Amalie Maria & Thomas - Love Island Baby 2025 Foto: Janus Nielsen
Janus Nielsen
Stort chok: Sådan opdagede Amalie Maria sin graviditet
Det kom som et chok for Amalie Maria, som endte med at chokere Thomas lige så meget, da hun så de to streger på graviditetstesten.
Tidligere i dag kom det frem, at det er Thomas Reinhard Nielsen, der er far til Amalie Maria Niebuhrs baby, og nu fortæller parret mere om graviditeten og det chok, det var.
LÆS OGSÅ: Taylor Swift skal giftes: Så dyr er ringen
Artiklen fortsætter efter videoen med Amalie Maria og Thomas.
Det var nemlig slet ikke planlagt, og Amalie Maria var mildest talt i chok, da hun pludselig stod med en positiv graviditetstest i hånden.
Hun var hjemme i "Love Island"- Jonas' lejlighed, hvor hun boede på et ti kvadratmeter stort værelse sammen med Thomas i et par måneder, før de kunne flytte ind i deres egen lejlighed 1. juli.
- Der var ingen hjemme. Jeg tænkte, den menstruation var lidt for lang tid over tid, så gik jeg ned og købte en graviditetstest og fik tisset på den, og så tænkte jeg jaja, der er ingenting, jeg tager det stille og roligt, men så kigger jeg på den test, og den første streg, der indikerer, man er gravid, kom frem først, fortæller Amalie Maria og fortsætter:
- Så ringede jeg til Thomas. Han tog ikke telefonen, og så ringede jeg til mine forældre, og der var bare ikke nogen, der tog telefonen, og jeg stod der i totalt choktilstand selv.
- Ja, så sendte hun et billede, afslører Thomas med et grin.
- Ja, så sendte jeg et billede, så måtte han jo få et lige så stort chok, som jeg havde fået, fastslår Amalie Maria.
- Jeg var slet ikke forberedt! Jeg tænkte, det var en joke det der, det kunne simpelthen ikke passe, fortæller Thomas, som ringede til Amalie Maria og flækkede af grin.
Artiklen fortsætter efter spillet.
- Det er når jeg går i chok, så begynder jeg at grine. Det var crazy, så måtte vi hjem og snakke om det, forklarer Thomas.
Parret var i begyndelsen i tvivl om, hvorvidt de ville beholde barnet, men efter tre ugers snak frem og tilbage besluttede de sig for, at de skulle være forældre.
Nu er Amalie Maria 22 uger henne i sin graviditet, og de kan endelig afsløre, at det er Thomas, der er faren til barnet, hvilket de har glædet sig til længe.