Da Mette Helena Rasmussens krop begyndte at opføre sig mærkeligt, opsøgte hun en gynækolog: ”Da jeg gik derfra, var jeg ret lost”
Da Mette Helena Rasmussens krop begyndte at føles anderledes, valgte hun at handle på det, og i dag har hun fundet en løsning, så hun kan være i perimenopausen og stadig have det godt. I takt med, at den har meldt sin ankomst, har hun stille og roligt lagt sit liv om, så hun nu finder overskud og glæde ved at træne, kigge på fugle, lave havearbejde og gå i kirke.
Da Mette Helena Rasmussen var omkring 40 år, begyndte hun pludselig at sove dårligt samtidig med, at hun fik hedeture og uforklarlige ledsmerter.
Særligt hoften gjorde ondt, og hun var til både reumatolog og osteopat for at få smerterne til at gå væk. På et tidspunkt sagde osteopaten til hende, at det hele handlede om at få sovet bedre.
At kroppen kan behandle sig selv, hvis den ellers bare får hvilet og restitueret, og at det ville være en god idé, hvis Mette Helena kunne skære ned på kaffe, Pepsi Max og ikke mindst alkohol.
– Det var virkelig en hård besked at få at skære ned på alle de tre ting.
– men jeg tænkte, okay, det kan jeg da godt prøve i en måned, så jeg gik i gang. Det var simpelthen så svært at holde op med at drikke kaffe og Pepsi Max, men det var overraskende nemt at holde op med at drikke alkohol.
Først tænkte jeg, ej, hvordan skal jeg klare at tage på festival, til min fars 70-års fødselsdag og på venindetur til Rom uden at drikke alkohol, men jeg tog afsted til det hele og holdt mig til alkoholfri øl og mocktails.
Det gik fint, og jeg fandt ud af, at det egentlig var enormt rart ikke at være beruset, at min søvn blev meget bedre, og det var også rart at vågne op næste dag og være ved mine fulde fem og herre over min energi.
Da måneden var gået, kunne jeg faktisk ikke se nogen grund til at gå i gang med at drikke igen, og nu har jeg ikke rørt alkohol i over et år. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, men jeg tænker slet ikke over det mere, siger Mette Helena, der synes, det er blevet nemmere at gå ud uden alkohol.
Blandt andet fordi der er kommet så mange alkoholfri alternativer, fordi flere drikker mindre og lever sober curious – og fordi hendes liv har ændret sig.
– Det kan godt være, at jeg går mindre i byen i dag, end jeg gjorde tidligere, men det handler lige så meget om min alder og om, at jeg har fået nogle andre interesser og et helt andet liv med min kæreste, min træning og mit sommerhus.
Et par af Mette Helenas nye interesser flakser rundt ude på altanen denne formiddag, hvor hun har inviteret hjem i sin lejlighed på Amager for at tale om den nye fase, hun er trådt ind i de senere år: Perimenopausen.
Med alt hvad den indebærer. Og ikke mindst, hvad hun gør for at blive ved med at have masser af overskud i hverdagen. Altanen er indrettet med et væld af planter og et foderarrangement til de fugle, som Mette Helena til sin egen overraskelse har kastet sin kærlighed på.
– Jeg er på stadiet lige før kattedame, siger hun grinende, mens hun laver kaffe, og det er netop denne nye version af Mette Helena, vi skal tale om i dag.
Mette Helena er især kendt fra TV 2-programmerne ”Nybyggerne” og ”Loppe Deluxe” og som boligekspert på Go' morgen Danmark. I dag arrangerer hun kunstsaloner i folks private hjem og arbejder ellers primært som influencer på Instagram, hvor hun blandt andet deler ud af sine træningsrutiner og sin store glæde ved sommerhuset ved Sejerøbugten, som hun har renoveret fra ende til anden med hjælp fra blandt andet sine mange onlinefølgere.
Mette Helena har altid været fuld af energi, og det var ikke begyndende overgangsalder, der stod forrest i hendes bevidsthed, da hun mærkede de første fysiske og mentale forandringer for fire år siden.
– Selvom jeg havde lagt alkohol på hylden og var begyndt at sove bedre, var jeg stadig ikke mig selv, og derfor opsøgte jeg en gynækolog. Det begyndte faktisk for to år siden på min fødselsdag.
Jeg var i London med mine to børn, da min kæreste ringede og fortalte, at hans gave til mig var, at han ville få cuttet sin sædleder, så jeg kunne få fjernet min hormonspiral. Jeg ønskede mig egentlig en jakke, så jeg var sådan lidt skuffet … Hun griner højt, men bliver hurtigt alvorlig igen.
– Min kæreste mistede sin tidligere kone til brystkræft for otte år siden, og han var så optaget af, at jeg ikke skulle have hormoner i kroppen. Han havde læst nogle af de første – misforståede – artikler om sammenhængen mellem brystkræft og hormoner, og han ville hellere have cuttet sin sædleder, end at jeg skulle udsætte mig selv for hormonpåvirkning. Jeg var sådan lidt, okay, vil du virkelig det, jamen så siger jeg tak.
Det var jo også en måde at vise dig, at han vil dig?
– Ja, at han ikke har tænkt sig at rende afsted med en 20-årig og lave flere børn.
Mette Helena havde brug for lige at vende det hele med en gynækolog, så hun fik en henvisning og måtte vente i otte lange måneder på sin tid.
– Gynækologen sagde som det første, at der var meget større risiko for komplikationer for min kæreste ved at få lavet det indgreb, end for at jeg skulle gå hen og få brystkræft.
Hun sagde, at hormonspiralen regulerede mig, og at jeg ville komme tilbage om tre måneder og kradse på hendes dør for at tigge og bede hende om at sætte den op igen.
Jeg prøvede at sige, at jeg troede, at jeg nærmede mig perimenopausen, og at jeg også var kommet, fordi jeg måske godt kunne tænke mig nogle hormoner i den sammenhæng, hvortil hun svarede: ”Ej, nu må du holde op. Du må acceptere, at hvis du havde været en hest, så var du blevet skudt. Samfundet skal ikke bruge dig til mere, så du må prøve at få det bedste ud af det og nyde de næste otte år, hvor du måske stadig har lyst til at have sex med din mand!”
Jeg gik derfra og følte mig ærligt talt lidt blæst og også ret lost. Da jeg gik i folkeskole, havde vi seksualundervisning og blev preppet på, hvad vi skulle gøre, når vi fik menstruation, men hvor var de lektioner, der handlede om den tid, jeg var på vej ind i nu?
Jeg følte, at mit underliv talte til mig konstant, jeg følte mig fremmed i min krop og udover alle de andre gener, begyndte jeg også at få bumser i ansigtet og hele vejen rundt om nakken.
Mette Helena kunne ikke holde sin nye tilstand ud. Hun faldt over Menokind på Instagram, som var ved at åbne en ny onlineklinik uden lange ventetider.
Hun fik booket en tid i begyndelsen af januar i år og følte sig set og hørt på en langt mere omsorgsfuld og grundig måde, end ved det første gynækologbesøg. Hun fik udskrevet Lenzetto østrogenspray og Vagifem stikpiller.
– Og det var jo helt vildt, hvad der skete, da jeg gik i gang med det. Mine hedeture om natten forsvandt, og jeg kunne igen holde ud at ligge tæt med min kæreste. Ledsmerterne forsvandt, og det gjorde det bælte af bumser i ansigtet også. Men samtidig fik jeg det også lidt underligt.
Underligt?
– Ja, jeg kunne mærke, at min energi blev lidt flad. Jeg følte mig opgivende og nærmest en lille smule deprimeret. Jeg var forvirret og stresset og havde svært ved at bevare overblikket og huske.
Og fra altid at have haft en sundt og rigt sexliv, så overvejede jeg pludselig, om jeg egentlig orkede at cykle hele vejen ud til Frederiksberg for at besøge min kæreste.
Jeg mistede faktisk interessen for sex, og det havde jeg aldrig prøvet før. Det føltes meget fremmed. Jeg tænkte, okay, hvad vil jeg helst? Have alle de ledsmerter og andre gener eller have lyst til sex?
Jeg bookede en ny onlinetid og fik udskrevet en testosterongel, som jeg skulle smøre på om morgenen. Et halvt sprøjt, fik jeg at vide, men hvad er et halvt sprøjt? Jeg synes, det er et stort ansvar at stå helt alene og regne ud, hvor meget det er, og i begyndelsen fik jeg helt klart smurt for meget på.
Jeg fik hjertebanken og blev helt hektisk, men efter en tredje onlinekonsultation fik jeg styr på det, og nu er jeg landet et helt perfekt sted i min krop. Jeg har fået meget mere energi, meget mere overblik og er også kommet i langt bedre humør.
Kigger på fugle
Det genfundne overskud og den ekstra tid, Mette Helena har fået, efter at hendes børn er blevet større, skal bruges på noget. Og det er her, sommerhuset, fuglene og glæden ved at så og plante er kommet ind i billedet.
– De seneste fire år har jeg brugt mere og mere tid i mit sommerhus, og jeg har oplevet, hvordan mine interesser flytter sig. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle synes, at fugle var spændende. Men nu har jeg bygget fuglekasser og fodrer fuglene så meget, at jeg har fået rotter ved mit sommerhus. Hun griner.
– Når jeg sætter mig for at kigge på fugle, tænker jeg hov, what, var det lige en rotte? Så nu kommer der en rottefænger for at få styr på det.
Hvornår og hvorfor er fugleinteressen begyndt?
– Den er virkelig sat ind hen over den seneste vinter. Det der med at sidde med en kop kaffe og kigge på fugle, der spiser af en mejsekugle, ej hvor er det dejligt.
Jeg har også en lille fuglebog, ”På foderbrættet”, så jeg kan identificere fuglene. Ih, jeg synes, det er sjovt, og så er det en gratis fornøjelse, man skal bare lige have fat i nogle fuglekugler.
Jeg opdagede også, at det stenfad, som jeg ikke rigtig vidste, hvad var, og som jeg var faldet over i græsplænen et par gange, faktisk er et fuglebad. Så det har jeg nu fået gjort rent og fyret noget vand i. Det er simpelthen lykken at se på en fugl, der tager bad.
Hvad tror du, at din nye fugleinteresse handler om?
– Det er først nu, jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har tid til at sætte mig ned og kigge ud. Det giver mig en ro, tror jeg. Min kæreste og jeg er også for nylig begyndt at gå i kirke.
Jeg havde i en periode hørt gudstjeneste i radioen om søndagen, mens jeg gik og ordnede forskellige ting, og en dag foreslog jeg min kæreste, at vi tog et break fra sommerhuset og gik i kirke. Vi tog til Vallekilde Kirke, en lille bitte kirke, hvor jeg tror, at vi var de eneste, der ikke fik løn for at være der, men det var sådan en god oplevelse.
Vi følte begge, at præsten i sin prædiken talte direkte til os, og vi kom begge til at tude. Vi sang med, det bedste vi kunne, på alle salmerne, og bagefter snakkede vi om, at det er ret fantastisk, at man kan få sådan en spirituel, åndelig, meditativ og eftertænksom time helt gratis.
Og ja, jeg ved godt, at jeg betaler kirkeskat, men alligevel. Jeg har i hvert fald fået lyst til at være kirketurist. Sådan en, der pendler rundt til forskellige kirker og gudstjenester.
Så du får en ro af både fugle og kirkerummet?
– Ja. Og så er der en tredje ting, som er begyndt at fylde i mit liv: At så frø og se dem gro. Helt bogstaveligt. Hold kæft, jeg synes det er spændende.
Jeg var i Sydafrika i begyndelsen af året, hvor jeg var ude og se nogle helt utrolige farme. Blandt andet et sted, der hedder Babylonstoren, som havde den smukkeste have.
Jeg blev så inspireret og fik lyst til at rejse rundt og se haver, og nu har jeg booket en billet gennem Danish Club til at komme ud og se en hemmelig have. Det havde jeg heller aldrig forestillet mig, at jeg skulle. Hun griner igen.
– Og i mit sommerhus har jeg fået min kæreste og min søn til at bygge nogle flotte kasser til mine kapillærkasser, hvor jeg har forspiret i vildskab.
Vi har også bygget højbede, og jeg er nødt til hele tiden at køre en tur i sommerhuset for at vande. Jeg kan slet ikke slippe det. Jeg har også sat en milliard løg, som jeg har fået gratis.
Jeg var til et event i en blomsterbutik, hvor de sælger buketter, og jeg så, at de klippede alle tulipanløgene af og smed dem ud. Så nu har jeg en aftale med dem om, at jeg kører forbi en gang imellem og henter en sæk løg.
Det er jo ikke sikkert, at de kommer op igen, men man kan da prøve. Det er så spændende. Jeg kigger også i supermarkedernes skraldespande for at se, om de har smidt stauder ud. Somme tider skal de bare have lidt vand, så vokser de fint igen.
Så du er simpelthen også begyndt at skralde planter?
– Ja, det er jeg. Og jeg samler også frø. Jeg går altid rundt med et kaffefilter eller en hundepose i lommen, og hvis jeg kommer forbi stokroser, lupiner, akelejer eller hvad jeg ellers kan finde, så tager jeg nogle frø med. Jeg elsker gratis, ha, ha.
Græd af glæde
Selvom Mette Helena har lyst til at være i sit sommerhushave hele tiden, nyder hun også livet på Amager og den rytme, hun har med sin styrketræning.
Hun kom godt i gang med det via et forløb med en træningscoach og i dag træner hun typisk hele fem gange om ugen i et træningscenter, når hun altså ikke er i sommerhus.
– Det kan godt være svært at holde fast i træningen, når jeg er i sommerhuset, så mit mål fremadrettet er at skabe en god vane deroppe. Planen er, at jeg skal styrketræne fem gange om ugen i 20 minutter, inden jeg må gå i gang med alt det sjove i haven.
Er det nødvendigt at træne fem gange om ugen?
– Jeg har det simpelthen så godt med det også nu, hvor jeg er i perimenopausen, og jeg vil sige, at det gør mere ondt på mig, hvis jeg ikke kommer afsted, end det gør at træne.
Jeg kigger jo også frem mod et liv, hvor jeg bliver ældre, og hvor min muskelmasse vil svinde, hvis jeg ikke gør noget. Jeg håber, at tung styrketræning vil hjælpe med til, at jeg bliver ved med at have et godt helbred mange år frem i tiden.
Hvad med cardiotræning?
– Nogle af de hold, jeg går på, har også indlagt pulspas, og så går jeg rigtig meget. Jeg ville ønske, at jeg havde lært at holde af at løbe, for det ville jo være ægte fleksibelt, også i forhold til sommerhuset. Men jeg synes, det er svært at komme i gang med og holde fast i.
Hvordan vil du gerne se dig selv om 10-15 år?
– Jeg synes, det er svært at forestille sig. Jeg kigger ikke så langt frem, jeg tænker egentlig mest på, hvornår de forskellige blomster i min have springer ud næste gang. Men jeg håber da, at jeg har et godt og sjovt liv. Jeg håber også, at mine og min kærestes børn er et godt sted, og at han og jeg kan gå rundt og have det skægt sammen.
Hun holder en lille pause. Smiler.
– Forleden dag sad jeg og lugede oppe i sommerhuset, og lige pludselig begyndte jeg at græde. Jeg var kommet til at tænke på, at jeg for fire år siden skrev på min Tinder-profil, at jeg drømte om at have et sommerhus, som jeg kunne gå og ordne og bygge på, og at jeg drømte om, at vi var to om det.
Og lige pludselig sad jeg så der og lugede, mens min kæreste, som jeg har været sammen med i tre et halvt år, byggede på sommerhuset. Det gik op for mig, at jeg faktisk havde opnået lige præcis det, jeg havde drømt om, og det gjorde mig simpelthen så glad. Så det er egentlig bare det, jeg gerne vil have mere af.
Kunne du godt tænke dig, at I flyttede helt sammen?
– Jeg kunne godt tænke mig, at vi prøvede at fusionere vores liv endnu mere, og jeg var faktisk lige ved at købe en gård sammen med min kæreste i januar. Men heldigvis fik vi den ikke.
Heldigvis?
– Det var et meget stort projekt, den skulle virkelig renoveres, og det er ikke lige sådan at komme af med et asbesttag nu om dage.
Men jo, vi skal helt sikkert bo sammen på et tidspunkt. Jeg vil dog gerne have mine børn ud af vagten først, så det bare er ham og mig, der skal flytte sammen. Indtil videre fungerer det fint nok, at vi har hver vores lejlighed, selvom jeg nogle gange kan blive lidt stresset og føle, at jeg er i en slags 7-7-ordning mellem tre stationer.
Jeg kan virkelig godt forstå, hvordan det har været for mine børn at være skilsmissebørn og flytte frem og tilbage. Indtil videre nyder min kæreste og jeg, at mit sommerhus er vores fælles base.
Vi er i gang med at bygge et lille drivhus af gamle vinduer, og jeg har lavet en vejbod, hvor jeg forhåbentlig kan skille mig af med nogle af de mange græskarplanter, jeg har fået lavet, fordi jeg har gemt kernerne fra de helt utrolig mange græskar, jeg spiser, og har fået dem til at spire og vokse.
Meningsfulde møder
Mette Helena forsøger at leve så sundt som muligt, og hun kan også efterhånden konstatere, at hun lever mere og mere vegetarisk.
– Min kæreste er pescetar, så vi køber aldrig rigtig noget kød mere. Jeg spiser kød, hvis jeg er ude, og det bliver serveret, men hjemme spiser vi grøntsager og fisk. Og så er jeg bare helt vild med skyr og hytteost. Og ja, græskar.
Dyrker du andet end græskar?
– Ja, jeg har i hvert fald sat både kartofler, kål, tomater og agurker.
Så der ligger også noget i det med at være selvforsynende? – Ja, det er da sjovt. Og så pleaser det også min indre krejler, at man kan få ting til at gro og leve af det.
Kan du også mærke, at det er godt for din krop at spise grønt og fisk? – Ja, det kan jeg. Men jeg må også indrømme, at jeg har en sød tand. Jeg kan dog slet ikke tåle så mange kalorier længere, som jeg kunne tidligere. Hold kæft, hvor kan man ikke spise særlig meget, når man bliver voksen, hvis man vil holde vægten.
Hvad er det, du skal forsage?
– Jeg ved ikke, om jeg skal forsage noget, men jeg skal i hvert fald bare sørge for, at fredagsslik er fredagsslik. Og ikke mere. Jeg må også sige, at det har overrasket mig, at jeg ikke har tabt mig af at droppe alkohol.
Jeg havde troet, at kiloene ville rasle af mig, men det var åbenbart ikke der, jeg havde mit store kalorieindtag. Men det er fint nok, jeg er godt tilfreds med min krop, som den er i dag.
Det vigtigste er, at jeg er stærk og i god form. På et tidspunkt kunne jeg lave otte chin-ups. Det gad jeg da også godt kunne igen, men desværre er jeg lige nu nede på kun at kunne lave fem. Der skal noget til for at holde formen ved lige.
Faktisk har jeg overvejet, om jeg skulle tage en instruktøruddannelse. Så ville jeg kunne lave nogle små træningshold i min have i sommerhuset og samtidig selv holde mig i gang. Så det kan godt være, at jeg en dag gør det.
Hvad fremtiden ellers skal bringe, må tiden vise.
– Jeg kan da godt tænke, okay, jeg er 44 år nu, gad vide hvor længe de forskellige firmaer synes, det er spændende at bruge mig som influencer? Der kommer jo hele tiden nye og dygtige til, og hvad skal jeg så lave?
Men så må jeg jo bare håbe, at min køkkenhave er blevet stor nok til, at jeg kan være helt selvforsynende, ha, ha.
Men mon ikke, at dine jævnaldrende helst vil følge en, de kan spejle sig i, frem for nogle helt unge?
– Jo, det håber jeg da. Jeg drømmer om meget mere af den virkeliggørelse af Instagram, som jeg satte i gang, da mine følgere begyndte at komme op i sommerhuset og hjælpe med at bygge og ordne.
Vi har fået et fantastisk fællesskab i den virkelige verden, og jeg synes, det ville være skønt, hvis jeg kunne lave sådan en Martha Stewart-agtig klub, hvor man også mødes i virkeligheden.
Det ville føles meget meningsfuldt, hvis min forretning kunne blive mere levende, og vi kunne mødes fysisk og glæde hinanden. Det er ikke, fordi jeg drømmer om sådan noget busture-til-Harzen-agtigt noget, men det er tæt på.
Busture til Harzen simpelthen …?
– Ja, jeg sagde jo, at jeg befinder mig på stadiet lige før kattedame. Hun griner højt og længe.
– Tidligere var det partybusser, nu skal der ske noget nyt.