Stephanie Surrugue i sort kjole står foran fotovæg med Elle- og Peugeot-logo på rooftop.
Stephanie Surrugue til Elle event på Cinematekets Rooftop.

Stephanie Surrugue skal undvære manden i månedsvis: Har lagt en særlig plan

Stephanie Surrugue og hendes mand er netop flyttet sammen, men snart bliver deres fælles hverdag sat på prøve. DR-journalisten skal nemlig tilbringe fem måneder i Frankrig. 

logo herognu HER&NU HN

Det kører for alvor på kærlighedsfronten for den populære DR-journalist Stephanie Surrugue. Hun og manden har for nylig kastet anker sammen og bor nu under samme tag.

Men den fælles hverdagsidyl bliver snart midlertidigt afbrudt af arbejdslivet, som endnu en gang sender den travle korrespondent til udlandet.

Fra januar og fem måneder frem skal Stephanie nemlig pendle meget frem og tilbage mellem Danmark og Frankrig for at dække det franske valg.

En lang adskillelse, der har krævet, at parret har sat sig ned derhjemme og lagt en plan.

– Vi har holdt husmøde om, hvorvidt vi kan finde ud af det. Kan vi lave et skema med, hvem der er hvor og hvornår, og hvordan undgår vi at savne hinanden alt for meget? Det håber jeg kommer til at køre glat.

Selvom adskillelsen bliver lang, ser hun dog også visse romantiske fordele ved, at destinationen netop er den franske hovedstad.

– Fordelen er, at Paris er en meget romantisk by, så jeg synes også, det har nogle selling points (fordele, red.) i forhold til, at han skal komme rigtig meget ned til mig.

Artiklen forsættes under videoen.

Skal bo i en skotøjsæske

Selvom Stephanie Surrugue har et tæt forhold til Frankrig, har hun ikke længere sit eget faste sted dernede. Hun må derfor tænke kreativt under sit ophold i den romantiske storby.

– Jeg har lejet en meget lille Airbnb, der er på størrelse med en skotøjsæske.

Selvom pladsen er trang, er der dog én detalje ved lejligheden, som er helt perfekt til hendes arbejde som tv-journalist.

– Den har en meget fin lille altan, hvor jeg kan lave nogle pæne billeder, når jeg skal på live og ikke gider gå ned fra 9. sal og ud på gaden. Men jeg har desværre ikke lejlighed dernede. Det har jeg simpelthen ikke råd til. 

Et travlt år i vente

Inden turen går til Paris efter nytår, har Stephanie dog rigeligt at se til. Allerede i efteråret venter en af de helt store journalistiske opgaver.

– Til efteråret venter mig et stort amerikansk midtvejsvalg. Mit liv er tit delt op efter, hvad det er, mit arbejde får rodet mig ud i, og lige nu er jeg meget orienteret mod midtvejsvalget. Jeg begynder mere og mere at fokusere på det franske valg, og så nærmer vi os nytår, hvor jeg håber, jeg skal sidde inde på Amalienborg Slotsplads, afslutter Stephanie Surrugue.