Hjemme hos Zenia Maltha fra 'Alene i vildmarken'
Hjemme hos Zenia Maltha fra "Alene i vildmarken"

Zenia mistede baby: Blev afgørende for “Alene i vildmarken”

Drømmen om at udvide familien har ikke været nem, og det viste sig, at der var en god grund til, at det ikke lykkedes.

logo herognu HER&NU HN

30-årige Zenia Matlha er blandt de nye deltagere i “Alene i vildmarken”, hvor hun skal forsøge at overleve på egen hånd i den finske ødemark så længe som muligt. 

LÆS OGSÅ: Rihanna afslører graviditet på den røde løber til Met Gala

Zenia er specialist i udeliv og afholder blandt andet kurser for kvinder i det fri. Men årsagen til, at hun endte med at deltage i tv-programmet er ikke rosenrød.

Artiklen fortsætter efter videoen

- Jeg blev egentlig spurgt året forinden, men der havde jeg en datter på omkring to år, og jeg kunne mærke i maven, at hun var for lille. Da jeg så ser programmet, har jeg bare en følelse af, at det skulle have været mig. Så bliver jeg opfordret til at søge igen og er gravid på det tidspunkt med barn nummer to. Så ender jeg med at abortere i uge 12 kort tid efter, de har rakt ud igen, fortæller Zenia og fortsætter:

- Efter det kunne jeg bare mærke, at jeg kunne ikke gå og vente på, jeg blev gravid igen. Der kunne jo gå lang tid, og jeg bliver nødt til bare at leve livet og så gribe de chancer, der kommer.

Chancen var et ophold i vildmarken, og Zenia greb den, hvilket hun bestemt ikke har fortrudt.

- Jeg ville have termin den 21. oktober, og der ville være stor sandsynlighed for, man ville være i vildmarken på det tidspunkt. Så jeg syntes, det var et ret fint sted at være på den dag, man ville have født, og jeg kan godt have svært ved at sætte ord på sorg eller ting, jeg er ked af. Så jeg tænkte, det ville være meget fint for mig at sidde derude med det selv.

LÆS OGSÅ: Silas Holst hylder sine fødder med vild tatovering: Se den her

Målet for Zenia var at komme over den dato, og i programmet fortæller hun om, at hun håber, opholdet i vildmarken er med til at gøre hende klar til at bære et barn. Det skulle dog vise sig ikke kun at være en mental kamp.

Efter at have mistet oplevede Zenia, at hun havde ondt i venstre æggestok, men da hun opsøgte læge, fik hun at vide, at det var meget normalt. Hun endte dog med at skifte læge i januar.

- Så kommer jeg til den nye læge, og efter fem minutter har han lavet en henvisning til udredning og fertilitetsbehandling. Men så bliver jeg faktisk gravid i den måned, vi har fået henvisningen, fortæller Zenia.

LÆS OGSÅ: Efter "Nybyggerne": Har købt særligt inventar ud af huset

Men lykken varede kort.

- Til en scanning finder de ud af, at graviditeten sidder udenfor livmoderen og skal fjernes ved operation. Da jeg bliver opereret, finder de en stor cyste på min venstre æggestok, som så har været den, der har blokeret for, at jeg kunne blive gravid, og som også er den, der har været skyld i, at graviditeterne er gået til grunde.

Operationen foregik i marts, og inden længe begynder Zenia og manden Rasmus i fertilitetsbehandling.

Vildmarksliv i Danmark

Zenia er uddannet sygeplejerske, men hun arbejder nu som specialist i udeliv og afholder kurser for kvinder i udeliv. Under sin barsel med datteren Ellen-Sofie i 2021 opbyggede hun sit brand, og nu er det blevet hendes levevej.

LÆS OGSÅ: Trine tog på date med en tv-vært: "Vores første møde varede tre dage"

Sammen med manden Rasmus har hun Tindbækgård, hvor der er fire hektar jord og skov til. Her holder Zenia sine kurser, og familien er selvforsynende med kød og spiser kun det, de selv skyder ved at gå på jagt.

Udover sine kurser har Zenia et helt univers på nettet med guides til livet i det fri, der indeholder alt fra anbefalinger af teltpladser til opskrifter og historier fra Zenias eget liv.