Nicklas, Christian og Petra i 'Bachelor', da håndboldspilleren Silje tjekker ind
Nicklas, Christian og Petra i "Bachelor", da håndboldspilleren Silje tjekker ind

Kendt håndboldspiller med i "Bachelor"

Silje er en velkendt profil i både Danmark og Tyskland, og hun har også gjort sig på landsholdet. Se billederne af Silje i aktion her.

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Bachelor" tjekker en vaskeægte sportsstjerne ind i kærlighedsjagten på Kreta.

Hun hedder Silje Brøns Petersen og spiller professionel håndbold til dagligt – noget hun har levet af i 10 år.

Artiklen fortsætter under videoen...

Den 30-årige playmaker har haft fart på de seneste mange år, og håndbolden har sendt hende rundt til alverdens europæiske byer.

Mens Silje startede med at løbe håndboldbanerne tynde i Rødovre, hvor hun er vokset op, så har hun gennem årene spillet for italienske Jomi Salerno, ungarske Siófok KC, tyske HSG Blomberg-Lippe og tyske TuS Metzingen.

Det tyske håndboldeventyr blev taget til et nyt niveau, da hun i 2021 blev tysk statsborger og derefter fik debut på det tyske landshold, som hun repræsenterede ved VM i 2021 og EM i 2022, og her blev det til 23 mål på 23 landskampe.

Artiklen fortsætter under billederne...

Silje Brøns Petersen i 'Bachelor' 2025
Silje Brøns Petersen i "Bachelor" 2025
Silje Brøns Petersen til en fest i 'Bachelor' 2025
Silje Brøns Petersen i "Bachelor" 2025
Silje Brøns Petersen er klar til dans i 'Bachelor' 2025
Silje Brøns Petersen i "Bachelor" 2025

De seneste år er håndboldskoene i stedet blevet brugt i de danske haller, da hun har spillet for København Håndbold og senest EH Aalborg.

Det var denne nordjyske by, hun netop var ved at tage afsked med, da hun dukkede op for at date Christian og Nicklas i "Bachelor". Kort tid før optagelserne, der fandt sted i foråret, havde hun nemlig skrevet en toårig kontrakt med Bundesligaklubben BSV Sachsen Zwickau.

Artiklen fortsætter under billederne...

Silje Brøns Petersen med en bold i hånden i en kamp mellem Tyskland og Tjekkiet i december 2021
Silje Brøns Petersen i en kamp mellem Tyskland og Tjekkiet i december 2021
Silje Petersen skyder straffe i en kamp mellem Tyskland og Holland ti november 2022
Silje Petersen i en kamp mellem Tyskland og Holland ti november 2022

Den succesfulde karriere og en bopæl i Tyskland de kommende år stopper hende dog ikke fra at lede efter kærligheden.

I programmet slår hun nemlig fast, at en kommende kæreste ikke behøver flytte med hende – og at hun intet har imod at have langdistanceforhold.