Åsa i have med forklæde holder nyhøstede rodfrugter i hænderne

Da fødevarepriserne skød i vejret, tog Åsa en beslutning: ”For 700 kr. om ugen bliver hele familien mæt”

Da fødevarepriserne begyndte at skyde i vejret, besluttede Åsa Axelsson at gennemføre et eksperiment: Er det muligt at spise mad, der gavner både helbredet og miljøet, uden at det koster en formue? Og ja, det er det!

hjemmet logo farve

For ti år siden arbejdede Åsa Axelsson på fuld tid som gymnasielærer. Men efter at hun havde været nede med stress, føltes det umuligt at vende tilbage til den samme travle hverdag. 

Kunne hun blive hjemme og få et mere afbalanceret liv? Kan en familie virkelig klare sig med én løn i dag? 

Åsa Axelsson startede et spareprojekt, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved alle udgifter. Regnemaskinen arbejdede på højtryk. Resultatet var, at hun – blandt andet ved at holde op med at køre bil, bage alt sit brød selv, dyrke grøntsager, udleje et værelse i sit hus og mange andre små tiltag – formåede at reducere familiens udgifter med mere, end hun tidligere havde tjent i nettoløn.