Kim fra "Forræder" forklarer: Derfor havde han svært ved at se programmet
Det fik følelserne frem hos 50-årige Kim Jensen at genopleve sin sidste dag i programmet – af flere årsager.
Følelserne var skruet op på maks hos de resterende deltagere i "Forræder - Ukendt grund", da den vellidte Kim blev forvist ved det runde bord i lørdagens afsnit.
For Kim selv var det da også en følelsesladet omgang at genopleve dagen, da han selv så afsnittet.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fortæller han til HER&NU.
— Jeg tror ikke, jeg kommer til at se det igen. Jeg så det alene, og jeg må ærligt indrømme, at selvom jeg ikke er let til tårer, så synes jeg faktisk, det var hårdt. Der var ikke noget, der overraskede mig. Udlæggelsen var fin, fortæller Kim og understreger, at hvad man ser på tv er præcis, som det skete derinde.
Hvad var det så, der gjorde det så svært for dig at se?
— Jeg synes, det var svært, fordi jeg endte med at være den person, jeg er i det virkelige liv, og det var ikke det, jeg havde forestillet mig. Jeg havde forestillet mig, jeg skulle være forræder og prøve at lyve. Jeg lyver ikke i mit almindelige liv, hverken privat eller arbejdsmæssigt. Derfor ville det være spændende for mig at prøve at binde løgne på ærmet af folk. Det blev det ikke, så det, jeg ser derinde om det runde bord, hvor jeg nikkede og sagde, at det var helt i orden, at de forviste mig – det mente jeg virkelig, og der var jeg helt mig selv. Derfor bliver jeg følelsesladet af at se mig selv sidde der.
Kendte sin skæbne
Derudover var det også hårdt for Kim at se hele dagen udspille sig igen, fordi han allerede tidligt på dagen blev klar over, at pilen pegede på ham.
Det startede, da han kørte til mission i en bil alene med Niclas, som han stod tættest med derinde – og som om natten var blevet forræder.
Annonse
— Jeg fandt ud af tidligt på dagen, at Niclas var forræder. Jeg tænkte, jeg ville prøve at cleare ham. Jeg sagde til ham, at nu satsede jeg og stolede på ham - selvom det ikke var tilfældet - og fortalte ham, at jeg ikke bare er privatchauffør, men også er livvagt, så jeg er vant til at observere. Efter jeg havde fortalt en masse ting, spurgte jeg ind til ham, og så havde han ikke noget at sige. Han var verdens dårligste forræder. Mange ting tydede på, at vi pludselig ikke kommunikerede, som vi plejede, fortæller Kim.
Forinden missionen skulle spillerne rangere de andre, alt efter hvem de troede var mest og mindst tilbøjelige til at vinde – og her skrev Kim Niclas som nummer et og sig selv som nummer to, for hvis ikke han selv skulle vinde, så skulle Niclas, fortæller han.
Da spillerne ankom til missionen, blev det afsløret, hvem de havde rangeret som den, der var mindst tilbøjelig til at vinde – og til Kims overraskelse var det ham, der lå i bunden.
— Der fandt jeg ud af, at drengene var rykket væk fra mig, for ellers havde jeg ikke været sidst. Vi var fire gutter, der holdt sammen, og der var jeg klar over, at de ikke var med mig mere. Så vidste jeg, hvor pilen pegede hen, forklarer han og tilføjer, at det var endnu et tegn, at Niclas ikke ville tage daggerten undervejs i missionen, som Kim ellers bad ham om.
Skånede en forræder
Da aftenens runde bord skulle afvikles, vidste Kim altså godt, hvilket navn de andre deltagere ville skrive på deres tavler.
Her delte han sin stærke overbevisning om, at Laura var den ene forræder – og det var helt bevidst, at Niclas' navn ikke var på hans læber.
— Jeg tænkte, jeg ville holde på min teori om, at Niclas var forræder, fordi han skulle have lov at vinde. Så jeg nævnte ham ikke, fortæller Kim, der var sikker på, at han ikke ville kunne redde sig selv ved at skyde mod Niclas.
— Der var ikke nogen, der kunne se det. Intet afslørede over for de andre, at han var en forræder. Vi havde været sammen alene os to i bilen frem og tilbage til missionen, og det var halvdelen af dagen, vi brugte på det.
Kim var endda så overbevist om, at løbet var kørt for ham, at han selv valgte at stoppe snakken om det runde bord før tid – så hvad der normalt tog omtrent halvanden time, var overstået på 20 minutter, før deltagerne på Kims opfordring gav sig til at stemme.
Annonse
Den loyale spiller var nemlig fuldstændig afklaret med sin skæbne.
— Jeg havde selv sagt inden, at jeg ikke ville stemmes ud, fordi jeg ville føle, det gjorde ondt. Men da dagen kom, og jeg fandt ud af, at jeg var i kikkerten, kunne jeg indstille mig på det, og så kunne jeg mærke, at det blev det helt rigtige for mig, at jeg skulle hjem i aften. Jeg nød faktisk, at jeg lige kunne kigge dem i øjnene og fortælle dem, jeg var loyal. Jeg gik fra helst at ville myrdes om natten til, at jeg synes, det var fantastisk, at det blev den udgang, jeg fik.
Gensyn med datteren
Som eventyret på det fynske slot lakkede mod enden, begyndte noget andet da også at trække i Kim hjemme i Vanløse.
— Jeg skulle hjem og se min datter, som jeg ikke havde set i tre måneder på daværende tidspunkt, hvilket jeg aldrig havde prøvet før, fortæller Kim og uddyber, at datteren havde været ude at rejse.
— Jeg kørte også direkte hjem derfra og landede klokken to om natten. Jeg havde ringet til hende, og så var hun der, da jeg kom. Så vi sad og snakkede til den lyse morgen.
Det havde da også været hårdt for Kim at måtte undvære sine to børn, mens han havde været væk.
— Jeg har haft min datter og min søn alene i 14 år, så vi er meget tætte. Derfor var det lidt barsk at være væk fra dem.
