Shirley Bassey blev den
sidste gæstestjerne i
”The Muppet Show” i
maj 1981.
Foto: Getty Images.
50 år med "The Muppet Show": Sådan blev det til en verdenssucces
For 50 år siden bød Kermit første gang velkommen til
”The Muppet Show”. På balkonen sad Statler og Waldorf og
rakkede showet ned – men tv-seerne elskede det.
Den 5. september 1976
blev de engelske
tv-skærme invaderet af dukker. ”The Muppet
Show” gjorde sin entré, og
seerne elskede at se den brogede flok af dukker opføre et
voksenshow med sang, musik, komik og akrobatik i stil
med det engelske tv-show
”The Good Old Days” med
Leonard Sachs som vært.
Artiklen fortsætter under videoen:
Idéen til ”The Muppet
Show” opstod i den amerikanske dukkefører Jim Hensons hoved i 1960. Allerede
dengang var Kermit tiltænkt
rollen som vært. Ham havde
Jim Henson lavet i 1955 til
et tv-børneprogram. Oprindeligt var Kermit et firben,
men han blev siden til en frø. Henson brugte noget stof fra
sin mors gamle, grønne frakke og en halveret bordtennisbold til at skabe den nu så
ikoniske dukke.