er netop udkommet.

Jeg synes nemlig, du skal kontakte din veninde og foreslå hende, at I skal ses igen på tomandshånd. Forklar hende så, som sandt jo er (i hvert fald i dette tilfælde), at din egen mand desværre ikke er så vild med parmiddage, og om I to derfor ikke kan nøjes med at ses alene? 

At din mand har det, som han har, kan hendes mand sikkert have mange meninger om, men det er jo ikke noget han kan gøre noget ved. 

Prøv det af, og gør så i det hele taget alt for, at I får genoptaget jeres venskab, for gode venskaber kan vi ikke kæmpe hårdt nok for at bevare.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.