Efter et hjertestop skulle Rita lære at leve igen: "Jeg blev ramt af en angst for at dø"
Når hjertet svigter, ændrer livet sig på et splitsekund, og hele tilværelsen bliver sat på prøve. Her fortæller Rita Lohmann, hvordan hun skulle komme væk fra angsten for at dø og lære at leve igen.
Det var en helt almindelig søndag og en helt almindelige løbetur rundt om Furesøen.
Rita Lohmann havde godt nok nævnt for sin løbeveninde, at hun ikke følte sig helt på toppen den dag, men det var der ikke umiddelbart noget mærkeligt ved.
"Min veninde spurgte, om jeg ville ind og sidde lidt i hendes roklub, men jeg tænkte, at jeg bare lige skulle varmes op, og så gik det fint," fortæller 75-årige Rita.
Få minutter senere faldt hun om med hjertestop. Veninden gik straks i gang med livreddende førstehjælp, og tre forbipasserende kom til for at hjælpe – den ene tilfældigvis traumesygeplejerske. Flere gange undervejs stoppede Ritas hjerte, men de holdt hende i live, indtil ambulancen nåede frem, og på Rigshospitalet fik hun lavet ballonudvidelse og indopereret en stent.
Selv husker Rita intet fra dagene før og efter hjertestoppet.
"Det er en meget mærkelig fornemmelse, at man har været igennem noget så voldsomt uden selv at have været tilstede i bevidstheden," siger Rita.
Ramt af frygt
Efter en uge på hospitalet kom Rita hjem, og her ramte virkeligheden hende.
"Pludselig skulle jeg klare mig selv, og det var voldsomt. Jeg har aldrig været syg før, og nu havde jeg haft et hjertestop. Jeg blev ramt af en angst for at dø.
Jeg blev bange for at lægge mig til at sove og for at være alene, og samtidig blev jeg ramt af en form for skyld og skam.
Annonse
Havde jeg ikke levet sundt nok? Hvorfor lige mig?"
Rita valgte at opsøge en psykolog for at få nogle værktøjer til at bearbejde den traumatiske oplevelse.
"Jeg var ikke grådlabil eller ked af det, jeg var bare sådan en lille én, der skulle turde at leve livet igen. Jeg vidste jo ikke, om det kom igen, og de gode folk på hospitalet kunne ikke give mig nogen garanti.
Det er der ikke nogen, der kan, og det bliver jeg nødt til at lære at leve med."
Efter at have fået lavet en fysisk test, var der ikke noget, Rita ikke måtte, og hun begyndte derfor at løbe igen.
"Det var vigtigt for mig at løbe igen og en del af, at jeg skulle i gang, for oplevelsen fyldte alt for mig mentalt. Jeg skulle lære at leve livet igen og lære at leve med de ting, jeg havde været igennem, og det er hårdt, men tiden er også en helende faktor," siger Rita.
Grib livet
Rita tilmeldte sig også et mindfulness kursus hos Hjerteforeningen, som har været med til at give hende et redskab til at finde ro, når tankerne løber løbsk i den forkerte retning.
"Der er ikke nogen tanker eller følelser, der er forbudte, men det er vigtigt at arbejde med de følelser, der gør en angst og få dem placeret et sted," siger Rita, der selv er kommet frem til en accept af, at angsten altid vil være der i en vis form.
"Vi mennesker bliver alle ramt af nogle kriser gennem livet, som kan være virkelig hårde, og det skal man lære at forholde sig til. Det har var så min lærestreg, og jeg kan jo kun være så taknemmelig for, hvor heldig jeg var.
Annonse
Jeg er så glad for, at der var nogen i den skov netop den dag, for ellers havde jeg ikke fået en tur til."
Oplevelsen har fået Rita til at gribe livet, så godt hun kan. Hun rejser gerne, samler veninderne og er tæt på sine fire børn, 10 børnebørn og to oldebørn.
"Jeg kan stadig godt få dystre tanker, men så tager jeg en snak med mig selv, for det skal ikke have lov til at fylde særlig meget."
Rita har også mødt de mennesker, der reddede hende i skoven, for at takke dem.
Hvert år på dagen for hjertestoppet skriver hun med dem for at sige tak, og sammen med sin mand, som hun priser som en uvurderlig støtte igennem hele forløbet, skåler hun for den ekstra fødselsdag, hun har fået.
"Jeg sætter så stor pris på livet. Det har jeg altid gjort, men jeg har fået en enorm taknemmelig over, at jeg fik lov til at forsætte."
