Trine fik dødstrusler for sit arbejde: ”Det virker, som om nogle ikke bryder sig om kvinder med magt”

Trine Græse har været borgmester i Gladsaxe siden 2017, og selv om det er en stor kommune, gør hun, hvad hvad hun kan for at være tilgængelig for borgerne.

– Folk kender mig, og jeg bliver ofte stoppet, når jeg er ude at handle, siger Trine Græse, der oftest møder søde borgere på gaden, mens de negative gemmer sig bag skærme. Trine oplever, at tonen på de sociale medier er blevet meget hård og til tider skræmmende – især for kvindelige borgmestre.

LÆS OGSÅ

Da Lisa Nilsson blev skilt, forstod hun pludseligt sine forældre meget bedre

Som fire-årig blev Lisa Nilssons forældre skilt. Da hun selv blev skilt fra sine børns far, kunne hun bruge sin personlig erfaring til at gøre tingene, som hun ville have ønsket, at hendes forældre havde gjort det.

– Det virker, som om nogle ikke bryder sig om kvinder med magt, men det skal ikke have lov at påvirke min hverdag og mit arbejde, understreger Trine, der i en periode for nogle år siden blev udsat for chikane i form af hadske mails med dødstrusler.

– Det var virkelig ubehageligt, og sagen blev meldt til politiet. Jeg samler ikke på dårlige oplevelser og lod det bag mig, men når vi snakker om det, kan jeg mærke, hvordan det stadig sidder i mig, siger hun.

Jeg blev tosset!

I den positive ende af oplevelsesspektret ligger traditionen, at når en borger i Gladsaxe fylder 100 år, kommer borgmesteren på besøg med en skål af kongeligt porcelæn og en æske chokolade.

– Det er meget livsbekræftende, og jeg får en masse gode historier om, hvordan de voksede op på landet med hestevognen som eneste køretøj.

Trine er mor til tre voksne døtre, og det blev netop pigernes skole, som blev startskuddet til hendes politiske karriere. Familien havde valgt en skole i et andet skoledistrikt, da afstanden var kortere, og skolevejen sikrere, og fik tilsagn om, at barn nummer to også ville få plads på skolen. To år senere ville politikerne nedlægge en klasse på skolen og derfor ikke give plads til børn fra andre distrikter.

– Jeg blev tosset og satte himmel og jord i bevægelse, for vi var jo blevet lovet en plads, husker Trine.

Hun kontaktede både udvalgsformanden og borgmesteren og troppede også op til det byrådsmøde, hvor den endelige beslutning skulle træffes. Trine blev hørt, og byrådet besluttede at lade skolen få den ekstra klasse og indførte søskendegaranti på alle kommunens skoler.

LÆS OGSÅ

Lærke Kløvedal: ”Jeg har set min store følsomhed som en belastning frem for en evne”

Lærke Kløvedal er vokset op med en familiefortælling præget af eventyr og stærke idealer. Men efter to stresssygemeldinger har hun erkendt, at hun trives bedst i en rolig hverdag – med sit pæretræ i haven og et arbejdsliv, hvor sanselighed og følsomhed er den røde tråd.

– Det har vi stadig. Jeg bliver sommetider spurgt, om vi kan lave reglen om, men svaret er nej. Ikke så længe jeg er borgmester, understreger Trine.

Mangfoldige fællesskaber

Trine og hendes mand, Sten, kender hinanden fra folkeskoletiden, men blev først kærester, da de kom i samme klasse i gymnasiet. De har i mange år været en del af spejderbevægelsen, men borgmesterjobbet levner ikke tid nok til spejderliv, så i dag finder Trine meningsfulde fællesskaber andre steder, blandt andet i sit eget boligområde.

Da børnene var flyttet fra den store villa med have, flyttede Trine og hendes mand i en lejlighed på sjette sal i det almene boligbyggeri Værebro Park, som engang stod på den såkaldte ghettoliste.

– Jeg har aldrig følt mig utryg her. Vi har en større mangfoldighed, og det ser jeg kun som en fordel, for vi har godt af at møde mennesker, som er anderledes end os selv, siger Trine.

LÆS OGSÅ

Da Anne Dorte Michelsen var i sit livs krise, søgte hun tilflugt et helt særligt sted

Man finder oftest sin vej gennem en livskrise, og det gjorde sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen også. Især ét sted fandt hun heling, fortæller hun i Hjemmet.

Hun elsker at bo i området, hvorfra der ikke er langt til grønne arealer.

– Vi har en beboercafé, og hvis jeg er hjemme tirsdag eller torsdag, spiser vi tit med de andre beboere. Jeg kan godt lide, at her er lidt mere fællesskab end i et almindeligt villakvarter, selv om vi sommetider kan høre naboerne, fortæller Trine.

Trine har været i politik i 25 år og har gennem årene oplevet, hvordan sagsbunkerne er steget, og arbejdsdagen blevet længere.

– Det har sin pris, for man kan ikke gøre det her arbejde halvt. Jeg ser ikke mine fem børnebørn så ofte, som jeg kunne tænke mig. Og min mand må sommetider både være mormor og morfar, og det er ham, mine døtre ringer til, når der skal hentes børn i børnehaven. Men arbejdet er stadig vigtigt og giver mig en masse, samtidig med jeg synes, at jeg gør en forskel og er god til det.