Kulhydrater
SPONSORERET indhold

Har du styr på dine kulhydrater?

Kulhydrater feder, de er usunde, og de får dit blodsukker til at stige. Kulhydraterne får skyld for meget, men er de virkelig så slemme? Vi guider dig gennem kulhydratjunglen.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Getty Images
22. jan. 2018 | Sundhed | Hendes Verden

Kulhydrater har længe været anset som en fjende, hvis du vil leve sundt eller tabe dig. Nogle mener, at kulhydrater er noget skidt, som du helst bør undgå, da de omdannes til sukker i kroppen og gør dig træt og tyk. Andre mener, at især de langsomme kulhydrater tværtimod gavner kroppen, fordi disse holder blodsukkeret stabilt, sætter skub i fordøjelsen og forebygger en række livsstilssygdomme som kræft og type 2 diabetes. Så hvad skal man egentligt tro på?

– Kroppen har brug for kulhydrater. Sammen med fedt og protein er det nemlig nogle af de vigtigste bestanddele af kosten. Jeg plejer at sige, at kulhydrater er kroppens benzin. De har nemlig stor indflydelse på kroppens energistofskifte og er den primære kilde til brændstof til både musklerne og hjernen. Samtidigt indeholder de vigtige kostfibre, vitaminer og mineraler. Men som med alt andet, så gælder udtrykket alt med måde også for kulhydrater, ligesom det ikke er ligegyldigt hvilken type kulhydrater, du spiser, forklarer diætist Christina Bendix.

LÆS OGSÅ: Fokus på kulhydrater: Gør brød og pasta dig tyk? 

HURTIGE OG LANGSOMME KULHYDRATER

Kulhydrater er nemlig ikke bare kulhydrater. De findes især i sukker, brød, ris, pasta, og kartofler, grøntsager og bælgfrugter og kan groft opdeles i to kategorier, nemlig de hurtige og de langsomme.

– De hurtige eller simple kulhydrater findes bl.a. i hvidt brød, hvid pasta og hvide ris, og er dem, som du bør holde igen med. De indeholder nemlig ingen eller meget få fibre, og derfor er de letfordøjelige og optages hurtigt i blodet. De får derved dit blodsukker til at stige for derefter at falde drastisk, hvilket blandt andet påvirker dit energiniveau ugustigt, så du kommer til at føle dig træt, ukoncentreret og tappet for energi. Desuden vil et pludseligt fald i blodsukkeret få dig til at føle sult med risiko for overspisning, forklarer Christina Bendix. – Den anden type kulhydrater kaldes langsomme eller komplekse. De indeholder kostfibre, der mætter godt og længe, og samtidig nedbrydes de langsomt i kroppen, hvilket giver et stabilt blodsukker og masser af energi. Desuden gavner fibrene fordøjelsen, beskytter mod bl.a.tarmkræft og reducerer risikoen for lagring af fedt og dermed overvægt. Hvis du får for mange eller forkerte kulhydrater, er du i større risiko for at udvikle helbredsproblemer som type-2 diabetes, hjerte- og vægtproblemer. Dette gælder især, hvis maden samtidig har et højt fedtindhold. Hvis du omvendt spiser for få eller helt undgår kulhydrater, risikerer du, at føle dig sulten og utilfredsstillet efter et måltid, og det giver lyst til usunde cravings. Ifølge Christina Bendix er det altså ok at spise kulhydrater, så længe du spiser de rigtige – altså de langsomme, og iøvrigt spiser dem med måde.

Anbefalet til dig