Her er 8 ting, du (måske) ikke vidste om efterfødselskroppen

Hvad sker der egentligt, når kroppen bliver mor? 

Det spørgsmål forsøger Isa Kristina Kirk og Carla Ragnhild Kruse Bell at svare på i deres bog 'Kroppen bliver mor', som helt faktuelt beretter om, hvad vi ved om kroppen, efter den har ageret bolig for et andet væsen. 

LÆS OGSÅ

Madeleine er træt af neutralt børnetøj: ”Børn skal klæde sig, som de vil”

Reaktionerne har været delte, efter Madeleine Valby delte sin holdning til neutralt børnetøj.

De to kvinder, der er henholdsvis civilingeniør og læge, begge med en naturvidenskabelig Ph.D. i bagagen, kender hinanden fra et forskningsophold i USA, og en dag, hjemvendte fra udlandsopholdet, stod de på en legeplads på Østerbro med deres jævnaldrende børn og kom til at tale om, at det egentlig var mærkeligt, at der ikke fandtes en samlet, populærvidenskabelig gennemgang af de forandringer, kroppen går igennem for at bringe et menneske til verden. 

Derfor besluttede de sig for at skrive bogen selv, og nedenfor ses et uddrag derfra, hvor de oplister 8 ting, du (måske) ikke vidste om efterfødselskroppen. 

Dalende hormoner 

I dagene efter fødslen falder hormonerne progesteron og østradiol drastisk, hvilket kan forårsage humørsvingninger og tudeture. Men faktisk er hormonbalancen først tilbage til normalen, når kvinden igen får ægløsning og menstruation.

Vilde fosterceller 

Under graviditeten sker der en udveksling af gener mellem mor og foster, og faktisk har man fundet fosterceller fra barnet i moren op til 30 år efter fødslen. Fænomenet kaldes føtal mikrokimærisme, og mens vi ikke med sikkerhed ved, hvorfor det sker, lader det til at øge risikoen for autoimmune sygdomme, men beskytter mod kræft og hjertekarsygdomme og optimere sårheling.

Ammehjerne er ikke en myte 

Hjernen ændrer struktur under graviditeten og efter fødslen, så nogle områder fylder mindre og andre mere. Den gravides hjerne er mere opmærksom på trusler og farer, og en nybagt mor er programmeret til at være overdrevet bekymret for sit barn for dermed at kunne reagere på barnets behov. Ammehjerne er ikke en myte men et reelt fysiologisk fænomen, der kan gøre kvinden mere glemsom.

De hængende bryster 

Det er graviditeten og ikke amningen, der øger risikoen for hængebryster (brystptose). Under graviditeten bliver brysterne større og tungere, ligesom sammensætningen ændrer sig til i højere grad at være ugjort af mælkeproducerende kirtelceller. Når amningen stopper, sygner disse hen – nogle dør, andre går i dvale. Resultatet er mindre fylde i brysterne, hvis tomrum dog bliver fyldt ud igen af fedtceller. Disse er tungere og trækker derfor mere ned.

Større fødder 

Øget vægt og blødgjorte ligamenter under graviditeten kan føre til, at foden flader mere ud. Dette kan resultere i øget risiko for, at den gravide bliver platfodet – eller går op i skostørrelse.

LÆS OGSÅ

Rikke Eberhardt Isen venter sit andet barn – og oplever et tabu, hun gerne vil gøre op med

Skuespiller Rikke Eberhardt Isen havde håbet, at hun ville trives bedre under sin anden graviditet, end hun gjorde under den første. I stedet oplever hun, ligesom sidste gang, at hun ikke kan genkende sig selv.

Delte mavemuskler 

Under graviditeten deler mavemusklerne sig på midten. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem delte mavemuskler og smerte i lænd og ryg, inkontinens og nedsunket underliv. Træning er godt for hele skelettet, men kan i sig selv ikke få mavemusklerne til at samle sig, hvis de eksempelvis på grund af flerlinger har været meget delte. Dette kan kun en operation rette op på.

Et ændret skelet 

Bækkenet ændrer sig under graviditeten, og for nogle bliver det asymmetrisk og ustabilt, hvilket kan føre til rygsmerter. To af ud af tre gravide oplever rygsmerter, eksempelvis i sammenhæng med bækkenet, alligevel er der ingen behandlingsplan for disse. Også brystkassen kan ændre sig under graviditeten, da en række organer presser på mellemgulvet, så de nederste ribben skubbes udad, for at den gravides lunger får nok plads til at trække vejret. Der findes dog ingen videnskabelig data omkring, hvor længe det kan stå på, eller om man kan gøre noget ved det.

 Nedsat sexlyst 

Både de fysiske og psykiske ændringer efter graviditet og fødsel kan føre til nedsat sexlyst hos kvinden. Og selvom de fleste har genoptaget den seksuelle kontakt efter et halvt år, har et australsk studie vist, at mindre end én ud af tre mødre fandt nydelse ved sex halvandet år efter fødslen. Alligevel taler de færreste med deres partner, læge eller veninder om problemet.