Deltagere i 'Forræder - Ukendt grund' sæson 2
"Forræder - Ukendt grund" sæson 2

What! Deltagerne havde mødt hinanden før optagelserne til "Forræder"

Alle var ikke komplet fremmede, da deltagerne mødte hinanden for at optage "Forræder - Ukendt grund".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det må siges at være et vanvittigt eventyr, som deltagerne begiver sig ud på, når de flytter ind på Hvedholm Slot for at optage "Forræder – Ukendt grund".

Her skal 18 (umiddelbart) fremmede mennesker forsøge at gennemskue forrædere og manipulere loyale.

Fra starten i den aktuelle sæson er der både et kærestepar og et sæt brødre iblandt deltagerne - hvilket resten ikke er bekendt med. Det er dog ikke de eneste deltagere, der mødte hinanden, før kameraerne begyndte at rulle.

Artiklen fortsætter under videoen...

Det fortæller Mads, da han gæster ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" i selskab med Cindy og Charlotte.

– Jeg klikkede meget hurtigt med Laura, og vi snakkede meget sammen. Vi havde allerede set hinanden og haft en interaktion inden, så der var måske en connection på den måde.

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.

De to deltagere kunne nemlig godt genkende hinanden fra deres togtur fra København – helt uvidende om, at de havde samme destination.

– I toget på vej til slottet sad Laura og jeg ved siden af hinanden – uden at vide hvem hinanden var. Jeg hjalp hende ned med hendes kuffert, da vi kom til Odense. Derfor begyndte vi automatisk at snakke sammen under optagelserne.

Øjenkontakt og smil

Cindy og Charlotte kan sagtens forstå, hvordan det korte møde inden kameraerne rullede kunne have så stor betydning for, hvem man dannede relationer med på slottet.

– Det gør faktisk meget. Vi kørte også i bil sammen fra busstoppestedet til slottet. Det var den første, vi så, før alt startede, så det var automatisk den, man gik til, fortæller Cindy, mens Charlotte tilføjer:

– Vi sad og smilede til hinanden. Det eneste, du har, er øjenkontakt og et lille smil.

Deltagerne må nemlig ikke snakke sammen eller på anden vis kommunikere, når kameraerne ikke filmer, og derfor var det små ting, der gjorde en forskel i starten og skabte en tryghed blandt deltagerne.

– Når der ikke er mere end det, så betyder det meget, at der er en øjenkontakt og man bliver set og ser et andet menneske. Det er jo sindssygt, det vi laver, siger Charlotte, og Mads tilføjer:

– Man leder også efter ting, man kan være sammen om i starten, hvor man ikke kender hinanden.

Lyt til afsnittet af "Marcus og Realitypanelet", hvor Charlotte, Cindy og Mads fra "Forræder - Ukendt grund", er gæster – enten herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.