Anne Kathrine fik et nyt hjerte: "Nu fejrer jeg to fødselsdage"
Når hjertet svigter, ændrer livet sig på et splitsekund, og hele tilværelsen bliver sat på prøve. Her fortæller Anne Kathrine Skibelund om livet som hjertepatient på 23. år.
For ni år siden fik Anne Kathrine at vide, at hun kun havde få år tilbage, hvis ikke hun fik et nyt hjerte.
I dag lever hun et liv fyldt med taknemmelighed, aktivitet og lysten til at hjælpe andre.
Det er på ingen måde til hverken at se eller mærke, at Anne Kathrine Skibelund er hjertepatient på 23. år. Kun det diskrete ar på brystet afslører, at hendes hjerte engang svigtede, og at hun i dag lever med et hjerte, der ikke altid har været hendes.
I 2003 blev Anne Kathrine hjertepatient henover en nat, fik ballonudvidelse og indopereret en stent som følge af en blodprop i kranspulsåren.
Livet blev igen fint og aktiv, men 12 år senere ændrede det sig endnu engang. Nærmest fra den ene dag til anden kunne hun ikke længere klare trapperne, og hun følte sig forfærdelig træt. Hendes hjertepumpefunktion lå kun på cirka 12 procent, hvor det hos en rask person ligger på mellem 50 og 70.
Anne Kathrines hjerte pumpede simpelthen ikke blod og ilt nok rundt i kroppen.
"Til en samtale sagde lægerne så, om jeg var klar over, at jeg var meget syg. Og at jeg måske kun havde ét til to år tilbage at leve i. Jeg vidste godt, at jeg var syg, men det kom bag på mig, at jeg var så syg," fortæller 76-årige Anne Kathrine, der til netop denne samtale var alene – modsat alle de andre gange gennem årene, hvor hendes mand altid havde været med.
"Jeg blev simpelthen nødt til selv at fordøje det, lægerne havde sagt, inden jeg kunne sige det højt, så jeg gik med beskeden alene en uge, inden min mand og mine to døtre fik besked," fortæller Anne Kathrine, hvis tanker samtidig kredsede om det nyfødte barnebarn, hun netop havde fået.
Og om de to store børnebørn, hun havde. Ville hun nu nå at se dem vokse op? Se hvad for nogle mennesker, de udviklede sig til?
"Det er virkelig den mest grænseoverskridende besked at få. Jeg var ulykkelig, men jeg har aldrig været bange. Måske ville jeg komme igennem det, måske ikke, men jeg var ulykkelig og bange på de andres vegne.
Annonse
Det var jo dem, der ville stå alene tilbage. Men vi var alle enige om at sige ja tak til et nyt hjerte, hvis jeg fik det tilbudt."
At vente på et opkald
Inden en patient kan få tilbudt et nyt hjerte, skal vedkommende igennem en række undersøgelser og tests, både fysisk og mentalt. Anne Kathrine blev også gennemtestet, ikke mindst psykisk.
"Jeg – eller rettere min mand og jeg – har aldrig været igennem så meget rent mentalt som op til beslutningen om at blive godkendt til transplantation.
Var jeg glad? Hvad ville jeg helst? Vidste jeg godt, der var risiko for at dø i forbindelse med transplantationen?
Hvordan forestillede jeg mig fremtiden?"
Anne Kathrine blev godkendt til hjertetransplantation, og så var det bare at vente på et opkald. Det kom blot tre uger senere.
"Jeg havde været oppe i vores sommerhus for at lukke det af for vinteren, og da jeg kom hjem kl. 17.30, ringede telefonen. Vedkommende sagde en hel masse og sluttede af med at sige, at de skulle gøre mig opmærksom på, at de jo ikke vidste, om hjertet kunne bruges.
Først på det tidspunkt gik det op for mig, at det var nu, jeg fik tilbudt et nyt hjerte."
25 minutter senere sad Anne Kathrine i en taxa på vej til Rigshospitalet, og efter cirka 10 timer vågnede hun op med et nyt hjerte.
Annonse
"Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg havde fået en helt fantastisk chance. Det var helt ubegribeligt at få et nyt liv."
Tænk, de valgte mig
De næste 12 dage gik op og ned for Anne Kathrine. Hun kom op at gå, men var så syg af medicinen, at kroppen kun lige så stille kæmpede sig op i gear. Men som spået af lægerne vendte det på 13. dagen, og hun kom hjem.
"Nu kunne jeg gå ned ad trapperne uden at blive træt, og det var så fantastisk en fornemmelse. Det var livsbekræftende ud over alle grænser. Jeg havde det virkelig godt, og jeg følte en dyb, dyb taknemmelighed."
Ved en hjertetransplantation får man ikke information om donoren, ligesom donorens familie heller ikke får at vide, hvem der har modtaget hjertet.
Det eneste, Anne Kathrine ved, er, at de matcher på blodtype, drøjde og for det meste køn, så hjertet kan leve videre i en krop lignende den, som det kommer fra.
"Jeg kan kun være evig taknemmelig, og det er jeg virkelig. Jeg synes, at jeg er så privilegeret, at jeg har fået den her mulighed. Tænk, at hjertet kom, og tænk at de valgte mig. Jeg tager ikke noget for givet længere," siger Anne Kathrine, der efter transplantationen fejrer to fødselsdage.
Den dag hun blev født, og den dag, hun fik det nye hjerte.
På grund af især den store mængde medicin, der følger med transplantationen, er Anne Kathrine blevet ramt af en række følgesygdomme som osteoporose og modermærkekræft, men ellers synes hun, at hun har det godt.
"For mig ville det værste være, hvis jeg ikke kunne bevæge mig ordentligt mere og ikke kunne komme ud, og den livskvalitet talte jeg meget med lægerne om inden operationen.
Annonse
Sammen med dem satte jeg et første livskvalitetsmål efter transplantationen om, at jeg skulle til New York og besøge min datter et år efter operationen, og det kom jeg. Når sådan nogle mål lykkes, får man blod på tanden til at kunne klare endnu mere," siger Anne Kathrine, der i dag bruger sin erfaring til at undervise sygeplejestuderende og tale med patienter og pårørende på Rigshospitalets hjerteafdeling.
"De pårørende er så utrolig vigtige i den her proces. Jeg havde aldrig selv klaret mig igennem uden min mand og to døtre, men det er vigtigt, at de også bliver grebet. Og så betyder det rigtig meget for mig give noget positivt videre. Det er min måde at sige tak," siger Anne Kathrine.
For selvom livet med et nyt hjerte ikke er uden udfordringer, så er det fyldt med enorm glæde.
"Jeg synes, at jeg har fået en fabelagtig tilværelse. Jeg havde det så dårligt, inden jeg blev opereret, og nu føler jeg ikke, at der er noget, jeg ikke kan. Så kan det godt være, at jeg har nogle følgesygdomme, men det ødelægger ikke min livskvalitet på nogen måde."
