Mia tog på ferie uden sine to store børn – venindens reaktion kom bag på hende

Mia tog på ferie uden sine to store børn – venindens reaktion kom bag på hende

Jeg var forhippet på at få mit nye forhold til Anders til at fungere. Så da han foreslog, at vi tog på ferie med vores fælles lille datter, men uden mine to store børn, slog jeg til. Vi havde da også en skøn ferie, men da jeg kom hjem, måtte jeg erkende, at jeg havde begået en kæmpe fejl. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

hjemmet logo farve

– Hvad siger du? Tog I på ferie uden Mads og Ina! Min barndomsveninde Margrethe så chokeret på mig. Hun var gudmor til begge mine to teenagebørn, og hun har altid fulgt lidt ekstra med i deres ve og vel. 

Efter Carl, som er børnenes far, og jeg blev skilt fem år tidligere, har hun også haft dem på weekend en gang om året, og gjort meget ud af, at de altid skulle kunne komme til hende, hvis de havde problemer.

Jeg lo lidt ad Margretes forargelse, for hun er virkelig selv lidt af en hønemor. Hun kunne således ikke drømme om at tage så meget som på en enkelt weekend uden sine børn. Sådan var jeg slet ikke. Jeg havde nemlig klog af skade lært at prioritere mig selv og især mit parforhold højt.