-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
Det ser man ikke på tv: Derfor farer de vild
Alt er bestemt ikke, som det ser ud til i "Alene i vildmarken".
En ny sæson af "Alene i vildmarken" skydes i gang i dag, og allerede i første afsnit står deltagerne overfor deres første udfordring. Udstyret med et kort og et kompas skal de selv finde deres lejr, og på vejen kan de finde en overraskelse, som kan være en hjælp under opholdet.
LÆS OGSÅ: "Alene i vildmarken"-deltager: Derfor spiser jeg lort
Artiklen fortsætter efter videoen.
Det er dog ikke alle, der finder overraskelsen, og det er heller ikke alle, der på egen hånd finder deres lejr. To deltagere må have hjælp af produktionen, men alt er ikke, som det ser ud til.
Det afslører Zenia overfor HER&NU.
- Det er virkelig et børnekort, hvor der er tegnet og sat nogle krydser. Og så får vi et kompas, og det fortæller de jo dagen inden, vi skal afsted, så man har jo ikke super god mulighed for at forberede sig på noget. Og det er jo sådan for at peppe det lidt op. Så bliver man jo bare sat af og siger farvel til produktionen, og så er man alene, fortæller hun og fortsætter:
- Og så kigger jeg på det her kort og på det her kompas. Men jeg har først reflekteret over bagefter, at når man står med et kompas, så kan det elektronik, man har på kameraet, påvirke magneten i kompasset. Og jeg siger ikke, det er derfor, men det har helt sikkert haft noget at sige. Så jeg går stik modsat og går fuldstændig forkert.
I programmet ser man, at både Zenia og Charlotte gå så meget forkert, at de må hentes af produktionen, men i virkeligheden var det ikke det, der skete.
- Jeg tror, der går tyve minutter, og så skriver jeg til produktionen, for vi bliver jo sat af i hold, så nogle bliver sat af klokken ti om morgenen, og jeg bliver først sat af hen på eftermiddagen. Så dem der bliver sat først af, har allerede haft mange timer derude. Derfor kan jeg bare mærke efter tyve minutter, at det her går ikke. Jeg bliver nødt til at komme frem, så jeg kan etablere noget, jeg kan sove under. Så jeg skriver til produktionen, at jeg er gået forkert, kan I lige give et heads up, fortæller hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Realitydeltager dømt for vold: Skal i fængsel
- De skriver, jeg skal gå ud på vejen og møde den finske guide. Så tager han kortet og vender det om og siger, jeg skal gå den der vej. Og så går der hundrede meter, så kan jeg se der, hvor jeg skal være. Men i programmet ligner det jo, at produktionen henter mig og Charlotte ud, og det er lidt ærgerligt, fordi det var mig, der kontaktede dem. Så for min egen stolthed er det lidt ærgerligt.
Ifølge Zenia var der cirka en halv kilometer fra afsætningsstedet til lejren, så man kunne tilbagelægge ruten hurtigt.
Forud for tiden i vildmarken tilbringer deltagerne fire dage sammen på en bootcamp, hvor de lærer om sikkerheden og reglerne ude i den finske ødemark, så de er klar til opholdet.
Det var her, de fik præmissen med kort og kompas at vide, og det endte med nogle sjove bud på, hvad overraskelsen kunne være. Og der var især én ting, deltagerne håbede på, der gemte sig til dem.
LÆS OGSÅ: Blev forvekslet med Channing Tatum: Fra backpacker til stjernestripper
- Der er alle mulige ting oppe at vende, så der var nogen, der sagde, da vi talte om det på bootcampen, hvad hvis det var en levende høne, fortæller Zenia med et grin og tilføjer:
- Det ville være sygt nice, hvis det var en levende høne – også det etiske, for skal man beholde den og håbe, den lægger æg, eller skal man slå den ihjel og spise den?
Man kan følge Zenia udenfor programmet, hvor hun blandt andet guider folk til overlevelse i naturen og fortæller om sit liv som selvforsynende, på Instagram her: