To kvinder står tæt sammen ved grønne bænke foran bygning og blå varevogn.
Amalie Szigehty og mor Lotte

Amalie Szigethy afviser rygter

Amalie er vant til at blive skrevet negativt om, så hun tager det ikke så tungt. 

logo herognu HER&NU HN

Amalie Szigethy, der er mor til døtrene Josephine og Hannah, er for få uger siden blevet mor til to pelsede piger - nemlig hundene Coco og Cookie. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Amalies to piger har fået en hund hver, og da HER&NU mødte Amalie til Pluto TVs store efterårspræsentation torsdag, kunne hun stolt fortælle, hvor dejligt det er at have fået nyt liv i huset, men med hvalpene er der ifølge Amalie også fulgt nogle rygter på Reddit.

– Diverse sladdersider og Reddit flyder med en masse ting. Der er mange negative kommentarer, som jeg ikke rigtig plejer at kigge på, siger Amalie, der ikke vil komme ind på præcis, hvad rygterne går på, men hun tilføjer: 

– Jeg er selv opvokset med to små hunde og er kæmpe dyremenneske, som jeg elsker børn, elsker jeg dyr. Man tænker - Amalie og dyr - og så kan folk godt lide at skrive alt muligt. Sådan er det jo at være offenlig og være den, man er. Så det er ikke kommet bag på mig, hvor hårdt det er, for jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til. 

Tager man et hurtigt kig på Reddit, så kritiseres Amalie blandt andet for, at hun ikke kommer til at kunne varetage hundene. 

– Så snart de hunde rammer første løbetid, ser sige sure på hinanden og generelt bliver teenagere - så er de væk igen, skriver en anonym. 

– Hun kommer til at skaffe sig af med dem hurtigere, end du kan stave til "gåtur 3 gange dagligt!", skriver en anden. 

Derudover kloger folk sig på Reddit over de forhold, som hundene har i deres bur og så videre. Kritikken preller dog af på Amalie.

Taler ikke om det

Amalie er villig til at tale om kærligheden til sine dyr og børn, men når det kommer til kærligheden til en potentiel partner, og om hun og Mikkel, der er far til børnene, er sammen, så er der ikke mange ord at hente. 

– Jeg snakker ikke om kærligheden, andet end kærligheden til mine to børn, og den er fantastisk, den overvinder alt. Der er ingen, der kan måle sig med den kærlighed, jeg har til mine børn, slår Amalie fast.