Arthur til "Robinson"-liveshow i Bremen teater.
Klaus Bo Christensen
Arthur kritiserer Viaplay: Kønsdiskrimination
Efter uønsket berøring i "Temptation Island" kritiserer Arthur nu Viaplay og mener, at der var kønsbaseret forskelsbehandling. Viaplay er ikke enige.
I sidste uges "Temptation Island" blev Arthur Brasholt meget berørt, da han på vej op ad trappen fik et klap i numsen af singlekvinden Nanna Louise.
Det fremkaldte både tårer og vrede hos den optagede tv-deltager, som deltog i programmet for at styrke sit parforhold med Emma Møller.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det var særligt tanken om, hvordan Emma ville reagere, hvis hun så klippet til en bålceremoni, der bekymrede Arthur.
Det fortæller han i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet", som han gæster i selskab med Nicolaj Rosé.
– I den episoden blev jeg sur over, at Nanna klaskede mig i røven. For det første kan det blive klippet på den ene eller anden måde og blive misforstået på 17 forskellige måder. Det kan skabe et fuldstændig forkert billede af, hvordan jeg gerne vil røres ved og røre ved andre, forklarer Arthur.
Samtidig fandt Arthur også Nanna Louises opførsel uacceptabel.
– Samtidig følte jeg også, at det var totalt grænseoverskridende. Prikken over i'et var, at jeg ikke følte, jeg blev hørt i min problemstilling dernede, siger Arthur, som tilføjer, at han ikke kun henviser til Nanna Louise, men helt generelt blandt alle i villaen.
– Nicolaj (Rosé, red.) var god til at møde mig og lytte. Jeg har ikke behov for, at folk snakker mig efter munden. Men det er rart, at der var en, som lagde et øre til.
I samme ombæring stiller Arthur sig kritisk overfor håndteringen af episoden. Tv-deltageren mener nemlig, at hvis situationen var omvendt, og han havde klappet en af singlekvinderne i numsen mod deres vilje, var det endt anderledes.
– Var det sket den anden vej, havde de fået sparket ud. Jeg synes, det er ærgerligt, at der er en dobbeltstandard, siger Arthur.
Viaplay: "Sitationen blev håndteret ansvarligt"
Realityportalen har fremlagt Arthurs kritik over for Viaplay, og ifølge chefredaktør på Viaplay, Flemming Fjeldgaard, blev situationen taget alvorligt og håndteret helt efter bogen.
– Vi tager det naturligvis altid alvorligt, hvis en deltager oplever, at en personlig grænse er blevet overskredet, og de samme principper gælder for alle deltagere uanset køn. Produktionen vurderer altid den konkrete situation, dens karakter og de involverede deltageres oplevelse, lyder det i et skriftligt svar fra Flemming Fjeldgaard, som tilføjer:
–Vi er absolut tilfredse med den måde, det blev håndteret her. I dette tilfælde oplevede deltagerne situationen forskelligt, men situationen blev håndteret ansvarligt, og der var ikke grundlag for yderligere indgriben, lyder det.
Nanna Louise: "Det skal respekteres og tages alvorligt"
Realityportalen har fremlagt Arthurs udtalelser for Nanna Louise.
I den forbindelse har hun i et skriftlig svar givet udtryk for, hvordan hun oplevede episoden og den efterfølgende snak, som de havde i Thailand.
– Når jeg siger, at jeg føler, Arthur fralægger sig lidt ansvaret for flirten, mener jeg ikke, at han har ansvar for, at jeg overskrider en grænse. Det er selvfølgelig ikke okay at overskride nogens grænse, og det skal respekteres og tages alvorligt. Det er vigtigt for mig at skille de to ting ad, lyder det fra Nanna Louise.
Ifølge Nanna Louise oplevede hun en gensidig
flirt, men anerkender også, at de kan have oplevet det forskelligt. Efterfølgende tog Arthur og Nanna Louise en
snak, som hurtig blev intens, fortæller hun.
– Jeg oplevede måden, nogle af tingene blev sagt på, som lidt hård, og jeg havde svært ved at finde ordene, fordi jeg blev påvirket af situationen og følte mig misforstået. Vi kunne måske have kommunikeret bedre. Det, der især gjorde mig ked af det, var følelsen af at få tillagt nogle intentioner, som jeg ikke selv kunne genkende.
Efter snakken trak Nanna Louise sig ind på værelset, fordi hun var ked af situationen.
– Bagefter havde jeg behov for at sætte ord på det over for alle. Jeg var rigtig ked af, at jeg havde overskredet en grænse, men jeg var også ked af, hvis nogen havde fået en opfattelse af mig, som ikke var hele billedet, siger hun.
Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder: