Anette og Stephen til Reality Awards Sommerfest 2026

Anette afslører: Har særlig relation til ”Hotel Romantik”-deltager

Anette fra ”Hotel Romantik” strålede om kap med solen til Reality Awards sommerfest. Her kunne hun blandt andet fortælle om en ganske særlig forbindelse til en af deltagerne i sæson to.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Selvom Anette selv var en del af første sæson af det populære DR-program, kendte hun allerede Stephen da han i år tonede frem på skærmen.

De to har nemlig skrevet sammen på Instagram.

– Jeg blev på et tidspunkt kontaktet på Instagram af Stephen fra ”Hotel Romantik” sæson 2. Han ville gerne spørge mig, hvordan det hele foregår, når man har været med, og programmet begynder at rulle over skærmen, fortæller Anette, der gav ham et godt råd:

– Man skal være sig selv og lade være med at forcere noget. Man skal ikke gøre et stort nummer ud af sig selv, men bare være den, man er.

Artiklen fortsættes under videoen.

En overraskende forbindelse 

Kort efter samtalen med Stephen blev Anette kontaktet af en gammel barndomsveninde, som kom med en overraskende nyhed.

Hun havde opdaget, at Anette allerede havde skrevet med en, hun kendte særdeles godt.

– Hun ringede og sagde, nu ser vi ’Hotel Romantik’ sæson 2, og der kender vi også en. Da jeg spurgte, hvem det var, sagde hun Stephen. Jeg troede simpelthen ikke på hende, fortæller Anette.

Det viste sig dog at være rigtigt.

– Stephen er min venindes lillebrors bedste ven fra barndommen, og de ses stadig. Så da jeg fandt ud af det, syntes jeg selvfølgelig, det var ret pudsigt, fortæller Anette.

Anette og Stephen har dog ikke selv gået på samme folkeskole. Alligevel kom det bag på hende, hvor tæt deres fælles netværk viste sig at være.

Og selvom hun nåede at give Stephen et par råd, inden hun kendte deres fælles forbindelse, står hendes vigtigste råd stadig ved magt.

– Man skal ikke forcere noget. Man skal være sig selv og lade tingene udvikle sig naturligt.

Kærligheden må vente

Når snakken falder på kærligheden, nyder Anette fortsat singlelivet. Men hun har bestemt ikke mistet håbet om at finde den rette en dag.

– Kærligheden, den kommer en skønne dag. Jeg har jo kærlighed til livet, og jeg må sige, at jeg har det godt, og jeg er glad hver dag. Jeg føler mig virkelig heldig, slutter Anette med et smil.