Syv personer står på række og poserer i en solrig, tropisk have.
Temptation Island

WHAT! Overnatning i "Temptation Island"

For første gang i programmet bliver en deltager tilbudt en overnatning med en single. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det er noget af et chokerende dilemma, der bliver præsenteret i dagens afsnit af "Temptation Island". 

Kæresteparret Thomas og Sabrina er hver især taget på date med den single, de har det bedste forhold til. 

Artiklen fortsætter under videoen fra dagens afsnit. 

Det er blevet til to romantiske dates, hvor Sabrina er afsted med Asger, og Thomas er på date med Silja.

Det er en stor overraskelse, da Rikke pludselig møder op og afbryder Thomas og Siljas date med et enestående tilbud til Thomas om at invitere Silja med på en overnatning. 

Der er bare en lille hage ved det. 

– Vælger du at sige nej tak til tilbuddet, så vil Sabrina, som lige nu i dette øjeblik også er på date, få præcis samme mulighed. Vælger du derimod at sige ja, så får hun ikke muligheden, fortæller Rikke. 

Det er ikke meget overvejelse, der skal til, før Thomas har et svar på ultimatummet.

– Jeg stoler ikke på Sabrina. Jeg stoler mere på mig selv, fortæller Thomas, der efterfølgende endeligt bekræfter sit svar. 

– Du skal tage det som, at vi lever kun en gang. Jeg takker ja, svarer Thomas, der derfor tager Silja med på en overnatning i en luksussuite væk fra villaen, kameraerne og de andre beboer. 

Det betyder også, at Rikke ikke lægger et visit forbi den anden date, og derfor ved Sabrina endnu intet om, at Thomas har inviteret Silja med en overnatning. 

Du kan se klippet fra dagens afsnit øverst i artiklen.