Mand og kvinde taler sammen ved en køkkenø i et moderne køkkenmiljø.
Ditte og Kasper fra "Fede forhold".

"Fede forhold"-par: Derfor havde Ditte svært ved at fokusere på intimiteten

Ditte og Kasper fra "Fede forhold" afviser antagelsen om, de var tæt på at gå fra hinanden. 

logo herognu HER&NU HN

I DR-programmet "Fede forhold" går et kamerahold helt tæt på tre pars hverdag og parforhold, hvor manglede overskud og for lidt nærhed er en realitet. 

Et af parrene er Kasper og Ditte, som i programmet blandt andet kæmpede med intimiteten, hvorfor de fik råd og vejledning af terapeuten Frej Prahl. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Sidste afsnit har dog givet anledning til flere undrende spørgsmål eller forkerte antagelser, fortæller Ditte ærligt på sin Instagram. 

Ikke fordi parret oplever, at de er blevet portrætteret forkert, men fordi ikke alt kommer med i programmet. 

Èn af de forkerte antagelser er, at de var ved at gå fra hinanden. 

– Det var vi heldigvis ikke. Men særligt i fjerde afsnit havde Kasper lyst til at kaste håndklædet i ringen med projektet. Ikke vores forhold. Vi har dog hele tiden været enige om, at hvis vi ikke lavede ændringer, så ville vi på sigt ikke være sammen. Men der var vi slet ikke endnu, skriver hun. 

Det er særligt parrets omgangskreds, som har haft den fejlagtige antagelse, fortæller Ditte til HER&NU. 

– Det er primært bekendte, som har spurgt, om vi har været ved at gå fra hinanden, fordi det lidt er det indtryk, man har siddet med, når man har set det afsnit. Men samtidig er det noget, de ikke har kunnet genkende på os, siger Ditte. 

Mistede modet

Samtidig forklarer Ditte, hvorfor Kasper var ved at kaste håndklædet i ringen. 

– Vi var stadig i starten af arbejdet med vores forhold, og tingene tog tid. Jeg var stresset og kunne ikke både håndtere at arbejde med vægttabet og parforholdet. Så fokus lå på vægttabet i starten, siger Ditte til HER&NU og tilføjer: 

– Så Kasper utålmodighed, i forhold til at fremskridtene med intimiteten var langsom, gjorde, at han tænkte, at vi ikke fik noget ud af den hjælp, vi fik. Og at forløbet derfor ikke gav mening. 

Heldigvis blev tingene bedre og bedre, slår Ditte fast. 

– Det blev jo så bedre løbende, da jeg kom et bedre sted hen mentalt, og jeg rent faktisk havde overskuddet til at bruge de værktøjer, vi fik af blandt andet Frej, afslutter hun. 

Du kan følge Ditte og Kasper rejse i "Fede forhold" hver onsdag på DR1 klokken 20.00 eller på DRTV.