Pernille Rosenkilde: ”Jeg tog det personligt, at et barn ikke ville bo inden i mig”

Pernille Rosenkilde og hendes mand, Jeppe, har været forældre til deres rødhårede hvirvelvind Lizzi i snart tre år nu.

En charmetrold med smil fra øre til øre og samme forkærlighed for en farverig garderobe som sin mor. Så hvem kunne ikke tænke sig mere af det? 

Umiddelbart kan det lyde som et simpelt spørgsmål, men det er langt fra sandheden, når det krævede et opslidende fertilitetsforløb at blive forældre til Lizzi.

Det fortæller Pernille Rosenkilde i et stort interview i magasinet Vores Børn.

”Min første fertilitetsbehandling var virkelig hård, fordi jeg ikke havde regnet med at det ville være et problem. Jeg synes, det er så sigende, at vi bruger vores 20’ere på at være rædselsslagne for at blive gravide. Vi bruger al mulig prævention og hormoner for ikke at blive det, og så pludseligt bliver du 30, og så opdager du, at du slet ikke kan blive gravid – så det var i virkeligheden det, man skulle have forberedt sig på eller fået noget mere viden om. Det kom bare som et chok for mig.”

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Pernille og Jeppe var i gang med fertilitetsbehandlingen i mere end to år første gang, de prøvede at blive gravide. Og det sled på parret. Især Pernille, der i en periode ikke kunne få adgang til den grundglæde, der ellers er så stor en del af hendes person.

”Jeg er et meget følsomt menneske, der føler både stor glæde og stor sorg, og det er en styrke – men også noget, man på godt og ondt må lære at leve med. Jeg følte, at jeg var en mor, der ikke havde et barn. Det var ensomt for mig, og jeg tog det meget personligt, at der ikke var et barn, der ville bo inden i mig. Jeg begyndte på alle mulige kure og regimer, og hver gang nogen meget velmenende mennesker havde ny viden om noget, så prøvede jeg det, og det sled på mig.”

Jeppe, Pernilles mand, kunne se, hvordan Pernille blev mere og mere tyndslidt, og han var meget tæt på at insistere på en pause i projektet.

Netop som Marie er ved at give op, går døren pludselig op og ind træder svigermor

Mine børns bedsteforældre. Uden dem ville jeg ikke have beholdt mit job eller min fornuft, skriver Marie Lunde i denne klumme.

”Problemet er jo bare, at tiden går, mens man holder pause, og det er en stressfaktor – så det er jo ikke en rigtig pause, der giver en ro. Og du ved jo godt, hvad du vil – så længe du venter, så sker det jo ikke. Så jeg havde det rigtig svært – og når jeg ser tilbage, ville jeg ønske at jeg havde haft lidt mere tiltro til, at det ville lykkes."

"Jeg gik til en psykolog med speciale inden for fertilitetsproblematikker, der sagde til mig, at jeg skulle prøve at se på alle de mennesker og fagpersoner omkring mig, der sagde at det nok ville komme til at lykkes. Og at mit verdenssyn var farvet af min frygt. Jeg var så bange for, at vi aldrig ville kunne få børn og tanken om ikke at kunne få dem, gjorde mig desperat. Men så blev jeg gravid! Og så ser man sig ikke tilbage. Indtil man altså står der igen.”

Læs hele interviewet i magasinet Vores Børn, hvor Pernille Rosenkilde fortæller om fertilitetsforløbet til parrets andet barn, hun er gravid med nu, hvordan tøj er en stor del af hendes identitet, og hvilke tanker hun gør sig om at dele billeder af Lizzi med sine 180.000 følgere.