Majken Rosé Stagil Isaksson.

Majken sænkede sit kolesteroltal på tre måneder

En meget sød tand og for store portioner gav Majken et alt for højt kolesteroltal, men da hun begyndte at spise sundere, fik hun tallet ned igen – på blot tre måneder.

hjemmet logo farve

For fem en halv måned siden gik Majken Rosé Stagil Isaksson til lægen, og fik taget en række blodprøver til brug i behandling af symptomer på overgangsalderen. 

Da prøverne kom retur, blev hun mødt af en overraskende besked. De viste nemlig, at Majkens kolesteroltal var alt for højt, så hvis hun ville i behandling for overgangsalder, skulle hun først have medicin for kolesterol.

"Jeg blev virkelig forskrækket. Jeg vidste godt, at jeg var arveligt disponeret for forhøjet kolesterol, men alligevel kom det helt bag mig, 

Forhøjet kolesterol er alvorligt og kan være rigtig farligt, og jeg blev også ked af, at jeg eventuelt skulle have noget medicin, der skulle stå på skulderen af noget andet medicin. 

Jeg er kun 51, så jeg føler, at jeg er alt for ung til at tage medicin hver dag," siger Majken, der fik den besked af lægen, at hun kunne prøve at få kolesterolet ned ved at ændre sin kost og starte med at dyrke motion.

"Du får tre måneder," sagde lægen, og så kunne jeg komme tilbage og få nogle nye blodprøver. Jeg tænkte hell no, jeg skal simpelthen ikke have det medicin. Jeg ved jo godt, at jeg bare har spist, hvad der har passet mig, også hvis det var tre stykker kage om dagen, og selvfølgelig er det ikke sundt. 

Derfor ville jeg gerne tage ansvar og prøve at gøre noget selv.

Første skridt var en tur på biblioteket, hvor Majken læste alt på hylderne om forhøjet kolesterol. Dernæst valgte hun at kontakte Pernille Baun Haaning, der er diætist, for at være sikker på, at hun satte speederen i bund i den rigtige retning.

"Pernille kalder sig selv madglad diætist, og det faldt jeg for. Jeg er meget glad for mad, og jeg interesserer mig meget for mad, så jeg ville gerne bevare glæden ved min kost.

Jeg havde en følelse af, at jeg spiste sundt, men at jeg så også spiste alt det andet ved siden af, så jeg var fuldt ud klar over, at sukker var den store synder i min kost," fortæller Majken.

Realistiske ændringer

Og den formodning var helt korrekt. Majkens vane med at sætte sig med en kop kaffe og noget sødt efter arbejdet skulle ændres. Det samme skulle indholdet i slikskuffen, som Majken dykkede ned i, når dagens overskud var i bund. 

For er du egentlig sulten på de tidspunkter, spurgte Pernille?

"Og det kunne jeg faktisk ikke rigtig svare på. Når det kom til stykket, spiste jeg for at tilfredsstille det søde gebis, jeg er udstyret med, så i stedet fik jeg nogle alternativer som en banan, knækbrød med hjemmelavet bønnespread, frugtsalat eller skyr, som jeg kunne spise i stedet."

Samtidig vurderede Pernille, at Majken skulle skrue op for proteiner og fibergrønt.

"Jeg har været meget opmærksom på, at ændringerne skal være realistiske, ellers holder de ikke i længden. Derfor må jeg også gerne tage et stykke knækbrød med pålægschokolade indimellem og også en dessert, hvis jeg får lyst til det, men alt med måde," siger Majken, der dog valgte, at hun de første tre måneder efter lægens besked, ville gå all in for at se, hvor meget hun kunne gøre for det høje kolesteroltal.

Det betød farvel til søde sager, kager og alkohol og et opgør med det, hun selv kalder automatarmen, der uden at tænke over det næsten altid rakte ud efter portion nummer to til aftensmaden.

"Jeg er egentlig mæt efter den første portion, men mit hoved har haft svært ved at slippe, at jeg ikke skulle tage mere, så når jeg får lyst til at tage anden gang, drikker jeg i stedet et stort glas vand, og det fungerer mega godt."

Majkens morgenmad består typisk af rugflager med lidt havregryn på toppen eller rester fra aftensmaden som et stykke laks, hytteost og salat. 

Frokost er også rester fra aftensmaden som for det meste består af fisk eller kylling med grove grønne salater, gerne med forskellige fiberrige typer af kål, bagte grøntsager og rodfrugter. 

Pastaen, som ofte står på menuen på grund af husets teenagere, er byttet ud fra hvidt til fuldkorn og de hvide ris er bytte ud med røde. 

Det surdejsbrød, som Majken plejer at bage, og som hun nemt kunne spise et par skiver af med ost efter endt arbejdsdag er også blevet ændret, så brødbeholdningen i dag består af rugbrød og knækbrød. 

Slikskuffen er desuden lavet om til en nøddebarskuffe.

"Nu prioriterer jeg også formiddagsmad, som kan være et stykke frugt, hytteost eller en hummus, som jeg kan dyppe noget grønt i, så jeg ikke er så hamrende sulten til frokost, og efter jeg er begyndt at tænke i proteinrig mad til alle måltider, har jeg ikke den der lyst til at spise hele køleskabet, når jeg kommer hjem fra arbejdet," fortæller Majken, der arbejder som lærer for unge med særlige behov på ungdomsuddannelsen STU.

Vil ikke tage medicin

For to en halv måned siden sad Majken igen hos lægen. Det var tid til nye blodprøver efter de første tre måneder med de nye kostvaner.

"Jeg var bare så mega spændt, for jeg ved jo, at der er noget arvelighed, jeg ikke kan komme udenom, men hvis ikke der havde været bare et lille afkast af min indsats, var det næste tarveligt," siger Majken.

Svaret var dog tydeligt. Alle tal var nede på normalen.

"Da jeg kom hjem, løb jeg rundt i hele huset og råbte "juhu, jeg er den sejeste". 

Det er uden sammenligning noget at det bedste, der er sket i mit liv. Det er en følelse af, at jeg bestemmer over mit liv og over, hvordan min krop skal have det," siger Majken, der fra en kollega fik kommentaren, at det var synd for hende, da hun fik de forhøjede kolesteroltal.

"Nej, det er ikke synd for mig. Jeg har selv taget et valg om at spise kage og andet sødt, og det kunne jeg bare have ladet være med. Nu har jeg bestemt mig for, at det skal være anderledes fremover, og jeg har bestemt, at jeg ikke vil være en, der tager medicin, når jeg er 51 år, så det her var ikke bare en tremånederskur, det er sådan, jeg kommer til at spise fremover."