Er morgenmad den bedste start på dagen?

Den er ikke til at blive klog på, morgenmaden. Den ene uge skal du spise den, den anden har den ingen betydning – hvis du altså kigger på avisoverskrifter og de forskningsresultater, der løbende offentliggøres. Du har sikkert også hørt følgende sætning et utal af gange: Hvis du vil have energi til at klare dig igennem en travl hverdag, må du ikke springe morgenmaden over. Måske har du faktisk hørt den så mange gange, at du endda har overbevist dig selv om, at du bliver nødt til at spise noget, når du står ud af sengen, også selv om du egentlig ikke er specielt sulten.

Men er den nu også så nødvendig, som den er blevet blæst op til at være, den morgenmad? Både og, hvis du spørger Lars Klingenberg, der er cand.- scient i humanfysiologi og Ph.d. i ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Det giver nemlig god mening at spise efter en lang nattesøvn, men i bund og grund er det ikke vigtigt, om det sker, lige når du vågner.

“Selvfølgelig er der en sandhed i, at det er hensigtsmæssigt at få morgenmad efter døgnets længste fasteperiode, fordi kroppen har brug for energi, og fordi det er med til at regulere dit blodsukker og styrke de kognitive funktioner, men det er ikke fordi, at kroppen har brug for morgenmad som morgenmadskoncept. Hvornår det er hensigtsmæssigt at spise er nemlig helt individuelt. Der findes A- og B-mennesker, og det er ikke noget, vi selv kan styre. Det er hormonelt styret, og derfor har de to persongrupper helt forskellige lyster. Hvis du er B-menneske og bliver vækket på et tidspunkt, hvor du ikke er klar til at stå op, vil der være en lang række hormoner, der fortæller dig, at du ikke er sulten, og du vil derfor have virkelig svært ved at spise på det tidspunkt,” forklarer Lars Klingenberg og påpeger, at mange spiser noget, selv om de egentlig ikke føler for det, fordi det er det, der passer bedst ind i hverdagen.

Kig på dine vaner

Boris Andersen er postdoc ved institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet, forsker i måltidsvaner. Han har set nærmere på morgenmadens betydning blandt unge, og her har han netop mødt to grupper med helt forskellige tilgange til dagens første måltid. En gruppe, der var skrupsultne, da de vågnede, og en anden gruppe, der foretrak at vente med at spise til op ad formiddagen, men som endte i det dilemma, at hvis ikke de spiste morgenmaden hjemmefra, så spiste de en usundere snack i løbet af formiddagen, fordi de ikke kunne holde sulten for døren indtil frokost.

“Mange af dem spiste derfor forebyggende, og det er ofte et argument, når vi taler morgenmadskultur, fordi samfundet ikke er gearet til, at vi først spiser morgenmad op ad formiddagen. Vores vaner er bygget op omkring en bestemt spisekultur, hvorimod det kan være helt anderledes i andre lande. I Frankrig spiser de en croissant og en kop kaffe til morgenmad, til gengæld giver de den så gas til frokosten. Rigtig mange forældre kæmper for morgenmåltidet, og det kan være svært for dem, der er hundesultne, når de vågner, at affinde sig med, at deres børn måske ikke har det på samme måde, men det er vigtigt at forstå, at vi er forskelligt indrettet,” forklarer Boris Andersen.

Hvad skal du tro på?

I Danmark er der ikke forsket særligt meget i de sundhedsmæssige fordele og ulemper ved morgenmadsmåltidet, men et studie fra Københavns Universitet fra 2014 viser, at det ikke gør den store forskel for en eventuel slankekur, om du spiser morgenmad eller ej. Studiet fulgte 309 overvægtige personer, der gerne ville tabe sig, i 16 uger. Gruppen blev inddelt i tre, hvoraf den ene spiste morgenmad, den anden gjorde ikke, og den tredje gjorde som de selv havde lyst. Efter de 16 uger var der ingen forskel i vægttabet grupperne imellem.

Udenlandske studier har vist både det ene og det andet. Et britisk studie fulgte knap 7.000 britere gennem 17 år, og her tog de personer, der sprang morgenmaden over, mere på i vægt end dem, der spiste et solidt morgenmåltid, mens amerikanske studier både har vist, at personer, der spiser morgenmad, tager mindre på i vægt, og at der intet sker med taljemålet, uanset om du hopper på morgenmaden eller over den. Ifølge Lars Klingenberg er det ikke mærkeligt, at resultaterne af studier med samme fokus, kan svinge så meget.

“Det kommer fuldstændig an på, hvordan studiet er tilrettelagt. To forskellige studier kan have så forskellige metodik, at de slet ikke kan sammenlignes, og selv hvis de var ens, kunne du få forskellige resultater. Når du undersøger betydningen af kost, er der nemlig så mange faktorer, der spiller ind, fordi du har at gøre med noget, som er meget vanelagt. Hvis ikke du i din rekruttering af forsøgspersoner er opmærksom på A- og B-mennesker, hvornår de er vant til at spise og deres sociale liv, så risikerer du at lave en person fuldstændig om, så den effekt, du måler bagefter, lige så godt kan være afstedkommet af, at du har blandet dig i deres liv. Det er først, når du har så mange studier, at vi kan begynde at se et samlet billede, at vi kan konkludere noget generelt, og lige nu er der ikke et samlet billede på det her område,” siger Lars Klingenberg, der dog mener, at morgenmåltidet kan spille en rolle i forhold til et vægttab, hvis det tilrettelægges efter de vaner, som den person, der ønsker at tabe sig, ellers har.

“Du kan ikke sige, at alle overvægtige har gavn af at spise morgenmad eller ej, men det spiller formentlig en rolle for den enkelte person. Du kan sagtens have en person, der spiser stor morgenmad og taber sig fint, fordi de så regulerer nogle andre spisevaner, og så kan du have nogen, der vil have gavn af at spise mindre morgenmad. Det er jo i høj grad vanerne, der fører til overspisning og dermed fedme.”

Lyt til din krop

En undersøgelse lavet af analysefirmaet YouGov i 2016 for Fuldkornspartnerskabet viste, at kun halvdelen af de 18 til 34-årige spiser morgenmad hver dag. Jo højere alder, jo flere spiser morgenmad. Blandt de 35-49-årige spiser 61 procent mad om morgenen, mens tallet stiger til 91 procent for dem over 65 år. Om et morgenmåltid sænker eller højner vores indtag af mad resten af dagen er ikke videnskabeligt bevist.

“Hvis vi satte vores lid til vores hormonelle appetitregulering, ville vi regulere indtaget af mad resten af dagen efter et stort morgenmåltid, men det er sjældent, at vi gør det. Vi har netop problemer med overvægt, fordi vi ikke lytter til vores krop, og fordi der er så mange tilbud omkring mad. Vi er så lystbårne på vores spisemønstre,” siger Lars Klingenberg.

Vores spisevaner er oftest grundlagt i barndommen, og langt de fleste af os tager de vaner med ind i voksenlivet, som vi oplevede hos vores mor og far, forklarer Boris Andersen.

Vi bliver dog også påvirket af de informationer om kost og sundhed, som vi hører og læser.

“Helt overordnet bliver vi påvirket af de sundhedsidealer, der præger tiden, men zoomer vi ind, er vores eksisterende vaner afgørende for, om vi tager nye idealer til os eller ej. Vi er mere tilbøjelige til at følge med på en sundhedstrend, hvis den allerede passer ind i vores liv og lyster. Hvis du er opdraget med at spise morgenmad ind i mellem, så kan kommunikationen omkring, at det er sundt at spise morgenmad, blive det lille ekstra skub, der gør, at du tager vanen til dig,” siger Boris Andersen.

Så når du næste gang bliver forvirret over endnu et nyt morgenmadsbudskab, så mind dig selv om, at den morgenmad, der er bedst for dig, selvfølgelig er en sund en, men at der ikke er et entydigt svar på, hvornår eller om du skal spise den. Er du ikke sulten om morgenen, så vent til senere. Er du sulten, ja, så go ahead. Mærk også efter, hvad det egentlig er, der styrer din morgenmadsvaner – er det vaner, du selv styrer, eller er det gamle vaner fra barndommen, som faktisk ikke passer til din reelle sultfølelse om morgenen.

Og den sundeste morgenmad? “Den består af en god blanding af kulhydrat, fedt, protein og fibre. Altid med fokus på at spise varieret og ikke for meget,” anbefaler Lars Klingenberg.