I DR-programmet "Døm vores forhold" vælger Sejr Bek spontant at fri til kæresten Louise Hjort på deres månedsdag den 16. maj. Fordi frieriet ikke var planlagt, havde Sejr heller ikke en ring klar, så han brugte en af sine egne ringe.
Men efter programmet har Sejr købt en ægte forlovelsesring til Louise, det fortæller parret til HER&NU.
– Jeg fik en ny ring den 26. maj - en uge efter, vi var kommet hjem fra programmet. Det er den smukkeste ring, jeg har set. Sejr gav mig den, da han var færdig med sin uddannelse, hvor vi fejrede det sammen med mine forældre, fortæller Louise.
Parret er nu i fuld gang med at skulle planlægge deres kommende bryllup, og selvom der ikke er meget planlægning på plads nu, så ved parret, det skal være den 16.
Annonce
– Vi mødte hinanden på "Paradise" den 16. januar, den 16. oktober bliver vi kærester, den 16. maj frier Sejr i programmet - helt tilfældigt på vores månedsdag. Vi har noget med den 16., så vi kan godt sige, det bliver den 16., siger Louise hemmelighedsfuldt uden at nævne i hvilken måned.
Men kigger man frem i kalenderen for 2026, så falder den 16. maj, som var den dato, Sejr friede, som den eneste lørdag i 2026, så måske det bliver dagen for den store kærlighedsfest - hvem ved? Det vides dog slet ikke, om parret allerede planlægger bryllup næste år eller udskyder det.