Tivolirevyen 2027

Tivolirevyen vender tilbage i 2027: Nu er revyholdet offentliggjort

Nyt revyhold er på plads, når Tivolirevyen igen indtager Glassalen næste sommer.

logo herognu HER&NU HN

Tivolirevyen vender tilbage til Glassalen i 2027, og nu er holdet til næste års forestillinger offentliggjort. Med instruktør Martin Miehe-Renard i spidsen fortsætter Tivoli den mere end 140 år gamle revytradition, når der igen skal leveres satire, aktualitet, musik og komik til publikum i sommermånederne.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Premieren på Tivolirevyen 2027 finder sted torsdag den 3. juni klokken 20.00 i Glassalen i Tivoli. Billetsalget åbner torsdag den 10. september 2026.

Det nye revyhold blev tirsdag den 8. september præsenteret ved et pressemøde i Paafuglen i Tivoli. Her blev det samtidig slået fast, at Martin Miehe-Renard endnu en gang står i spidsen som instruktør, mens Keld Haaning Ibsen vender tilbage som kapelmester.

Holdet til 2027 bliver en blanding af erfarne revykræfter og populære profiler fra tv og comedy. Dermed lægger Tivoli op til endnu en sæson, hvor den klassiske revyform møder aktuelle emner og moderne komik.

Denne gang bliver det Neel Rønholt, Jesper Ole, Sofie Jo Kaufmanas, Rikke Bilde, Kasper Gattrup og Niels Ellegaard der skal på scenen.

Tivolirevyen 2027

Skal bygge videre på dette års succes

Martin Miehe-Renard ser frem til at fortsætte arbejdet med Tivolirevyen og lover en klassisk revy. 

– Vi bygger videre på dette års revy og laver en klassisk Tivolirevy med afsæt i satire, musik og aktualitet, som taler til det trofaste revypublikum og forhåbentligt også frister nye generationer.

Instruktøren fremhæver samtidig det nye holds komiske talent og spilleglæde som nogle af de kvaliteter, der skal være med til at løfte næste års forestilling.

– Fælles for dem alle er komisk talent, spilleglæde og lysten til at sætte ord på elefanten i rummet. Vi skal både drille, overraske og stikke kærligt til vores samtid.

Og ifølge Martin Miehe-Renard kommer der næppe til at mangle stof at tage fat på.

– Og som verdenssituationen ser ud lige nu, bliver der vist ikke mangel på emner.