Laust Sonne skræller alle lag af: Under huden på en misbruger

Laust Sonnes mangeårige misbrug og nærdødsoplevelse er nu resulteret i albummet ”Lost Son”, den musikalske version af bogen ”Laust og Maria”, fortalt fra Lausts musikalske perspektiv.

Artiklen fortsætter under videoen:

Det har taget ham otte år at lave pladen færdig, men nu er Laust det rigtige sted i livet. Hans følelsesmæssige og moralske kompas er på ret kurs, og han er opmærksom på sin afhængighedssygdom, så den ikke kontrollerer hans liv.

– Efter jeg var blevet udskrevet fra hospitalet og var blevet clean og ædru, vidste jeg, at jeg ville skrive musik om mine oplevelser. Også stofpsykosen. Det krævede, at jeg kunne være totalt ærlig om det, der var sket og om mine følelser. Det var en længere proces at få skrællet alle lagene af og komme helt ind til benet og få musikken til at afspejle mine følelser, fortæller Laust Sonne, 50.

Musikeren har siddet helt alene i sit studie og bygget op og revet ned ad rigtig mange omgange.

– Sangene ligger kronologisk på pladen, som det gjorde i mit liv. Man kommer helt ind under huden på en misbruger og helt ind i hovedet på et menneske, som vil det godt, men ikke kan finde ud af det. Jeg bliver ved med at spænde ben for mig selv, fordi jeg var afhængig af alkohol og kokain.

Gravede min egen grav

– I virkeligheden gravede jeg min egen grav og i gang med at begå selvmord ganske langsomt. Stofpsykosen var mit wake up call til at begynde at kigge på mig selv. Hvad er det egentligt, jeg har været ude i? Det har jeg ikke været klar over. Jeg var ikke bevidst om, at jeg var ved at slå mig selv ihjel, og jeg var ikke bevidst om den fysiske afhængighed af substanser.

Arbejdet med ”Lost Son” var en hjælp for Laust til en accept af, hvad der var sket. Men det har også været hårdt.

– Det er et projekt, jeg har været nødt til at holde pauser fra, for det startede nogle ting op inde i min krop, som jeg lige skulle have til at falde til ro igen. Fx nummeret ”Leave it alone”, som handler om at gå i byen og tage en masse narko og fyre den af, fordi jeg var blevet single, og det hele var noget lort. Det er nogle ret heftige følelser at sidde med ret længe ad gangen.

Med hjertet i halsen

Samtidig med arbejdet på ”Lost Son” har Laust også passet sin plads bag trommesættet i D-A-D. Det har givet ham et afbræk fra sin egen musik, som på nogle numre er meget stille og ambient, meget forskelligt fra, hvad vi ellers kender ham for.

– I sangen ”Never” prøver jeg at beskrive min psykose, hvor jeg bliver hevet op til Gud af nogle engle op til englenes værksted. Jeg har kun spillet den en gang for Maria – ingen andre. Jeg ved faktisk ikke, om jeg tør spille den for nogen, men nu skal det hele ud. Der skal ikke holdes noget tilbage. Nu fortæller jeg hele historien hudløst ærligt. Men det var med hjertet helt oppe i halsen, at jeg gav slip på den.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.