Close-up af blå øjne.

Passer du på dit syn? Her er 4 sygdomme du skal holde øje med

Sender du din bil til service hvert år? Så husk at gøre det samme med dit syn. Det kan gøre en stor forskel for din sundhed.

Hendes verden logo farv

Du har det sikkert som de fleste andre. Du ved godt, du burde bestille tid hos optikeren for at få nye briller, men du får bare aldrig aftalen i kalenderen. 

Derfor sidder du nu med næsen næsten helt nede i mobiltelefonen eller holder den ud i strakt arm, mens du kniber øjnene sammen for at læse en besked.

"At gå rundt med dårligt syn over længere tid er utroligt anstrengende. Halvdelen af dem, der kommer til os for at få lavet en synstest, døjer med hovedpine. 

En tommelfingerregel er, at hvis du er over 40 år, er det en god idé at opsøge en optiker og få tjekket dit syn og din generelle øjensundhed. Du får 80 procent af dine sanseindtryk gennem synet, så derfor er det vigtigt at passe på øjnene – både for synets skyld og for livskvaliteten generelt," siger optiker Eva Nøland fra optikerkæden Specsavers.

Opdager sygdomme

I dag benytter optikere højteknologiske maskiner og instrumenter, og de kan opdage langt mere end blot, hvor godt du ser, og hvordan øjet har det isoleret set.

Myter om dårlige øjne

Får du dårligere syn, hvis du går rundt med langsynethed i lang tid uden at bruge de rigtige briller?

  • Nej. Men du vil sandsynligvis se bedre, hvis du får den korrekte styrke.

Er det værre for øjnene at læse på en skærm end i en bog?

  • Nej. Det er der ikke dokumentation for.

Får du tørre øjne af at sidde foran en computerskærm hele dagen?

  • Nej. Det skyldes snarere indeklimaet, aldersrelaterede ændringer i tårevæsken eller andre sygdomme.

"Nogle gange kan vi se ting, som giver mistanke om andre sygdomme. Det kan være forkalkninger eller afvigelser i blodkarrene eller nethinden, som kan indikere forhøjet blodtryk eller diabetes. Meget meget sjældent kan der også opdages alvorlig sygdom. I alle disse tilfælde henviser vi videre til en læge," forklarer Eva Nøland og tilføjer:

"Øjensundheden kan af og til sige noget om, hvordan resten af kroppen har det. Har du fx kredsløbsproblemer i øjet, har du det højst sandsynligt også andre steder i kroppen."

Eva Nøland understreger, at en optiker dog først og fremmest skal kontaktes for at få tjekket synet. De stiller ikke diagnoser og behandler ikke.

"Vi har en liste over gode grunde til at bestille tid til synstest og øjentjek. Trætte øjne og hovedpine er to af dem. 

Oplever du, at synet har ændret sig, bør du helt klart få det undersøgt. Husk, at synet også kan ændre sig uden, at du lægger mærke til det. Hvis vi vurderer, at der er behov for det henviser vi til en øjenlæge."

Arvelige sygdomme

Det er vigtigt at have kendskab til arvelige øjensygdomme i familien. Grøn stær og makuladegeneration er begge arvelige sygdomme, som mange desværre er disponerede for at få. 

Begge sygdomme kan føre til blindhed, og grøn stær er det afgørende at opdage tidligt.

"For dem, der har sådanne sygdomme i familien, anbefaler vi at starte med synstests og måling af øjentryk fra omkring 35-årsalderen," siger Eva Nøland.

Kørebriller

Når du kører bil, er det ekstra vigtigt, at du ser godt. Fodgængere, trafiklys, medtrafikanter og vejstriber. Der findes en særlig kategori, der kaldes kørestel eller køreglas, som er bedre tilpasset bilkørsel. 

Nogle giver bedre synlighed, når du kører på trafikerede veje, mens andre briller reducerer genskin fra solen og andre genstande omkring dig.

Når du kommer til optiker for at få tjekket synet, bliver der ved en indledende undersøgelse taget billeder af nethinden og målt tryk i øjet. De finder også et cirka-tal for den styrke, du har brug for i dine briller. Derefter bliver den præcise styrke målt i forbindelse med en fysisk synstest.

"Det er vigtigt, at du fortæller, hvilke problemer du har med synet, og hvad du godt kan lide at lave. Synskrævende hobbyer som fx håndarbejde er nyttig information, når vi skal finde de rigtige briller eller kontaktlinser," siger Eva Nøland.

Tørre øjne

Har du oplevet at have røde øjne eller en følelser af at have sandkorn i øjnene, kan det være symptomer på tørre øjne. Andre tegn kan være ømhed, træthed i øjnene eller tårer. Nogle oplever også sløret syn, som bliver bedre, når de blinker.

"Tørre øjne opstår, når øjnene ikke producerer nok tårer, eller tårevæsken fordamper for hurtigt," siger Eva Nøland.

Det anslås, at én ud af fire over 50 år har problemer med tørre øjne, og der kan være mange årsager til diagnosen. Både hormonelle forandringer, visse sygdomme og medicin kan spille ind. 

Gode råd omkring synet

  • Alle over 55 år bør få tjekket synet hvert andet år.
  • Hold pauser fra stillesiddende arbejde, mobilscrolling eller intens læsning.
  • Brug briller med korrekt styrke. Er du over 40, bliver du sandsynligvis gradvist mere langsynet.
  • Sørg for et sundt indeklima, der ikke er for tørt. Luft ud jævnligt.
  • Spis en sund kost rig på antioxidanter. Grønne grøntsager er gode. Drik også rigeligt med vand.
  • Få søvn nok, så øjnene får den nødvendige hvile.
  • Drop cigaretterne. Rygning skader blodkarrene, og fedt ophobes i årerne – det kan også påvirke øjnene.
  • Tal med din læge om du bør få vaccine mod helvedesild. Virussen kan ramme øjnene og synet.
  • Har du diabetes, skal du få dine øjne undersøgt regelmæssigt.

Den mest almindelige årsag er, at vi med alderen producerer mindre tårevæske. Sammensætningen af tårevæsken bliver også dårligere. Nogle oplever endda rindende øjne, fordi væsken løber ud af øjet.

"Det ser vi ikke hos børn. De har stærke og stramme øjenlåg, som virker som vinduesviskere," fortæller Eva Nøland og tilføjer:

"Når vi stirrer på noget lige foran os, blinker vi mindre, end når vi bevæger os og skifter fokus. Går du lidt rundt, øger du automatisk din blinkefrekvens. 

Så husk at tage pauser. Og så er det også bedre at sidde foran en computer end at bruge telefon eller tablet, da du naturligt bevæger dig mere foran en skærm med tastatur."

Der findes hjælp

Udover at lade dine øjne holde pauser og at skifte mellem at fokusere på noget tæt på og langt væk, kan det også hjælpe, at indeklimaet ikke bliver for tørt.

"Et rum med varmepumpe skaber ofte et tørt miljø. Hvis du åbner vinduet og lufter ud et par gange i løbet af dagen, kan det også hjælpe," siger Eva Nøland.

Ud over de ting, du selv kan gøre, findes der øjendråber med kunstig tårevæske, som du kan få hos optiker eller øjenlæge.

"Hos nogle optikere kan du få lysbehandling mod tørre øjne. Der findes også øjenmasker, som lægges over øjnene efter at være opvarmet i vand eller mikroovn. 

De hjælper med at løsne op i kirtlerne, som producerer fedtstoffer til tårevæske, for når de bliver tilstoppede, forringes sammensætningen af tårevæsken, hvilket kan føre til tørhed," forklarer Eva Nøland.

Optikeren oplever også kunder med så tunge øjenlåg, at det påvirker øjensundheden.

I de tilfælde henviser hun videre til en læge med henblik på eventuel kirurgisk fjernelse af overskydende hud.

4 forskellige øjensygdomme

Grå stær (Katarakt) er en almindelig tilstand, hvor øjets linser med alderen bliver uklare. Symptomer: sløret eller tåget syn, dobbeltsyn, problemer med at se i stærkt lys, falmede farver. Hvis du vil mindske risikoen: ryg ikke, spis sundt, undgå overvægt og for meget alkohol. Kirurgi er eneste behandling.

Grøn stær er forbundet med forhøjet tryk i øjet. Det kan skade synsnerven, som sender billeder til hjernen. Uden behandling kan det føre til permanent synstab. Personer med grøn stær skal dryppe øjne hele livet og gå til regelmæssige kontroller hos øjenlægen. Risikofaktorer: arvelighed, alder og forhøjet øjentryk.

Makuladegeneration er en tilstand, hvor dele af nethinden, makula, mister evnen til at opfatte lys korrekt. Den findes i flere varianter. Den mest almindelige er tør AMD, som kan påvirke evnen til at se detaljer. Symptomer kan være blinde pletter i det centrale synsfelt. Genetik kan spille en rolle. Der findes ingen kur mod sygdommen. Rygning øger risikoen for makuladegeneration.

Nethindeløsning (Nethindeafløsning) opstår, når et lag bag i øjet, nethinden, løsner sig fra underlaget. Det fører til, at lys-opfattende celler dør af mangel på næring, hvilket kan give blindhed. Symptomer: pludselige ændringer i synet, fx sløret syn, huller i synsfeltet, blinkende lys eller en sky af små prikker (flydere). Behandling: laser, men der kan også være behov for mere kompliceret kirurgi. Synet forbedres normalt hos 80 % af patienterne efter den første behandling.