Anders Timm og Christel Trubka
Anders Timm og Christel Trubka

Christel besøger igen Anders i Norge: "Hun er sød og dejlig"

Anders Thimm har et godt øje til realitydeltageren Christel Trubka. 

logo herognu HER&NU HN

Anders Thimm kan lige nu opleves i "Robinson Ekspeditionen" på TV3 og Viaplay. 

Anders' deltagelse i realityprogrammet har efter optagelserne banet vejen for nogle events, hvor også andre realitydeltagere kommer, og til de events er der især én, der har fanget ishockeyspillerens interesse. 

Stephanie "Geggo" afslører store planer: Har søgt ind på uddannelse

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Christel Trubka, der er kendt fra reality, har nemlig været i Norge, hvor Anders bor for at besøge ham. 

– Vi har bare en god vibe, og jeg kan da godt lide hende, det skal ikke være nogen hemmelighed. Hun er sød og dejlig, fortæller Anders til HER&NU. 

Anders vil dog ikke komme relationen meget nærmere, men svarer alligevel på spørgsmålet:

Kan du lide Christel på mere end et venskabeligt plan?

– Det kan jeg helt sikkert, griner Anders og tilføjer, at de ikke er kærester, men han indrømmer, at Christel er hans type. 

– Hun er helt sikkert min type. Der er ingen over Christel - langt fra. Så der er helt sikkert et match der.  

Ifølge Anders har Christel besøgt ham én gang i Norge, men hun kommer igen i næste weekenden, og så skal de til Christel bagefter. 

Anders ved ikke, om Christel også synes, at relationen kan blive mere end venskabelig. 

– Det har jeg ikke spurgt hende om, men i og med hun gider bruge penge på at besøge mig, så tror jeg måske, hun godt kan lide mig lidt, men det skal I være velkommen til at spørge hende om, slutter Anders. 

HER&NU har spurgt Christel, hvad hun synes om Anders, og hun bekræfter, at hun igen skal til Norge og se ham spille ishockey. 

– For satan det er en fed sport at være vidne til. Anders og jeg har det sjovt og rigtig godt i hinandens selskab, så måske også stof til eftertanke til folk – én ting er, hvordan man er i et “spil”/konkurrence, et andet setup er ens normale væremåde. Jeg elsker, at når man går op i noget, at man fucking gør det 100%! Jeg elsker, man er lige ud og ikke pakker ting ind. Sådan er jeg selv, det er jeg blevet opdraget med, og de mennesker, der ikke kan håndtere det, er også okay. Vi er ikke alle ens, men vi er ALLE gode, som vi er, slår Christel fast uden at komme forholdet nærmere.