Kvindelandsholdet i håndbold. Sandra Toft
Kvindelandsholdet i håndbold. Sandra Toft

Sandra Toft er gravid

Den 35-årige målmand kan se frem til en slutning på året, der ikke står i håndboldens tegn.

logo herognu HER&NU HN

At Sandra Toft er en af verdens bedste målmænd på håndboldbanen, har hun gang på gang slået fast, og hun har opnået flere medaljer end de fleste.

LÆS OGSÅ: Sebastian og Asta afslører bryllupsplaner: Går en helt anden vej

Men hun har heller ikke lagt skjul på, at hendes helt store drøm var at blive mor en dag. 

Artiklen fortsætter efter videoen

Forud for sidste års OL, fortalte hun åbent til HER&NU, at det var ekstra hårdt at være væk fra familien, fordi hun lige havde fået en lille niece, som hun ikke kunne følge tæt. Og hendes drøm om selv at blive mor spillede også ind, da hun forlængede sin kontrakt med den ungarske klub Györ med tre år sidste sommer.

- Kortsigtet er det jo det, jeg skal (håndbold, red.), men på langt sigt kunne jeg godt tænke mig min egen familie, fortalte Sandra Toft dengang.

Nu afslører de 35-årige målmand på Instagram, at en del af hendes kontraktperiode kommer til at gå med at være på barsel.

-  Da jeg vandt min anden Champions League-guldmedalje i træk, kunne jeg ikke stoppe med at græde. Inderst inde vidste vi nemlig, at vi allerede står til at modtage den bedste medalje af guld i december, skriver Sandra Toft i et opslag, hvor hun sammen med kæresten Emil Kaufmann viser et scanningsbillede frem.

Det var den 1. juni, at Sandra Toft og Györ vandt 29-27 i Champions League-finalen over Odense Håndbold, og her var hun altså næsten tre måneder henne i sin graviditet.

Se det søde opslag herunder: