Lækker vegetarret: Stegte nudler med tempeh
Du kan med fordel lægge dine nudler i blød i koldt vand dagen før brug. Så trækker de sig bløde nok til stegning, uden at de går i stykker.
Ingredienser
100 g brede risnudler
200 g tempeh
olie til stegning, f.eks. kokosolie
250 g grønne bønner
1 rødløg, skåret i både
½ - 1 lime, saft heraf
2-3 tsk fivespice
3 æg
1 bundt forårsløg, snittet
¼ - ½ dl soja eller tamari
1-2 håndfulde peanuts
Sådan laver du stegte nudler med tempeh
Har du ikke lagt nudlerne i blød, så overhæld nudlerne med kogende vand, og lad dem trække sig bløde. Dryp dem af.
Skær tempehen i skiver, og steg dem gyldne i lidt olie på en varm pande. Tag dem af panden.
Steg bønnerne i lidt ny olie, de skal stege i 2-3 minutter. Tilsæt nudlerne, og steg igen (sammen med bønnerne). Tilsæt limesaft, fivespice og rødløg. Steg kort, og tag det hele af panden.
Steg æggene til røræg på den varme pande. Kom nudler, tempeh og det hele tilbage på panden, og vend det kort rundt med snittede forårsløg. Smag til med ¼ - ½ dl soja og evt. mere limesaft.
Server straks med peanuts og limebåde.
Hvad er tempeh?
Tempeh er naturligt fermenterede sojabønner. De er sammenpressede, så tempehen kan skæres (lige som tofu.)
Vil du have en mildere smag, kan du bruge tofu i stedet for tempeh.
Tempeh kan købes i helsekosten.