Rosalinde Mynster: ”Jeg overvejer, hvad en graviditet vil have af konsekvenser for min karriere”

Da Rosalinde Mynster skulle spille rollen som Mia i filmatiseringen af Tine Høegs bog ”Sult” – en kvinde, der drømmer om at blive mor og skal igennem en opslidende fertilitetsbehandling – kunne hun spejle sig i karakteren.

– Jeg er jo selv i midt 30’erne og har ikke noget barn, og jeg værdsætter det meget frie liv, jeg har med min mand. Men researchen til "Sult" tvang mig til at kigge på mit eget biologiske ur. Jeg kan godt mærke en frustration over, at man som kvinde – om man vil det eller ej – har en udløbsdato, når det kommer til børn.

Det fortæller hun i denne måneds udgave af Eurowoman.

Og i den sammenhæng er det kvinden, der bærer størstedelen af ansvaret, fortsætter hun. Det er kvinden, som skal bære barnet. Det er kvinden, der skal tage hormonerne og skal igennem det, som Tine Høeg kalder den dobbelte sønderrivning: Først ødelægger vi vores krop for at blive gravid, når vi propper den med hormoner, og bagefter ødelægger vi den ved at være gravid og føde.

LÆS OGSÅ

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

– Igen og igen slår det mig, hvor meget kvinder skal igennem på grund af vores kroppe, lige fra det at have en cyklus til konstant at være genstand for the male gaze. Jeg synes, at filmen giver et rigtig godt og vigtigt indblik i de udfordringer og følelser, der er forbundet med at prøve at få et barn – og med kvindekroppen. Der er ofte meget skam forbundet med ikke at kunne blive gravid, for det er jo kvindens vigtigste funktion, siger hun lidt ironisk, for egentlig bør det ikke være det, der værdisætter os.

– Kvinder er virkelig martrede. Vi skal altid skamme os. Når vi er unge, skal vi skamme os over at være for slutty, men vi skal også skamme os over ikke at være slutty nok. Så skal vi skamme os over, at vi er blevet bollet tyk, eller også skal vi skamme os over, at vi ikke kan blive bollet tyk. Det er en utrolig smal vej, vi går på. Men kvinder er fantastiske og komplekse og skyder i alle retninger, og jeg synes, de skal gøre lige hvad fuck, der passer dem, fastslår hun.

Træt af skønhedsidealer

Rosalinde Mynster er generelt optaget af, hvordan kvindekroppen værdisættes, og det er også det, hun især beskæftiger sig med som dramatiker og forfatter: skønhedsidealer, kapitaliseret skønhed, og hvad forandringer i kroppen gør ved kvindens

LÆS OGSÅ

Mette Horn har droppet én ting efter overgangsalderen: ”Jeg gider ikke mere”

Da Mette Horn var yngre, var det vigtigt for hende altid at præstere og vinde over sig selv. Men efter overgangsalderen har hun fundet fred med, at hun ikke længere har det samme energiniveau som tidligere.

– Jeg må indrømme, at jeg også overvejer, hvad en graviditet ville gøre ved min krop, og hvad det ville have af konsekvenser for min karriere, siger hun og indskyder, at hun ikke er synderligt stolt af de tanker.

Men de er ikke desto mindre relevante overvejelser at gøre sig i et samfund, hvor kvinder i stor stil stadig bliver målt og vejet og bedømt på deres udseende. Og i endnu højere grad, når man som Rosalinde Mynster arbejder som skuespiller.

– Piger og kvinder vokser op med frygten for at forandre sig. Der er aldrig noget positivt over at få gråt hår og blive ældre, og det begynder allerede, når vi kommer i puberteten. Fra den ene dag til den anden ligner vi en kvinde og buler ud nye steder. 

Det er et chok, og det bliver ved resten af livet. 

LÆS OGSÅ

Olivia undrer sig over testen inden sønnens skolestart: ”Hvor mange børn kan lige det?”

Kan min 5-årige alt det, børn på hans alder skal kunne? Det var jeg egentlig ret overbevist om, men så fik jeg kommunens dialogspørgeskema på nakken.

– Hver gang vi afviger fra ideen om den unge spændstige pige, bliver vi bange. Det er virkelig noget, vi skal hjælpe hinanden med at finde rundt i. Vi skal lære at velkomme forandringerne, som livet uundgåeligt medfører, siger hun og tilføjer:

– Så længe vi er så patriarkalsk kodet, som vi er, hvor vores frihed og ligestilling er defineret af vores evner til at være præcis som mændene – uden hormoner, uden barsel, uden udsving i cyklus – bliver vi aldrig rigtig frie.

Læs hele interviewet i denne måneds udgave af Eurowoman.