-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Lene genoplivede en fremmed mand – en dag dukkede han op på hendes arbejde
Vil du kunne redde et andet menneskes liv, hvis du pludselig skal? Det ved de færreste af os nok, før vi står i situationen. Men det ved Lene, der handlede resolut og gjorde den ultimative forskel for deres næste.
Jeg bor i en lille by med langt til nærmeste ambulance. Jeg er sygeplejerske og oplever, at jeg kan gøre en forskel som hjerteløber; syv gange har jeg været ude og hjælpe med at redde et liv.
Det er langt fra altid, jeg får at vide, om personen klarede den, men nogle gange finder jeg ud af det bagefter.
Det skete i 2022, hvor jeg blev kaldt ud som hjerteløber.
Jeg får en hjerteløberalarm på min telefon klokken 18.45. Jeg har lige spist aftensmad med min familie, og alarmen er ret høj, så man kan ikke undgå at høre den selv på lydløs telefon. Når man får en alarm, kan man svare ja eller nej.
Jeg skriver o.k. og får adressen, som er på kroen i nabobyen tre en halv kilometer væk. Adrenalinen pumper, da jeg sidder i bilen på vej derover, og jeg gør mig tanker om, hvad det er for en person. Fordi jeg bor i en lille by, hvor mange kender hinanden, tænker jeg på, om det er nogen, jeg kender.
Jeg finder ret hurtigt den person, der har hjertestop. Det er en medarbejder, som ligger i køkkenet, ikke en person, jeg kender.
Nogle gæster har siddet på kroen og fået en øl, og så har de hørt et bump ude fra køkkenet, hvor de finder manden livløs på gulvet. En anden hjerteløber ankommer næsten samtidig med mig, og vi giver hjertemassage og får sat kroens hjertestarter på og givet ham et stød.
Efter nogle minutter kommer ambulancen.
Ambulancefolkene overtager hjerte-lunge-redningen. Fordi jeg er sygeplejerske, kan jeg tit hjælpe med nogle af de medicinske ting, og i dette tilfælde lægger jeg blandt andet en intravenøs adgang, så lægen kan give medicin direkte i blodåren. Kort efter kommer lægen, og nogen ringer til mandens chef for at få identificeret ham.
Lægen rekvirerer en helikopter, der lander på den lokale fodboldbane 500 meter væk. Den anden hjerteløber tager med ambulancen, som kører op på fodboldbanen, hvor manden bliver fløjet til Odense Sygehus.
Da jeg kommer hjem, kører adrenalinen stadig i kroppen. Gad vide, om han overlever? Og hvad overlever han til? Efter en times tid kan jeg lægge det på hylden. Det er som regel ikke svært, for jeg er vant til den type situationer.
Jeg håber bare, at jeg har gjort en forskel.
Efter nogle uger læser jeg et opslag i vores lokale facebookgruppe. Skrevet af manden, der havde hjertestop, som hedder Jesper. Han søger de hjerteløbere, der var med til at redde hans liv. Han har behov for at høre om forløbet, for han har været død i nogle minutter og ved ikke, hvad der er sket.
Jeg skriver til ham og får nævnt, at jeg er sygeplejerske og bare har gjort et stykke arbejde. Han svarer, at han er meget taknemmelig.
Senere samme dag sker der noget overraskende. Jeg er på arbejde på Vejle Sygehus, hvor Jesper har aftalt med min chef, at han vil overraske mig.
Pludselig kommer han ind på afdelingen, og med sig har han en stor buket blomster og lækre flødeboller til mig og det øvrige personale. Det havde han ikke behøvet, men selvfølgelig bliver jeg rigtig glad. Jeg kan normalt ikke lide opmærksomhed og forventer ikke at få noget.
Så det var specielt, men dejligt.