Anders Lund Madsen: "Døden efterlader nogle huller, som er svære at fylde"

Anders Lund Madsen savner sin bror, Peter Lund Madsen, hver eneste dag. I denne uges ALT for damerne fortæller han om, hvad det har betydet at miste sin ældste ven, sin bedste kompagnon og sin eneste bror – og om, hvordan han dealer med sorgen 

Peter Lund Madsen døde pludselig den 10. august 2025 af en blodprop, da han var ude at cykle. En besked, der kom som et chok for mange danskere, og som Anders Lund Madsen modtog, mens han sad på en færge mellem Torshavn og Hirtshals sammen med sin familie.

– Det er egentlig forbløffende, så lidt man reagerer, når man får så frygtelig en besked. Måske fordi det er så uvirkeligt. Jeg kunne i hvert fald nærmest ikke mærke noget, lige da jeg fik at vide, at Peter var død. Jeg kunne egentlig godt ønske, at jeg var lidt mere latinoagtig og kunne råbe og skrige og få det ud på den måde, men først og fremmest føltes det bare meget, meget sært, at Peter ikke var her mere, siger Anders Lund Madsen i denne uges ALT for damerne. 

LÆS OGSÅ

Susse Wold: ”Himlen ser anderledes ud, når man har en deroppe, man elsker”

Efter ti år er Susse Wold tilbage på teateret i en ny opsætning af ”My Fair Lady”. Siden hun mistede sin mand, Bent Mejding, har hun forsøgt at leve i lyset af hans liv og ikke i skyggen af hans død. Sorgen fylder stadig, men den 87-årige skuespiller er fuld af taknemmelighed over de nye og gamle bekendtskaber, der har hjulpet hende til at forelske sig i det liv, hun har nu.

Det tager halvandet døgn at sejle fra Torshavn til Hirtshals, hvor der en stor del af tiden ikke er mobildækning. Og det betød, at der ikke var andre på færgen, der vidste, at Peter Lund Madsen var død. 

– Det var så fint, at jeg og min familie havde oplysningen alene i et halvt døgns tid, hvor jeg ikke behøvede at formulere det over for nogen, for lige så snart det gik op for folk, at Peter var død, begyndte en endeløs række af kondolencer. Min bror var en mand, som mange holdt af. Også i langt højere grad, end jeg nogensinde havde været klar over. Som psykiater og formidler havde han gjort en kæmpe forskel for mange mennesker, og det var der utrolig mange, der kvitterede for. Det var meget overvældende, men bestemt kun på en god måde.

Lad være med at spilde tiden

Tabet af sin bror har efterladt et stort hul, for som Anders Lund Madsen forklarer havde de et godt liv sammen.

– Han var min ældste ven. Jeg har kendt ham hele livet. Og han var den eneste, som kunne huske flere ting fra vores liv, end jeg kunne. Alle de erindringer, som vi havde sammen, er jeg nu den eneste, der har, for vores forældre er også døde. Det er der selvfølgelig en frihed i, for nu kan jeg bare finde på hvad som helst, der er ikke nogen, der kan tjekke det. Men det er også bare ensomt. Og jeg ved, at når jeg dør, så dør hele den historie. Det er jo vanvittigt ligegyldigt for stort set alle andre mennesker. Men for mig ... 

For dig er det ikke ligegyldigt?

– Nej, og jeg håber også, at historien betyder noget for mine børn. Det er altså også fordi, vi altid har været sådan nogle erindringsfetichister i vores familie. Peter især. Big time. Han tog på sådan nogle mindeture for at opsøge steder: ”Her var jeg på spejderlejr første gang!” Han havde en ekstremt god hukommelse. Meget detaljeret og meget konstant. Og det savner jeg. Døden efterlader nogle huller, som er svære at fylde, og det er enormt banalt at sige, men døden minder os også om, at vi skal lade være med at spilde tiden på pjat eller på at være uvenner og ikke ville se hinanden. For lige pludselig er det slut.

Læs hele interviewet med Anders Lund Madsen i denne uges ALT for damerne.

LÆS OGSÅ

Anne Hjernøe: De ord skal vi turde sige til mennesker i sorg

Kreativiteten blev en vigtig kilde til lindring for Anne Hjernøe da hendes mand Jens Folmer Jepsen døde. Nu har hun skrevet en bog om sorg og om det, der kan hjælpe os til at være i den og begynde at se lyset igen.