Anders Hemmingsen og Ninni Kjær.

Nu er de blevet gift: "Jeg kan ikke være mere lykkelig eller heldigere"

Anders Hemmingsen og kæresten Ninni Kjær er blevet gift ved en ceremoni på Frederiksberg Rådhus, få måneder efter frieriet.

logo herognu HER&NU HN

Influenceren Anders Hemmingsen og kæresten Ninni Kjær er blevet gift. 

Parret sagde lørdag ja til hinanden ved en ceremoni på Frederiksberg Rådhus, få måneder efter at Hemmingsen gik på knæ.

Artiklen fortsætter under videoen.

Til HER&NU fortæller Anders Hemmingsen om den store markering dagen derpå. 

– Det startede egentligt med, at det bare skulle være intim og for mig, Ninni, hendes mor og søster til det så blev et større arrangement, så det var en kæmpe dag, siger han og fortsætter:  

– Vi holder et stort bryllup senere, planlægger vi, om nogle år, men vi har sagt "ja" til hinanden, så det var en stor dag lige at få sagt et par ord til hinanden og hvorfor man egentlig er sammen.

Efter vielsen blev dagen fejret med kanalrundfart, jazzband og middag.

– Efter kanalrundfart, spiste vi middag og så smed vi de andre hjem og sagde: "Nu er der ikke flere østsers tilbage," så måtte de selv øse op.

På Instagram sætter Ninni Kjær også ord på den store dag i kærlighedens tegn:

– Bare wow. Hvor er det bare vildt. For fire år siden præcis var vi på første date. I dag er vi gift. Jeg har fundet kærligheden og kan ikke være mere lykkelig eller føle mig heldigere, skriver Ninni Kjær i opslaget.

Parret blev for lidt over et år siden forældre til en søn. 

Du kan se opslaget herunder.