Nemme birkes med remonce
Bag selv bagerens bedste, søde klassiker, og byd på brunch på en dag, hvor du har god tid.
.
12-14 stk
Personer:12
Total:50 minutter
Arbejdstid:20 minutter + 30 minutters hævetid
Ingredienser
- 25 g gær
- 1 dl kold vand
- 1 æg
- 300 g hvedemel
- 100 g blødt smør
- 25 g sukker
- ½ tsk. salt
Remonce:
- 100 g marcipan, revet
- 75 g sukker
- 75 g blødt smør
Pynt:
- 1 sammenpisket æg
- 25 g birkes
Fremgangsmåde
- Opløs gæren i koldt vand.
- Tilsæt ægget.
- Tilsæt hvedemel, smør, sukker og salt.
- Ælt dejen et par min., til den er glat. Lad herefter dejen hvile tildækket 1 times tid i køleskab.
- Rul dejen ud i ca. 20 x 65 cm, og pensl med sammenpisket æg.
Remonce:
- Rør alle ingredienserne sammen, og smør den over dejen.
- Fold dejen sammen, så der er 3 lag. Vend bunden i vejret, og pensl dejen med sammenpisket æg, og drys med birkes.
- Skær dejen ud i 12-14 stykker. Fordel dem på en bageplade med bagepapir. Lad birkesene efterhæve tildækket med et rent klæde over, ca. 30 min.
- Bag dem ca. 12 min. ved 225 gr. Men hold øje med dem undervejs!