Coco O. blev konfronteret med sin alder på en ubehagelig måde, da hun var i fertilitetsbehandling

Coco ligger på en forårskold skovbund og kryber ind i sig selv af smerte. 

Hendes kæreste Mads er løbet ud for at dirigere ambulancen ned ad de skovstier, som parret er travet udaf, indtil det, som Coco i første omgang tror er menstruationssmerter, slår benene væk under hende.

LÆS OGSÅ

Her er 8 ting, du (måske) ikke vidste om efterfødselskroppen

Hvad sker der egentligt med kroppen, når man er gravid og bliver mor? Det forsøger Isa Kristina Kirk og Carla Ragnhild Kruse Bell at gøre dig klogere på her.

”Jeg er vant til nogle vanvittige menstruationssmerter, og det troede jeg også det her var. Så da jeg mærker, åh, nu kommer de, sagde jeg til Mads, ok – det tager en time, det plejer det, så er det overstået. 

Men så begyndte det at gøre ondt på en måde, jeg ikke var vant til. Smerterne strålede ud i min ene arm, indtil jeg ikke kunne mærke den mere … og så ringede Mads 112,” fortæller Coco.

Vi sidder på Cocos stamcafé nær søerne i København, ikke langt fra den lejlighed hun deler med sin kæreste. 

Drikker kaffe og spiser bolle med ost, mens Coco fortæller om optakten til den graviditet, hun er i de allersidste uger af, da interviewet til denne artikel finder sted. 

Maven er stor, og Cocos hænder hviler på den, mens hun taler.

”De to ambulancefolk fandt mig derinde i skovbunden, og både de og jeg var sådan lidt affærdigende. Det er jo bare menstruationssmerter! Men de kunne godt se, at jeg havde mega ondt. 

De spurgte mig flere gange, om jeg var gravid – men det sagde jeg nej til, for det var jeg jo ikke – ikke længere i hvert fald – det vidste jeg.”

Forud for episoden i skoven havde Coco faktisk været gravid, men den graviditet varede kun et par uger, hvorefter den gik til med en lang menstruation. Det havde Coco talt med sin egen læge om. På Nordsjællands Hospitals gynækologiske afdeling havde man svært ved at finde ud af, hvad der var galt med Coco. 

Hendes tidligere graviditet blev nævnt kort – indtil Coco mistede bevidsteheden.

”Jeg kan huske, at jeg skulle ud og tisse, og så besvimede jeg. Og så kan jeg ikke huske mere, før jeg vågner igen efter operationen,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ

Børn betaler ofte den højeste pris i en skilsmisse: ”De mister deres barndom”

En skilsmisse kan rive en familie fra hinanden, men det er ofte børnene, der betaler den højeste pris.

Coco havde knap 4 liter blod i sin bughule på grund af en graviditet uden for livmoren, der havde ført til at Cocos ene æggeleder bristede – og det var det, smerterne ude i skoven var. Operationen varer otte timer, hvor Cocos kæreste Mads og hendes mor og søster sidder og venter, ude af sig selv af bekymring. 

Og da Coco vågner og er kommet til sig selv igen, får hun at vide, hvad der er sket – og at hun nu kun har én æggeleder tilbage.

”Lægen fortæller mig også, at jeg har meget endometriose på den æggeleder, jeg har tilbage, og at det nok vil blive meget svært for mig at blive gravid. Måske umuligt. 

I første omgang var det ikke noget, der som sådan slog mig ud. Jeg var mest af alt i chok over, at jeg havde gået og været gravid – men uden for livmoren. 

Nu på efterkant synes jeg især, at det er vildt, at jeg har haft så voldsomme menstruationssmerter, siden jeg var femten, men der er ikke én læge eller gynækolog, der har sagt ordet endometriose til mig før.

Jeg anede ikke hvad det var – og hvad det betyder for muligheden for at blive gravid.”

Mødre og døtre

Vi vender tilbage til Cocos vej hen til den graviditet, vi møder hende i nu senere. I stedet hopper vi tilbage til slutningen af 00’erne, hvor Coco bragede ind på den danske og internationale musikscene. 

Hendes fløjlsbløde stemme udgjorde vokalen på den musik, hun skabte sammen med vennen Robin Hannibal i duoen Quadron, der blev en stor succes – og Coco befandt sig i en musikindustri, hvor det gjaldt om at holde godt fast. 

I branchen og i sig selv.

”Det var på mange måder en vild industri at komme ind i som ung kvinde – det kan jeg se nu. Der er et kæmpe pres på, at man som musiker skal levere og præstere konstant. 

Man skal lave musik hele tiden, så man ikke bliver glemt, og det at blive mor midt i det hele passer ligesom ikke rigtigt ind. Det var helt klart en overbevisning, jeg selv havde da jeg begyndte min karriere, for så ville man jo være væk i to år med graviditet og barsel. 

Det var bare et no-go. Der var en form for kollektiv angst forbundet med det, for man skulle være til rådighed på en måde, der var helt sygelig.”

I dag ser tingene lidt anderledes ud, når det kommer til kvinder i musikbranchen. Blandt andet på grund af nogle store stjerner, der er blevet mødre på højdepunktet af deres karrierer. Og det har ændret både samtalen og blikket på kvindelige musikere.

”Rihanna er fx blevet mor og har også været ude og sige, at det er det, hun har lyst til nu, og at hun ikke ved, hvornår hun vil lave ny musik. Hun har været helt unapologetic omkring det, og det har været enormt frigivende at opleve hende ligesom skide lidt på det der pres. 

Hun har været med til at gøre det ok offentligt at prioritere moderskabet og holde fri fra sit arbejde – uden at blive stemplet som uambitiøs. 

Så tingene har heldigvis ændret sig, og der er meget mere fokus på mentalt helbred i alle industrier nu, også i musikbranchen, hvor moderskabet bliver mere respekteret og også repræsenterer en værdi nu. Men der er nok mange af os, der stadig har den der angst siddende inde i kroppen,” siger Coco, der heldigvis også har forbilleder i sin nærmeste omgangskreds.

”Jeg har gode veninder, der også er kollegaer, som fx har været på turne med kæreste og baby, og jeg oplever at flere af dem faktisk bliver mere produktive, efter de er blevet mødre. 

Så på den måde kan jeg jo se, at der er måder, man både kan være musiker og mor på i dag. 

Det viser bare, at det er enormt vigtigt med forbilleder, man kan spejle sig i.”

LÆS OGSÅ

Oh Land har oplevet problemer med amningen: ”Der er grænser for, hvor ondt det skal gøre”

Oh Land havde store udfordringer, da hun skulle amme sine to sønner, så hvis det ikke fungerer inden for tre uger med den nyfødte datter, dropper hun det.

Coco brugte sine 20’ere på musikken i Los Angeles og på at leve det liv som ung voksen, hun selv havde oplevet sine egne forældre prøve at indhente, da de gik fra hinanden, dengang Coco og hendes søster var 4 og 6 år gamle.

”Mine egne forældre gik fra at være børn til at være forældre – de havde ligesom ikke noget mellemrum, hvor de kunne få bearbejdet deres egen barndom og blive klogere på sig selv. 

Min mor var 21 og min far var 19, da de fik deres første barn. Jeg har altid været taknemmelig for, at de dedikerede så meget af deres ungdom til at være forældre for os – men jeg har også tænkt, at så ung ville jeg ikke selv være. 

Jeg føler, at vi på mange måder var børn i mine forældres liv på deres præmisser, og det er noget, jeg har haft mange samtaler med dem om. På den måde håber jeg, at jeg har fået brudt nogle af de negative mønstre, som de havde med sig fra deres barndom.”

Fortiden og hvordan, den kan have indflydelse i generation efter generation er noget, der interesserer Coco, som også har talt med sine egne forældre om sin barndom. 

Hvad der var godt, og hvad der var mindre godt – og som hun ikke har lyst til at give videre til sine egne børn.

”I min familie har man givet slip ret tidligt på sine børn, så de er blevet hurtigt selvstændige. 

Det mønster gentog jeg også og flyttede hjemmefra, da jeg var 16 – min mor var 13 og mine bedsteforældre var endnu yngre, da de forlod deres hjem. Mine forældre har på den måde gentaget et mønster med at give slip på forældrerollen lidt for tidligt, og i dag kan jeg se, at de nok havde en følelse af ensomhed i forældreskabet, der stammede fra noget, der går meget langt tilbage,” fortæller Coco.

”Det er noget, jeg tænker over. Jeg glæder mig til at se og opleve, hvordan jeg selv bliver som forælder.”

Længslen efter et barn

Coco mødte sin kæreste Mads, da hun var 32 og han var 23. Og selv om aldersforskellen ikke betyder noget nu, så gjorde den det, da Cocos tanker begyndte at kredse om at blive mor.

”Jeg vidste godt, at jeg ville have børn og at der nok ikke skulle gå så lang tid, da jeg mødte Mads. Så vi begyndte at snakke om det – og jeg begyndte at snakke om det mere seriøst. Men der var Mads ikke klar – og så gik vi fra hinanden.”

Parrets break up varede dog ikke ret længe, og da de havde fundet hinanden igen, gik de igang med at prøve.

”Når man har prøvet i så mange år IKKE at få børn, så føler man, at man nærmest overgiver sig til universet. For nu er jeg klar. Men så skete det bare ikke. Eller jo, det gjorde det jo i første omgang.”

Nu er vi tilbage ved episoden i skovbunden, indlæggelsen og operationen, der blev Cocos første oplevelse med graviditet. For hun blev faktisk gravid næsten lige med det samme – men graviditeten sad uden for livmoren og sendte Coco ud i en livstruende indre blødning. 

LÆS OGSÅ

Én ting overraskede Dak Wichangoen, da hun blev mor: ”Det har været så crazy”

Der er en første gang for alting. Det første kys, det første job, det første alderstegn. Vi spørger kendte kvinder om nogle af deres første gange.

Og på den anden side af den oplevelse, da Coco var helet og især Mads var kommet sig oven på den traumatiske oplevelse og angst for at miste Coco – ja, så lod en ny graviditet vente på sig.

Når man har været igennem et forløb og en operation som Cocos bliver man indstillet til fertilitetsbehandling med det samme. I første omgang prøvede Coco og Mads selv, men da der efter et halvt års tid ikke skete noget, tog de imod tilbuddet om hjælp.

”Igen var jeg overbevist om, at det ville lykkes ved første forsøg. For jeg var jo blevet naturligt gravid før, men det skete bare ikke. Og så begynder man at blive lidt tung omkring projektet. Hvordan kan det ikke lykkes?”

Mødet med fertilitetsverdenen var i det hele taget et chok for Coco.

”I begyndelsen var jeg lidt fornærmet over bare at være en del af statistikkerne, fordi jeg var en ”ældre kvinde” – for jeg følte ikke, at det var derfor jeg var der. Jeg følte mig jo speciel med min særlige situation og graviditeten uden for livmoren. 

Samtidigt kunne jeg også tænke, at den holdning var totalt unfair over for de andre kvinder på min alder, der jo også havde alle deres unikke grunde til at være i et fertilitetsforløb. 

Jeg havde hele tiden brug for at tage mig selv ud af statistikken – men man er kun en statistik, når man er i fertilitetsbehandling. Det var sindssygt hårdt, og jeg tror i virkeligheden at det er en følelse, jeg delte med alle andre kvinder i samme situation,” fortæller Coco og fortsætter:

”Man har brug for at føle sig speciel, for ens graviditet og fødsel er jo det mest unikke, man kommer til at opleve i sit liv. Men det er samtidigt også så almindeligt. Jeg ville gerne have undgået hele fertilitetsbehandlingen. 

Fordi man bliver konfronteret virkelig meget med sin alder på en ret ubehagelig måde, samtidigt med, at der er enormt meget ventetid. Man venter på at få lov til at tage hormoner, på at komme ind på klinikken, på at høre resultatet. Det stressede mig, for tiden gik og gik.”

På grund af ventetid i det offentlige fik Coco og Mads deres første tre forsøg med insemination på en privat klinik – uden held.

”Det er et deltidsjob at være i fertilitetsbehandling. Du kan ikke gøre det halvhjertet. Jeg har fået en enorm respekt for de folk, der er igennem det her i flere år, end jeg har været. Det er et urinstinkt, man er inde og arbejde med, og det overraskede mig, hvor benhårde de følelser er. 

LÆS OGSÅ

Kristinas søn vil ikke i skole: ”Jeg har måttet smide alt i mit liv for at hjælpe ham”

Op mod 50.000 danske børn har længere perioder, hvor de ikke går i skole – og ufrivilligt skolefravær er et stigende problem i folkeskolen. Et af de børn er Arthur. Sammen med sin mor Kristina kæmper han en daglig kamp for at finde skoleglæden igen.

At stå i en situation, hvor det, man har brugt så mange år på at undgå, pludseligt er det, man ønsker sig mere end noget andet. Det var så absurd.”

Da Coco og Mads kom til på Rigets fertilitetsklinik fik Coco lavet en ægudtagning, og det første æg, hun fik lagt op, blev ikke til en graviditet. Det gjorde æg nummer to til gengæld. Og nu sidder hun her, kort før sin termin – og tålmodigheden er ved at være sluppet op.

”Jeg kan slet ikke vente på, at jeg kan få lov til at føde. Jeg synes, jeg har ventet nok!”

Der er i alt gået tre år fra Cocos dramatiske graviditet uden for livmoren til nu, hvor der er få uger til den lille pige, hun bærer på, er sat til at se verden. Det har givet hende masser af tid til at reflektere over sit moderskab og den tid, hun er på vej ind i nu.

”Hvis jeg skal finde noget mening i det hele, så har den her ventetid gjort, at jeg har stoppet op og fået kigget grundigt på mine prioriteter og min karriere. Som en naturlig pause, hvor jeg har fokuseret på noget andet end den der evige higen efter at blive mere succesfuld. 

Jeg har haft en utroligt lang ungdom med rigelig tid til mig selv. Jeg er helt mættet af alt det, der hører til ungdomslivet til, og jeg har haft ekstremt lang tid til at være mine forældres barn. 

Så jeg glæder mig til at træde ud af den rolle og til, at der sker en rokade nu,” fortæller Coco, der også har tænkt meget over, hvad det vil sige for hende, at hun skal være mor nu.

”Det er noget, jeg skal værdsætte at er lykkedes for os. Jeg føler virkelig, at det er et valg, jeg har taget, og jeg glæder mig og vil gerne dedikere min tid til det her. 

Fordi det er så specielt og unikt. Det har jeg også haft lyst til at sige til nogle af mine venner, for hvem det er lykkedes at blive gravide ret let; 

Er I klar over, hvor specielt det her er? Det er magisk!”